filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Transformers: Dark of the Moon

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Transformers: Dark of the Moon, Michael Bay, Transformers 3, film, plakat, poster, artwork

© Paramount Pictures

Af 29. jun. 2011

Karakter 2 ud af 6 stjerner (Dårlig) til Transformers: Dark of the Moon - Transformers 3Transformers: Dark of the Moon on IMDb

7 kommentarer | Info om filmen | Trailer Transformers: Dark of the Moon Trailer

Robotterne kæmper forgæves i endnu en dødssejler fra Michael Bay.

De to første Transformers-film var mildest talt elendige. Michael Bay - der tydeligvis ikke har den fjerneste ide om, hvordan man fortæller en interessant historie - fokuserede udelukkende på effekter og klippestil uden hensyntagen til karakterer eller plot. Det efterlod filmene som to følelseskolde kolosser med fantastiske effekter, elendige one-liners og en allerhelvedes masse robotter.

Michael Bay var vist ganske tilfreds med den første film i serien, men har offentligt været ude og undskylde for toeren, der var mere end almindeligt mislykket. Så meget desto mere interessant var det, da Bay lovede at gøre alting godt igen med 3'eren. Skulle det virkelig lykkes Bay at lave en ordentlig Transformers-film?

'Transformers: Dark of the Moon' er desværre forbavsende lig de to forrige film i serien. For lang, for rodet og for kedelig.

...I betragtning af hvor meget action Bay har kastet op på lærredet, er det besynderligt, hvor lidt det engagerer. Man bliver lynhurtigt mæt af at se på den ene gigantiske actionscene efter den anden og selvom de komiske optrin er forbedret en anelse, er det stadigvæk håbløst barnligt og plat.
Den første time af filmen lover nu ellers godt. Humoren er her flere steder vellykket, som i en ganske morsom scene, hvor Ken Jeong giver den gas som paranoid kontoransat, og forholdet mellem Shia LaBeouf og Victoria's Secret-modellen Rosie Huntington-Whiteley fungerer indenfor filmens pubertære rammer. Actionscenerne er endnu ikke begyndt at trætte og plottet er interessant, da det læner sig op af historiske begivenheder som månelandingen og (lidt smagløst) atomulykken i Tjernobyl.

Bay formår bare ikke at holde interessen hele filmen igennem. Selvom de mange opfindsomme slåskampe mellem de onde Decepticons og de gode Autobots er visuelt overrumplende, er det overraskende, hvor dårligt de kæmpe robotter er integreret i den overordnede historie. Optimus Prime kommer og går gennem hele filmen, mens Megatron dukker op i ny og næ for at ytre et par onde gloser. De forsvinder begge i den rodede historie, som vist nok handler om LaBeoufs karakter, der på trods af at han har reddet verden to gange - og i den grad har scoret over evne - ikke kan få et arbejde. En svag historie, der skubber robotterne til side, når det er belejligt for plottet og hiver dem frem igen, når de menneskelige hovedpersoner skal reddes i sidste øjeblik. Det er klodset og ærligt talt temmelig dumt i en film, der handler om Transformers. De skal ikke kun bruges som pausefisk, når den menneskelige historie kommer til kort, de skal dominere historien - og ikke kun når de slås! Det fungerede trods alt i de to forrige film.

Er jeg skuffet over 'Transformers: Dark of the Moon'? Egentlig ikke. Jeg havde en svag forhåbning om at filmen ville være bedre end de to forrige, men når alt kommer til alt er det nok begrænset, hvad man kan forvente af en film om kæmpende robotracer.

Michael Bay holder ganske vist orden i sit kaos og det er imponerende at se på, men han glemmer at fortælle en god historie.

Jeg blir' sgu så træt...



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Transformers: Dark of the Moon


Produktionsår: 2011
Alternativ titel: Transformers 3
Instruktion: Michael Bay
Manuskript:
Komponist: Steve Jablonsky
Fotograf: Amir M. Mokri
Skuespillere: Shia LaBeouf, Rosie Huntington-Whiteley, Josh Duhamel, John Turturro, Tyrese Gibson, Patrick Dempsey, Rich Hutchman, Frances McDormand, John Malkovich, Kevin Dunn, Julie White, Alan Tudyk, Ken Jeong, Glenn Morshower, Lester Speight.
Spilletid: 157 min
Filmstudie: Paramount Pictures

Detaljeret info om Transformers: Dark of the Moon på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Transformers: Dark of the Moon'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Skyscraper
Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork
"Rock bottom" er det ikke ligefrem, filmen stinker ikke fuldstændigt. Den vil gerne være et mix mellem klassikere som 'The Tower ...
Læs anmeldelsen
Hereditary
Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork
Det er efterhånden kutyme, når nye gyserfilm skal lanceres, at der op til premieren meldes om skrækslagne publikummer, udvandri ...
Læs anmeldelsen
Den skyldige
Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork
Bulder og brag, effekter og overdreven action og ikke mindst enorme svulstige budgetter dominerer biograferne i disse tider, hvor ...
Læs anmeldelsen
Jurassic World: Fallen Kingdom, Jurassic World 2, J.A. Bayona, film, plakat, poster, artwork Solo: A Star Wars Story, Ron Howard, film, plakat, poster, artwork Lucky, John Carroll Lynch, film, plakat, poster, artwork Deadpool 2, David Leitch, film, plakat, poster, artwork Avengers: Infinity War, Anthony Russo, Joe Russo, film, plakat, poster, artwork A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (20 film)

2018