filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The Imaginarium of Dr. Parnassus analyse

filmkorn.dk grafik kolonFILMARTIKEL

The Imaginarium of Dr. Parnassus analyse, , film, plakat, poster, artwork

Af 25. mar. 2010

2 kommentarer

Her på filmkorn.dk er vi overbeviste om at størstedelen af det danske anmelderkorps, slet ikke har forstået filmen. Vi har derfor lavet en lille analyse af filmen, som mest af alt er for dem, der har set filmen. Da analysen indeholder spoilers, skal du således ikke læse den, med mindre du har set filmen. Læs anmeldelse af filmen her

SPOILERS SPOILERS SPOILERS


Terry Gilliams film er altid film med mening og dybde, underliggende metaforer og temaer, hvilket er årsagen til, at de ofte giver stof til eftertanke og kræver mere af biografgængeren. I denne anmelders bog er dette en klar styrke.

The Imaginarium of Dr. Parnassus er ingen undtagelse fra denne regel, da filmen er én lang lektion i underbevidsthedens kringelkroge.

Nedenstående er mit bud på, hvordan filmen skal tolkes.

Som udgangspunkt har vi at gøre med en film, der handler om en enkelt person – Dr. Parnassus spillet af en aldrende Christopher Plummer.

På overfladen foregår filmen i to universer, den virkelige verden (inspireret af tonen i bl.a. Gilliams egen '12 monkeys') og den fantasiverden, det magiske spejl giver adgang til.

Men filmen foregår reelt kun et sted, og det er i Dr. Parnassus’ eget hoved, hvor hans tanker kredser om de valg han har truffet gennem livet, de fejl han har begået og hans (mistede) forhold til sin elskede datter. Han er alkoholiker og har smidt sit liv væk pga. druk, hor og kriminalitet.

Heath Ledgers rolle er en ung udgave af Dr. Parnassus der formentlig, som filmen også viser, har lavet noget bedragerisk kriminalitet, der har gjort, at han mister alt, herunder penge, velstand, anseelse og – ikke mindst – forholdet til sin datter, som han har opdraget siden moderen døde i barselssengen.

Heath Ledgers ankomst i filmen (og dermed i Parnassus’ underbevidsthed) er begyndelsen til en tankerække, hvor den gamle Parnassus overvejer sit liv og sine fejl. Hele filmen drejer sig om den gamle Parnassus’ ønske om at bevare kontakten til sin datter, der efter filmens præmis er lovet ud til Djævlen når hun bliver 16 år gammel. Dette er en klar allegori over det tidspunkt, hvor Parnassus i sit virkelige liv mister kontakten til hende, og han kæmper febrilsk for at fastholde hende i tidspunktet før dette sker.

De tre skuespillere Johnny Depp, Jude Law og Colin Farell spiller ligeledes aspekter af Heath Ledgers figur, og dermed Parnassus’ personlighed.

Depp er den veltalende, flotte og intelligente Parnassus, Law spiller spasmageren, fidusmageren og narren Parnassus, mens Farrels figur er playboyen, et rent ID-produkt af Parnassus’ underbevidsthed. Tilsammen udgør de den hele Parnassus, der gennem filmen slås med sine valg i et forsøg på at træffe valget på ny.

Tom Waits spiller djævlen Mr. Nick, og hans figur symboliserer fristelsen, Parnassus’ personlige ærgerrighed og egoisme, og det er det aspekt af Parnassus’ personlighed, der koster Parnassus så dyrt, at han til sidst, som filmen ender med, er alene, slidt og forsøger at sælge papudgaver af det opdigtede fantasifoster, der er imaginariet.

Filmens afslutning viser med al mulig tydelighed, at Parnassus følger sin datters liv på afstand, da han står sølle, trist og fuld af fortrydelse og kigger ind ad vinduet til den restaurant, hvor datteren sidder med sin mand (i øvrigt samme person der gennem hele filmen har været med som Anton, og som attrår datteren og som hele tiden forsøger at beskytte datter og far fra Ledgers’ (Parnassus') karakter. Datteren og svigersønnen sidder hyggeligt med deres søn, det barnebarn, som den gamle Parnassus heller ikke har kontakt med.

Her bliver det tydeligt, at skuespilleren, der spiller datteren, er ældre end den alder (12 år), Parnassus forsøger at fastholde hende i. Her er hun voksen (det er samme skuespiller!), og når man ser Parnassus stå udenfor kan man se, at hans tøj er et laset, hvidt jakkesæt, magen til det jakkesæt, som Ledger (og de øvrige 3 skuespillere!) er iklædt i ung udgave.

Han står således udenfor restauranten og kan se resultatet af sine fejl med et brændende ønske om at genoptage kontakten, mens den lille dværg, der formentlig symboliserer hans egen selvopfattelse, gør ham opmærksom på, at det tog er kørt, og at hans valg for evigt har kostet ham det, han holdt aller mest kært.

Filmen ender med, at vi ser den gamle Parnassus, måske klogere, mere afklaret og klar til at møde enden, tage fat på de sidste år af sit liv som sælger af papimaginariummer til børn. Måske afklaret med, at han dør alene, at valg i livet kan koste dyrt, og at man derfor skal vogte sig for at begive sig ind på egoismens sti (I Gilliams univers: druk, hor og kriminalitet) for i stedet at fokusere på de nære værdier, der især i livets sidste fase er dyrebare.

En smuk og dyb film, der efterlader mange tanker og som kræver et snarligt gensyn!


SPOILERS slut



filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The Imaginarium of Dr. Parnassus analyse'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018