filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Thirst

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Thirst, Chan-wook Park, Bakjwi, film, plakat, poster, artwork

© CJ Entertainment

Af 20. jul. 2010

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til Thirst - BakjwiThirst on IMDb

1 kommentarer | Info om filmen | Trailer Thirst Trailer

Original fortælling hæmmes af for lang spilletid og for mange gentagelser.

Glem alt om hugtænder, hvidløg og træspyd; Chan-wook Park vil noget andet med sin vampyrfilm 'Thirst'. I en spøjs blanding af genrer udsættes man for mord, hævn, umulig kærlighed, sort humor, sex og spandevis af blod. Herligt i en tid, hvor biografmørket domineres af blodfattige, frigide vampyrer i den uhyggeligt dårlige Twilight-serie.

'Thirst' starter rigtigt godt med en umanerligt stram og økonomisk fortællestil, der ganske vist kræver noget af sit publikum, men som også belønner dem, som kan følge med.

Præsten Sang-hyeon arbejder på et hospital, hvor han giver sjælefred og soning til døende patienter. Et i hans øjne ikke videre tilfredstillende job, da han stræber efter noget større og mere givende for hele menneskeheden. Han melder sig derfor som forsøgsperson i et kloster, der kæmper for at finde en kur mod en virusepidemi, som kun rammer mænd. Endnu er ingen overlevet forsøget, men Sang-hyeon er ligeglad. Han inficeres, får bylder, kaster blod op og dør ligesom de 500 andre forsøgspersoner, men kun for en kort stund. Af ukendte årsager tager virussen ikke livet af præsten, så han vender tilbage til sit virke og udnævnes af en lille skare af fanatikere til messias. Hvad de ikke ved er, at den godmodige præst er blevet forvandlet til en blodtørstig vampyr.

Tilfældet vil at Sang-hyeon møder en gammel barndomsven, der ligger for døden. Ved vennens side sidder hans mor og plejedatteren Tae-ju, som også er vennens kone - et arrangement sat i værk af den dominerende moder og matriark. Tae-ju hader sin mand - som reelt set er hendes papbror - dybt og inderligt. Når manden sover, skærer hun i sig selv for at føle, at hun lever, og om natten løber hun barfodet rundt i byen under dække af at gå i søvne. Ved mødet med Tae-ju vækkes en kødelig lyst i den ellers så asketiske præst. De to indleder et forhold med dyrisk sex, gensidig besættelse og ultimativ selvopofrelse, alt imens Sang-hyeon kæmper indædt for at overholde de moralbegreber, han stod for som præst. Moralbegreber han har meget svært ved at overholde i sit nye liv som vampyr, hvor det der før var rigtigt og forkert, ikke længere er så sort/hvidt. Et stærkt dilemma og filmens største styrke.

Det er interessant at følge den ambivalente præst, der har lovet at leve i cølibat som menneske, men som ikke kan leve op til denne undertrykkelse af egen sexualitet på grund af sin nyvundne liderlighed. Han ofrer sin egen tro og overbevisning for den uopnåelige kærlighed, og opstiller nye leveregler, der bl.a. betyder, at han ikke må slå ihjel for at få blod, men godt må låne lidt af de patienter, der alligevel ligger i koma. Så langt så godt.

... Desværre undermineres filmen af en uheldig midtersektion, der trækker i langdrag og som i kontrast til filmens fantastiske start virker underligt ufokuseret, klodset og redundant.
Det er synd, for da filmen hen mod slutningen igen begynder at finde fokus, har man mistet interessen for den ellers så underholdende og groteske historie, der blandet med sort humor og ekstrem gore er et fyldigt bevis på, at asiatisk film tør at være anderledes. Slutningen er ikke kun morsom, men også sært rørende. Et fint punktum på en film, der med en gevaldig opstramning kunne være blevet rigtig god, og hvis fandenivoldskhed ikke kan andet end at imponere.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Thirst


Produktionsår: 2009
Alternativ titel: Bakjwi
Instruktion: Chan-wook Park
Manuskript:
Komponist: Young-ook Cho
Fotograf: Chung-hoon Chung
Skuespillere: Kang-ho Song, Ok-bin Kim, Hae-sook Kim, Ha-kyun Shin, In-hwan Park, Dal-su Oh, Young-chang Song, Mercedes Cabral, Eriq Ebouaney, Hee-jin Choi.
Spilletid: 133 min | 145 min (directors cut)
Filmstudie: CJ Entertainment

Detaljeret info om Thirst på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Thirst'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018