filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The Wolverine

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

The Wolverine, James Mangold, film, plakat, poster, artwork

© Twentieth Century Fox Film Corporation

Af 2. aug. 2013

Karakter 5 ud af 6 stjerner (Meget god) til The WolverineThe Wolverine on IMDb

Skriv kommentar | Info om filmen | Trailer The Wolverine Trailer

The Wolverine er fremragende underholdning.

Der er mange, som hader den første Wolverine-film. Det forstår jeg ikke. På trods af at den tager sig visse friheder i forhold til de tre første X-Men-film, og flere steder er hæmmet af umådeligt ringe special effekter, synes jeg det er en super underholdende film med en yderst veloplagt Hugh Jackman i titelrollen.

I "The Wolverine" er Jackman om muligt endnu mere imposant og intens end vi tidligere har set ham. Jackmans kærlighed til figuren er tydelig og smitter 100% af på lærredet, hvor han ER The Wolverine!

Historien udspiller sig efter X-Men 3, hvor det lykkedes holdet af X-Men, at nedkæmpe Magneto og hans horde af dødsensfarlige mutanter. Plaget af indre konflikter og et ønske om at være alene har Logan alias The Wolverine gemt sig i de tætte, amerikanske skove, hvor han som en anden Vietnamveteran overlever fra dag til dag og har natlige mareridt om sin fortid. Han er jo en superhelt, så selvfølgelig skal han også have en eksistentiel krise.

Efter måneder i skjul bliver han en dag fundet af den handlekraftige pige Yukio, som arbejder for den japanske forretningsmand Yashida, hvis liv Logan reddede under anden verdenskrig. Yashida ligger for døden og ønsker at takke Logan en sidste gang. Modvilligt tager Logan til Japan, på betingelse af at det kan overstås på en dag. Sådan går det naturligvis ikke.

"The Wolverine" er en af de bedste tegneseriefilmatiseringer jeg har set. Tro mod sit oplæg, sine karakterer og sit publikum, der som i mit tilfælde er træt af de skabelonprægede superheltefilm, hvor den muterede protagonist altid skal gennemgå de samme kvaler for til sidst at møde sit nemesis i det uundgåelige store slag - der ofte ender i et cgi-helvede, hvor en mindre storby bliver smadret til ukendelighed.

...Kombinationen af rå action og Logans no-nonsense-filosofi overfor de japanske æresbegreber og traditioner, gør "The Wolverine" langtidsholdbar og interessant, og er med til at skabe en helt speciel stemning fra første til sidste billede.
Filmen kan ikke sige sig helt fri fra det formulariske, men historien er meget mere afbalanceret end man er vant til. Kompliceret uden at hægte publikum af. Konstant spændende og gådefuld. Det er muligt, at hovedskurken er kedelig, og først viser sit sande ansigt sent i filmen, men det er ligegyldigt, for det er de personer Wolverine omgås op til det endelige opgør, som gør historien vedkommende, uforudsigelig og ikke mindst seværdig.

Med to spændende kvinder ved Logans side lykkes det nemlig instruktøren James Mangold at skabe et godt modspil til Logans vrisne karakter, som vi jo efterhånden er godt bekendt med. Samspillet mellem Logan og Yukio er både sødt og sjovt, mens kærlighedsforholdet mellem Logan og Yashidas smukke barnebarn Mariko giver filmen en menneskelig dimension, som er atypisk for superheltegenren. Der er naturligvis ikke tale om dybe persontegninger, men hovedpersonerne i historien får plads til at ånde fremfor at drukne i en ny actionscene hvert 5. minut. At vi så ikke rigtigt lærer noget nyt om Logan er et af filmens eneste minusser. Når nu der bruges så meget tid på persontegningen, hvorfor så ikke lade os komme mere ind under huden på Marvels mest populære X-Man?

Men nu er det jo ikke et kammerspil. "The Wolverine" byder på flere fantastiske actionscener med alt fra ninjaer og samuraier til tatoverede Yakuza-medlemmer, og det er altsammen herligt eksotisk og ofte også morsomt. Actionscenerne virker gennemtænkte og som en naturlig del af handlingen. Der er hele tiden noget på spil for Logan og hans allierede, og det er fedt, for jeg er temmelig træt af superheltefilm, hvor man aldrig nogensinde frygter for helten.

Fremhæves skal især en scene på toppen af de berømte japanske lyntog, hvor Wolverine må hvæsse kløerne en ekstra gang for ikke at ryge af i farten eller blive spiddet af de veltrænede Yakuzaer.

"The Wolverine" står fint sammen med de andre X-Men-film, og jeg glæder mig allerede til den næste film i serien, "X-Men - Days of Future Past", hvor vi forhåbentlig kommer til at se meget mere til The Wolverine og alle de andre fantasifulde mutanter.

Husk at blive siddende under rulleteksterne - det er jo en Marvel-film.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

The Wolverine


Produktionsår: 2013
Instruktion: James Mangold
Manuskript:
Komponist: Marco Beltrami
Fotograf: Ross Emery
Skuespillere: Hugh Jackman, Tao Okamoto, Rila Fukushima, Hiroyuki Sanada, Svetlana Khodchenkova, Brian Tee, Hal Yamanouchi, Will Yun Lee, Ken Yamamura, Famke Janssen, Nobutaka Aoyagi, Seiji Funamoto, Shinji Ikefuji, Qyoko Kudo, Nobuaki Kakuda.
Spilletid: 126 min
Filmstudie: Twentieth Century Fox Film Corporation

Detaljeret info om The Wolverine på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The Wolverine'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018