filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

De mest sete biograffilm i Danmark

filmkorn.dk grafik kolonFILMARTIKEL

De mest sete biograffilm i Danmark, , Titanic, film, plakat, poster, artwork

Af 21. jun. 2010

6 kommentarer

Danskerne er både til Tolkien og Olsen Banden.

Det kan være svært at gennemskue, hvad der menes med, at en film er et hit. Kan en film kaldes et hit, blot fordi alle anmeldere samstemmigt har vendt tommelfingeren op? Eller er en film et hit, når hele familien hakkebøf for en stund glemmer husalteret hjemme i bunkeren og begiver sig mod biografen? Her på filmkorn.dk hælder vi mest til det sidste, for uanset om en film er god eller ej, er det antallet af solgte billetter, der indikerer, om den har, det der skal til, for at få folk til at valfarte til nærmeste biografsal. Og det, hvad enten det er blå navi'er, fjollede forbrydere eller et rumvæsen med lysende pegefinger, der har lokket dem.

De mest sete biograffilm i Danmark (antal billetter):

1. Titanic - 1998


(1.363.767)
Leonardo Dicaprio var vist konge af verden den gang i 1998, hvor James Camerons 'Titanic' gik sin sejrsgang. En vanvittig flot og vanvittig naiv kærlighedshistorie, der ikke desto mindre gik rent ind hos det unge publikum, som løste billet optil flere gange, og således gjorde det til den bedst sælgende film i de danske biografer nogensinde.

2. Ringenes herre: Eventyret om ringen - 2001


(1.330.304)
Forventningerne var meget blandede, da det blev annonceret, at Peter ”Splatterkonge” Jackson skulle instruere Tolkiens mesterværker. Al tvivl blev gjort til skamme af en film, der ramte alle de rette toner og som med fantastiske effekter, utrolige scenerier og helt igennem solide skuespilspræstationer - bl.a. af vores egen Viggo Mortensen - blev et kæmpe hit. Danskerne stod i kø, og det var det hele værd!

3. Olsen-Banden ser Rødt (nr. 8) - 1976


(1.201.281)
Olsen-banden er rigt repræsenteret på denne top 10 over mest sete biograffilm i Danmark. Ikke nok med at det er den tredie mest sete biografilm i Danmark, det er også den mest sete danske biograffilm nogensinde. Handling: Det er den, hvor Børge skal giftes, da han som Yvonne så fint udtrykker det, har gjort en pige fortræd.

4. Avatar - 2009


(1.169.000)
James Cameron optræder to gange på listen. En imponerende bedrift i sig selv. Camerons 3D-eventyr om de blå Navi'er gjorde indtryk på mange, og fik folk til at valfarte til biograferne for at se giraffen. Filmen er rent teknisk dybt imponerende, hvorimod historien er blevet kaldt alt fra genial til uoriginal.

5. Ringenes herre - Kongen vender tilbage - 2003


(1.166.326)
Den sidste film i Jacksons filmepos var en imponerende bedrift. Selvom pacingen til tider haltede og filmen var lidt lang, så var det en helt igennem tilfredsstillende afslutning på en rejse over tre fantastiske film. Filmen blev stort sat op - bl.a. en gallapremiere i Tivoli med deltagelse af de fleste skuespillere fra filmen. Rejsen var slut - nu venter vi bare på Jacksons 'Hobitten'.

6. Ringenes herre - De to tårne - 2002


(1.122.062)
Mellemfilmen i Ringenes Herre Trilogien. En god film, der dog afveg lidt fra kildematerialet, hvilket gjorde visse fans sure. Det betød dog intet for de horder af danskere, der gerne stod i kø udenfor biografen, for at se efterfølgeren til den flotte 1’er. Mange løste billet flere gange, ligesom de i øvrigt også gjorde til de andre to. Igen beviste Jackson, at han er ”King of Middle-earth”.

7. Gøgereden - 1976


(1.119.769)
Efter vores mening nok den bedste film på listen. Her er en film, der satte store spor i biografgængerne anno 1976. En dramatisk og ond beretning om den måde, man indtil dette tidspunkt behandlede psykiatriske patienter. Et gruopvækkende indblik i en lukket verden. Fremragende skuespil fra Jack Nicholson m.fl. gjorde, at denne film gik sejrsgang verden over - også i Danmark.

8. Olsen-banden deruda' (nr. 9) - 1977


(1.044.787)
Der var de igen. Danmarks mest elskede forbrydertrio i form af Kjeld, Benny og Egon befinder sig også på en 7. plads, som samtidig også er pladsen for Danmarks næstmest sete danske biograffilm. Hvad med 'Midt om natten' spørger du?! Den er på en 17. plads og dermed den 8. mest sete danske film (hvis 'Åndernes Hus' altså regnes med som værende en dansk film). Handling: Den hvor Egon tager turen gennem værket i den store pengeboks i verdensbanken.

9. E.T. - The Extra Terrestrial - 1982


(1.018.715)
Jeg glemmer den aldrig, og det er jeg ikke nok ikke ene om. Som 8-årig gjorde 'E.T.' et vanvittigt stort indtryk på mig. Filmen er stadig seværdig i dag, om end dens overdramatiserede klimaks skærer lidt i nutidens øjne. Steven Spielberg lavede i 2002 en 20-års jubilæumsudgave, der opdaterede effekterne og tilføjede lidt scener hist og her. De politisk korrekte rettelser - f.eks. geværer skiftet ud med walkie talkier - faldt ikke i god jord hos publikum, så verdens på et tidspunkt mest sete film gentog ikke succesen ved sin re-premiere.

10. Grease - 1978


(1.006.102)
Netop som folk troede, at John Travolta næppe kunne gentage succesen fra 1977, hvor 'Saturday Night Fever' skabte discofeber over det meste af verden, kom 'Grease'. En hyldestfilm til de bornerte 50'ere med et mindeværdigt soundtrack og en skarp dialog. Filmen gjorde Olivia Newton-John til en verdensstjerne på en nat, men hun formåede aldrig rigtigt at lukrere på det, så 'Grease' forblev hendes største hit.

Kilde: Danmarks statistik (21. juni 2010) - opdateret med tal fra Det Danske Filminstitut i juli 2010, hvilket har fået 'Avatar' ind på listen.



filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'De mest sete biograffilm i Danmark'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018