filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Zoolander 2

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Zoolander 2, Ben Stiller, film, plakat, poster, artwork

© Red Hour Films

Af 12. feb. 2016

Karakter 2 ud af 6 stjerner (Dårlig) til Zoolander 2

2 kommentarer | Info om filmen | Trailer Zoolander 2 Trailer

Zoolander 2 er ikke 15 års ventetid værd.

Jeg var vild med Zoolander (2001), der med sin spydige og intelligente kritik af overflodssamfundet, modeindustrien og kendisdyrkelsen var særdeles underholdende. Det var en smart komedie om dumme mennesker med fantastiske popkulturreferencer og gæsteoptrædener af kendte mennesker.

Jeg så frem til denne 2’er, der har været 15 år undervejs. Mine forventninger var høje.

Og de blev ikke indfriet. Langt fra. Tværtimod, desværre!

Zoolander 2 er en kedelig, ligegyldig og forvirrende skrevet toer, der følger opskriften fra etteren, men hvor gæsteoptrædener, samfundskritik og "skægge" påfund ender som en uinspireret kliché og en gimmick-film, hvor intet rigtigt virker.

... Jeg grinede nogle gange undervejs, men det var bestemt ikke hovedreglen, og det skyldtes nok, at manuskriptet er så grotesk, at man nogle gange må lade sig rive med. Men lad mig slå fast; det er ikke en sjov film!
Der er tale om en fejlslagen mulighed, hvor superstjerner som Sting, Will Ferrell, Penelope Cruz, Kiefer Sutherland, Justin Bieber og flere andre mega-kendisser har lagt navn til en kæmpemæssig fiasko af en film, hvor man simpelthen ikke har villet bruge ordentlig tid på at lave et plot, der matchede etteren, hvor instruktionen fra Ben Stiller selv, der kører i tomgang som Derek Zoolander, er uinspireret og triviel.

Det er blevet en "klassisk komedie" af værste skuffe, hvor de "sjove" øjeblikke er så umorsomme, at man ikke rigtig forstår, hvordan det kunne gå SÅ galt med det oplæg etteren var, med det cast, der er i denne film, og især når man tænker på, at filmen har været 15 (!) år undervejs!

Zoolander 2 er faktisk relativt flot klippet, og der er gang i både soundtrack og kæk kameraførsel, men disse tekniske detaljer, der er filmens eneste positive elementer, kan ikke fjerne følelsen af, at man simpelthen spilder sin tid, sine penge og sit liv på en film, som det virker som om hverken instruktør eller manuskriptforfatter (Ben Stiller har en hånd med begge steder!) reelt har gidet arbejde ordentligt med.

Det er tydeligt, at skuespillerne har moret sig under indspilningen af filmen, men selv det kommer ikke rigtig ud til publikum, fordi filmen som håndværk er så ringe.

Øv, øv, øv, jeg elskede etteren, men toeren er simpelthen for ringe!



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Zoolander 2


Produktionsår: 2016
Instruktion: Ben Stiller
Manuskript:
Komponist: Theodore Shapiro
Fotograf: Daniel Mindel
Skuespillere: Olivia Munn, Kristen Wiig, Benedict Cumberbatch, Penélope Cruz, Will Ferrell, Ben Stiller, Justin Theroux, Joe Jonas, Christine Taylor, Owen Wilson, Macaulay Culkin, Billy Zane, Ariana Grande, Justin Bieber, Demi Lovato.
Spilletid: 102 min
Filmstudie: Red Hour Films

Detaljeret info om Zoolander 2 på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Zoolander 2'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Jumanji: Welcome to the Jungle
Jumanji: Welcome to the Jungle, Jumanji (2017), Jake Kasdan, film, plakat, poster, artwork
Jeg var faktisk ganske glad for den originale Jumanji med Robin Williams, ikke mindst fordi jeg først så den som voksen i selska ...
Læs anmeldelsen
Star Wars: The Last Jedi
Star Wars: The Last Jedi, Star Wars: Episode VIII - The Last Jedi, Rian Johnson, film, plakat, poster, artwork
I Star Wars 7 blev der spillet med for sikre kort. Alt for mange plotdetaljer mindede om noget vi havde set før i den første Sta ...
Læs anmeldelsen
Murder on the Orient Express ( ...
Murder on the Orient Express ( ..., Mordet i Orientekspressen, Kenneth Branagh, film, plakat, poster, artwork
Mordet på Orientekspressen er nok ét af de mest ikoniske mordmysterier i moderne litteratur- og faktisk også filmhistorie, og p ...
Læs anmeldelsen
Justice League, Zack Snyder, film, plakat, poster, artwork Thor: Ragnarok, Taika Waititi, film, plakat, poster, artwork Kingsman: The Golden Circle, Matthew Vaughn, film, plakat, poster, artwork IT (2017), Andy Muschietti, film, plakat, poster, artwork Annabelle 2: Skabelsen, Annabelle: Creation, David F. Sandberg, film, plakat, poster, artwork Valerian and the City of a Thousand Planets, Linda og Valentin, Luc Besson, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (1 film)

2018