filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Sandheden om Tombstone

filmkorn.dk grafik kolonFILMARTIKEL

Sandheden om Tombstone, , film, plakat, poster, artwork

Af 21. apr. 2010

4 kommentarer | Trailer Sandheden om Tombstone Trailer

Kurt Russel taler ud om Tombstones tilblivelse.

Da 'Tombstone' havde premiere i 1993 var der mange som åndede lettet op. Filmen havde været et helvede at få i kassen. Den oprindelige instruktør og manuskriptforfatter Kevin Jarre var blevet fyret, og manuskriptet skrevet om flere gange grundet pengemangel.

Hvad mange ikke ved er, at filmens instruktør George P. Cosmatos rent faktisk slet ikke instruerede filmen. Det gjorde Kurt Russel!

I et interview med True West Magazine fra 2007 afslørede Russel en hemmelighed han har holdt på siden 1993. En hemmelighed opretholdt af et løfte til Cosmatos om ikke at afsløre noget om filmens tilblivelse før efter Cosmatos død. Cosmatos døde i april måned 2005.

Kurt Russel: They wanted me to take over the movie. I said, “I’ll do it, but I don’t want to put my name on it. I don’t want to be the guy. I said to George [Cosmatos], “I’m going to give you a shot list every night, and that’s what’s going to be.” I’d go to George’s room, give him the shot list for the next day, that was the deal. “George I don’t want any arguments. This is what it is. This is what the job is.” Sly (Stallone) did the same thing with Rambo 2 with George. And I said to George, “While you’re alive George, I won’t say a goddamn thing.”

Da 'Tombstone' er en af mine absolutte yndlings westerns, og undervurderede Kurt Russel er en af mine yndlingsskuespillere, var det lidt af en "nyhed", jeg faldt over på Wikipedia i forbindelse med filmens nylige udgivelse på blu-ray. Tænk engang; Russel har instrueret 'Tombstone', som ikke kun er en vanvittigt underholdende film, men som også indeholder nogle forbandet gode skuespillerpræstationer.

Val Kilmer, som ellers ikke er min kop te, spiller f.eks. en fremragende Doc Holliday. Hans hypnotiske fremstilling af den sygdomsramte smooth talker er intet mindre end eminent, og er i mine øjne en af de mest mindeværdig anti-helte i Hollywoods historie. At han og Russel samtidig formår at skabe et ikke kun troværdigt, men også rørende venskab mellem Holliday og Earp skader heller ikke ligefrem filmen. Holliday skulle ellers have været spillet af Willem Dafoe, men ham ville studiet ikke give dem lov til at bruge. Som Russel udtrykker det i inverviewet:

"He would have been phenomenal. But they came back, told Kevin Jarre, “Nope. You can go with Val Kilmer, but not Dafoe.” So we said, “We love Val Kilmer!” (Laughs) One of those things."

Rollen som Wyatt Earp spiller Kurt Russel med så meget rå styrke, at han fremstår som en regulær naturkraft i flere af filmens scener. "You tell 'em I'M coming... and hell's coming with me, you hear?…".

I interviewet kommer det frem, at flere manglende scener fra filmen rent faktisk stadig eksisterer - opbevaret i Russels garage - og at Russel da ikke er 100% afvisende overfor ideen om at sætte sig tilbage til klippebænken og lave det ultimative Kurt Russel Director's Cut af Tombstone. Vi krydser fingre!

Interviewer: So why don’t you reconstruct it?
Russel: ’Cause I got a life. Someday I may do it. But I’d need to go back to the script, back to all my notes, have to find my notes—You know what I found the other day?—’cause I’m movin’ stuff—I found the last scene I wrote, the scene between Wyatt and Doc. The hospital scene. …all that stuff is put away in my garage, including an interesting scene that shows a deeper relationship between Wyatt Earp and the cowboys. Who knows?—maybe sometime....”

Fakta og citater er lånt fra artiklen The "Western" Godfather, som du kan læse i sin fulde længde på True West Magazine.



filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Sandheden om Tombstone'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork
Hvor James Bond-franchisen efterhånden er blevet for selvhøjtidelig og Bourne-filmene har mistet pusten, så er det godt vi har ...
Læs anmeldelsen
Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork Jurassic World: Fallen Kingdom, Jurassic World 2, J.A. Bayona, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (25 film)

2018