filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Total Recall (2012)

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Total Recall (2012), Len Wiseman, film, plakat, poster, artwork

© Total Recall

Af 10. aug. 2012

Karakter 2 ud af 6 stjerner (Dårlig) til Total Recall (2012)Total Recall (2012) on IMDb

3 kommentarer | Info om filmen | Trailer Total Recall (2012) Trailer

Spild af hukommelse...

Paul Verhoeven er en kulørt herre. Stort set altid med noget på hjerte og en evne til at få selv de mest storslåede og underholdende Hollywood-film til at provokere og sætte tankerne i gang. Se blot Arnold Schwarzenegger-flagskibet "Total Recall" fra 1990, som mere end 20 år efter sin premiere stadigvæk er en herligt underholdende, intelligent og helstøbt film.

Len Wiseman har valgt en mørk og beskidt tilgang til Philip K. Dicks bog "We Remember It For You Wholesale" som også Verhoevens mere kulørte version af "Total Recall" var baseret på. Det passer fint til de dystre sider af Dicks historie og er imponerende at se på i al sin "Blade Runner"-inspirerede æstetik. Dicks historie går fint i spænd med begge universer.

Men det æstetiske er desværre også det eneste, der fungerer for Wiseman.

Len Wiseman er og bliver en sjæleløs instruktør. Forblændet af teknologiens muligheder slynges man som publikum fra det ene overgearede actionoptrin til det andet, uden at man på et eneste tidspunkt får en fornemmelse af, hvorfor vi skal igennem disse optrin eller hvorfor vi skal frygte for vores helt, som i sammenligning med Arnold Schwarzeneggers portræt af fabriksarbejderen Douglas Quaid er reduceret til en platformsspiller i et overgearet Nintendo-spil. Og ja, jeg fremhævede lige Schwarzenegger frem for Colin Farrell, som ellers er en skuespiller, der er værd at holde øje med - hvis blot han valgte nogle bedre film.

...Len Wiseman kan ikke finde ud af at fortælle en god historie, på trods af at han har fået serveret et overordentligt fedt oplæg på et sølvfad.
Wiseman fortaber sig i ligegyldige biljagter, langtrukne løberier på hustage og uinspirerede slåskampe, der selvfølgelig krydres af de førnævnte platformsforhindringer, som sjovt nok altid holder op med at være farlige, når skurkene er bekæmpet.

I stedet for at udnytte historiens kringelkroge og lege med publikums opfattelse af, hvad der er rigtige eller falske minder, vælger Wiseman at bedøve os med bulder og brag, så man til sidst er helt følelsesløs. Ude af stand til at nyde de vage forsøg på at overraske publikum ved på klodset vis at twiste den historie, som Wiseman og co. har forenklet så meget, at den fremstår ligegyldig og uintelligent.

Antagonisterne, som i Verhoevens klassiker(!) var både intimiderende og mindeværdige er - udover at Michael Ironsides og Sharon Stones roller er klasket sammen til én; angiveligt for at Wisemans kone Kate Beckinsale kunne få en større rolle - uden den saft og kraft der skal til for at hæve dem over gennemsnittet. De er en-dimensionelle redskaber, der skal øge spændingen, men opnår aldrig den ønskede effekt fordi de er så underudviklede i deres ondskab, at deres mange floskler får selv George Lucas' tåkrummende Star Wars-dialog til at fremstå letflydende og autentisk.

"Total Recall" baserer sig på et fedt tankespind, som Verhoeven formåede at udnytte maksimalt uden at hægte publikum af. Len Wiseman har valgt at fokusere på enerverende action og glemmer dermed den gode historie, som nu engang er det vigtigste element, hvis man vil engagere sit publikum.

"Total Recall" anno 2012 er flot at se på og computereffekterne efterlader 1990'ernes optiske og mekaniske tryllerier i støvet, men det er evigt ligegyldigt, når man ikke har mere på hjerte.

Spild af tid!



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Total Recall (2012)


Produktionsår: 2012
Instruktion: Len Wiseman
Manuskript:
Komponist: Harry Gregson-Williams
Fotograf: Paul Cameron
Skuespillere: Colin Farrell, Kate Beckinsale, Jessica Biel, Bryan Cranston, Bokeem Woodbine, Bill Nighy, John Cho, Will Yun Lee, Milton Barnes, James McGowan, Natalie Lisinska, Michael Therriault, Stephen MacDonald, Mishael Morgan, LinLyn Lue.
Spilletid: 118 min
Filmstudie: Total Recall

Detaljeret info om Total Recall (2012) på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Total Recall (2012)'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018