filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Røven af 1980'erne

filmkorn.dk grafik kolonFILMARTIKEL

Røven af 1980'erne, , film, plakat, poster, artwork

Af 24. mar. 2010

Skriv kommentar

Velkommen til årtiet, hvor ”røv” var det mest brugte ord i danske filmtiteloversættelser.

Læs også artiklen om 'De barske 70'ere' her

Trenden fra slutningen af 1970’erne med High-Concept film fortsatte ind i 1980’erne, hvor konceptet for alvor blev slået fast.

De personlige film som kom fra hjertet, blev skubbet til side af blockbusteren, der var blevet introduceret med værker som 'Jaws' (1975) og 'Star Wars' (1977).

Blockbusteren blev det nye mål for mange filmselskaber, som øjnede chancen for at tjene enorme summer. Efter det gyldne filmårti i 1970’erne, blev filmene i 80’erne således mindre eksperimenterende og originale, og fokuserede mere og mere på de skabeloner, man tidligere havde haft succes med. Manuskriptforfattere og instruktører blev bedt om at skabe film til det brede publikum med brug af den nye guldkalv; special effects.

Denne model førte til en ny mentalitet, hvor alt blev sat ind på at lave den næste store eventfilm, som kunne lokke folk i biografen med fantastiske special effects og som på trods af, at de kostede en formue at producere, havde potentialet til at indbringe 10 gange så meget. Store navne blev castet, blot fordi de var store navne, med Arnold Schwarzenegger - som det bedste (værste!) eksempel - og film blev lanceret på oplagte tidspunkter så som jule- og vinterferie, hvor kampen om pladserne derfor var hård og trang.

I denne sammenhæng bliver Steven Spielberg ofte krediteret som manden bag blockbusteren, men rent faktisk står han ikke alene om dette fænomen. Producerparret Don Simpson og Jerry Bruckheimer var de første, der forstod at tale direkte til teenagepublikummet ved at overføre rammerne fra den nye tv-station MTV til filmproduktion. Deres film bar således ofte præg af at være larmende, actionorienterede, simple film med masser af one-liners, der gang på gang trak folk i hobetal til biograferne. Deriblandt 'Beverly Hills Cop' (1984) og 'Top Gun' (1986). Alle film, hvor soundtrack, ungdommelig humor og action blev brugt allermest effektivt og kalkuleret.

Det var dog Steven Spielberg og George Lucas, der stod for årtiets mest indtjenende og anerkendte film i form af 'Raiders of the Lost Ark' (1981), 'Return of the Jedi' (1983) samt ikke mindst børneklassikeren 'E.T. - The Extra Terrestrial' (1982). Men også andre instruktører var med på blockbuster-beatet, så som Ivan Reitman med 'Ghostbusters' (1984) og Robert Zemeckis med 'Back to the Future' (1985), der alle var kæmpesuccesser, og som alle uden undtagelse førte til diverse mere eller mindre heldige fortsættelser.

... Men et er de mange 80'er-film, der byggede på special effects. En anden kategori der også havde stor succes i 80'erne, var de utallige komedier, der emmede af politisk ukorrekt humor.
Med danske titler som 'Røven af 4. division' (1981), 'Røvtur på 1. klasse' (1987), 'Røven fuld af penge' (1980) var stilen li'som lagt og folk strømmede i biografen for at se disse film. De fleste af dem er glemt i dag, men der var skam også komedier, som formåede at indtjene masser af penge, samtidig med at de opnåede stor anerkendelse hos både publikum og kritikere. 'Trading Places' (1983) var f.eks. med til at sende Eddie Murphy, Dan Aykroyd og Jamie Lee Curtis op til stjernerne, og er i dag at betragte som en klassiker. Det samme kan siges om 'Ghostbusters' (1984), der blev så stor en succes, at den ikke kun var en blockbuster, men et fænomen.

Ud over komedierne levede selvtægtsfilmene godt i 80'erne. Det er svært at holde styr på, hvor mange film med titlen 'En mand… ser rødt, går amok, tyller bajere' og så videre, der dukkede op i enten biografen eller på videohylden i 80'erne. Som oftest film skåret over samme læst: nogle uskyldige mennesker slåes ihjel i indledningen, hvorefter en mand med et kæmpe arsenal af våben opsøger de formastelige for at aflive dem en efter en. Hvem der startede denne bølge af film vides ikke, men Clint Eastwood og Charles Bronson er de mest kendte frontfigurer.

Set i bakspejlet er det positivt, at flere af de nævnte film, som i dag er at betragte som klassikere, også med nutidens øjne fremstår som velproducerede film med stærke personer og plots, der ikke udelukkende hviler på special effects. Det er muligt, at det unge popcorn-publikum havde den største indflydelse på de film, der fik premiere i 1980'erne, men ikke desto mindre kom der flere fine film ud af dette årti. Ser man f.eks. på listen over de film, der vandt en Oscar i kategorien bedste film, var det titler som 'Driving Miss Daisy' (1989), 'Terms of Endearment' (1983), 'Platoon' (1986) og 'Gandhi' (1982) der løb med statuetten. Alle film der fokuserede på den menneskelige og vedkommende historie.

80'erne er samtidig også det sidste årti, hvor Hollywood var i stand til at spytte stort anlagte mainstream film ud, som fangede essensen af det bedste ved Hollywood uden at det endte i selvparodi og hyldester til andre film, og hvor det hele stadigvæk føltes friskt.



filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Røven af 1980'erne'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
A Quiet Place
A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork
​Der er langt mellem snapsene, men sommetider lykkedes det at lave en gyser, der er både original og uhyggelig.

I ...
Læs anmeldelsen
Lady Bird
Lady Bird, Greta Gerwig, film, plakat, poster, artwork
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode ta ...
Læs anmeldelsen
Ready Player One
Ready Player One, Steven Spielberg, film, plakat, poster, artwork
Produktioner fra Steven Spielberg har mildest talt været af svingende kvalitet siden 80’erne, hvor hans film dominerede barndom ...
Læs anmeldelsen
Pacific Rim: Uprising, Pacific Rim 2, Steven S. DeKnight, film, plakat, poster, artwork The Shape of Water, Guillermo del Toro, film, plakat, poster, artwork Black Panther, Ryan Coogler, film, plakat, poster, artwork Molly's Game, Aaron Sorkin, film, plakat, poster, artwork Darkest Hour, Joe Wright, film, plakat, poster, artwork 12 Strong, Nicolai Fuglsig, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (12 film)

2018