filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

00'ernes bedste film ifølge Gabriel

filmkorn.dk grafik kolonFILMARTIKEL

00'ernes bedste film ifølge Gabriel, , film, plakat, poster, artwork

Af 24. mar. 2010

3 kommentarer

Se også Huggers top 10

1. Atonement (Soning) - 2007


En smuk tragedie uden sidestykke. De to hovedrolleindehavere er magiske og det samme er historien, der med sin på en gang dvælende og abrupte fortællestil bliver bedre og bedre for hvert gensyn. En film fyldt med følelser uden at det kammer over. Fremragende filmatisering af Ian McEwans bog. Det har ikke været nogen nem opgave, men det er forbilledligt løst. Især når man tænker på historiens meta-opbygning, der indeholder så mange lag og fortolkningsmuligheder, at det nemt kunne være endt som en rodet affære.

2. District 9 - 2009


Helt igennem fantastisk science-fiction film, der fungerer både som action/spændingsfilm og samfundskritik. 'District 9' er beviset på, at der stadigvæk findes filmskabere, som er i stand til at skabe en historie, der er både original, tankevækkende og god. Fyldt med temaer, symbolik og allegorier uden at den på nogen måde virker belærende eller taler ned til publikum. Det er intelligent science fiction, når det er allerbedst.

3. V for Vendetta - 2005


Hvornår er man terrorist, og hvornår er man frihedskæmper? 'V for Vendetta' udfordrer vores moralbegreber i en dystopisk fremtid, hvor folket er underlagt en totalitær stat. Pakket ind i naturalistiske billeder af nu afdøde Adrian Biddle imponerer filmen med den ene mindeværdige scene og velskrevne dialog efter den anden, ligesom historien er konstant spændende pga. sine mange lag og subplots. Hugo Weaving blev skandløst nok forbigået ved samme års Oscar-uddeling. Hans spil som V er eminent. Det er ganske enkelt utroligt, hvor meget han formår at udtrykke gennem sin maske ved hjælp af små gesturer og fængende dialog. I det hele taget er der stor ros til det næsten udelukkende engelske cast, der alle som en leverer varen. En evigt aktuel, smuk, intelligent, modig, rørende, spændende og frem for alt gribende film med et storslået og følelsesladet score af Dario Marianelli.

4. Donnie Darko (Theatrical Cut) - 2001


Hypnotisk er det ord der beskriver denne film bedst. Handlingen er kringlet, og jeg er stadig ikke helt sikker på, at jeg forstår det hele, men hvad gør det, når det hele går lige i mellemgulvet. Handling, billeder, musik og lydeffekter går op i en højere enhed. En af de mest originale fortællinger fra dette årti. Selv om der er kommet et Director's Cut af filmen, vil jeg klart anbefale det oprindelige Theatrical Cut. Richard Kelly fik til DC udgaven en bunke penge, som han blandt andet brugte på at skifte en række af originalversionens 80'er-popnumre ud med nogle mere populære. Det er synd. De nye numre var muligvis mere populære i deres samtid, men de fungerer på ingen måde lige så godt som originalversionens. Samtidig synes jeg, at DC-udgaven bliver alt for overforklarende. En stor del af Donnie Darkos styrke ligger i mystikken.

5. The Mist - 2007


En hyldest til 1950'ernes mange skrækfilm og en fremragende allegori over den frygt der hviler i mennesket, og som er med til at styre vores handlinger og valg - splittelsen mellem religion og fornuft. Aktuel som bare fanden, hvis man kan se ud over filmens umiddelbare handling og lavbudgeteffekter. Slutningen er kompromisløs og det perfekte punktum på en perfekt film.

6. Inglourious Basterds - 2009


Anden Verdenskrig vendes på hovedet og krydres med fornem dialog og eminent skuespil. Der leges med filmmediet på alle leder og kanter uden at det bliver søgt eller prætentiøst. Christoph Waltz er fænomenal som sofistikeret tysk nazist. Tarantinos bedste.

7. Adaptation - 2002


Herlig og syret film med fremragende skuespillerpræstationer og et helt igennem fantastisk manuskript med masser af meta-lag. Minder os om, hvorfor Meryl Streep er en stjerne, og hvorfor Nicholas Cage engang var det. Cages frisure er om muligt endnu grimmere end Javier Bardems i No Country for old men.

8. No Country For Old Men - 2007


Atmosfæremættet, spændende og tankevækkende. Suveræn film med en ond nihilistisk stemning. Javier Bardem er eminent som skurk - med den mest kiksede mandlige frisure i Hollywoods historie. En film der griber dig fra start til slut.

9. Moulin Rouge! - 2001


Filmen efterlod mig åndeløs. Så fuld af skønhed, smerte, indlevelse og ikke mindst god musik. En film der lever og ånder for sin historie og sine karakterer.

10. In Bruges - 2008


Det er grotesk, det er smukt, det er rørende og det er morsomt. Dantes Inferno i Brugge med eminent skuespil. Tåler utallige gensyn, så man kan fange de mange detaljer. Carter Burwell har samtidig skrevet årtiets smukkeste filmmusik.


Boblere: Arven, Sin City, Last King of Scotland, Dogville, City of God, Kunsten at græde i kor, DeUsynlige, Apocalypto.



filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til '00'ernes bedste film ifølge Gabriel'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Justice League
Justice League, Zack Snyder, film, plakat, poster, artwork
David O. Russel, som lavede American Hustle, lægger ikke skjul på, at han synes karakterer er vigtigere end plot, og den har de ...
Læs anmeldelsen
Thor: Ragnarok
Thor: Ragnarok, Taika Waititi, film, plakat, poster, artwork
Den første Thor-film var eftertænksom og intelligent lavet, og instruktøren Kenneth Branagh satte et klart præg på filmen, de ...
Læs anmeldelsen
Kingsman: The Golden Circle
Kingsman: The Golden Circle, Matthew Vaughn, film, plakat, poster, artwork
Matthew Vaughn skruer ikke overraskende volumenknappen op på 11 i fortsættelsen til den overraskende vellykkede Kingsman: The Se ...
Læs anmeldelsen
IT (2017), Andy Muschietti, film, plakat, poster, artwork Annabelle 2: Skabelsen, Annabelle: Creation, David F. Sandberg, film, plakat, poster, artwork Valerian and the City of a Thousand Planets, Linda og Valentin, Luc Besson, film, plakat, poster, artwork Dunkirk, Christopher Nolan, film, plakat, poster, artwork War for the Planet of the Apes, Abernes planet: Opgøret, Matt Reeves, film, plakat, poster, artwork Spider-Man: Homecoming, Jon Watts, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (19 film)

2017