filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The Whistleblower

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

The Whistleblower, Larysa Kondracki, film, plakat, poster, artwork

© First Generation Films

Af 30. jun. 2011

Karakter 4 ud af 6 stjerner (God) til The Whistleblower

1 kommentarer | Info om filmen | Trailer The Whistleblower Trailer

Troværdig skildring af uhyggeligt kapitel i Europæisk historie.

Det er ikke tit, at en film fra Hollywood dyrker realismen over dramaet, og endnu sjældnere er det, at førstnævnte film, sjældne som de er, rent faktisk er rigtig spændende.

For lige meget, hvor interessant virkeligheden er, så virker drama og action ofte bedre på det store lærred, og realismen som hovedfaktor hører til i dokumentarfilm.

Kombinationen af den gode historie og realisme kan imidlertid godt kombineres til en interessant og til tider spændende film, med eksempler som 'Winter's Bone' for nylig til klassikeren 'All the President's Men'.

Det kommer alt sammen an på håndværket, hvordan instruktøren formår at portrættere detaljerne i realismen, alt imens det i historien iboende drama fastholdes.

'The Whistleblower' er en sådan film.

Det er en meget nøgtern og realistisk fremstilling af en epoke i menneskehedens historie, som vi enten har glemt eller fortrængt. Glemt, fordi mange simpelthen ikke var født dengang, fortrængt, fordi mange af os alt for godt kan huske, de grusomheder, indbyggerne i det tidligere Jugoslavien påførte hinanden, og ikke mindst hvordan verdenssamfundets manglende handlinger og politiske forkrøblinger forværrede en i forvejen hæslig borgerkrig.

Filmen handler i bund og grund om den ambitiøse og engagerede politikvinde Kathryn Bolkovac, der spilles med stor overbevisning af Rachel Weisz. Kathryn Bolkovac lader sig lokke med de mange penge, en international udstationering medfører, og accepterer i 1999 et kortere ophold som betjent i IPTF (International Police Task Force) i Serbien, hvor hun sammen med andre internationalt ansatte under FN skal observere og assistere lokalt politi med at komme på fode efter den altødelæggende borgerkrig, der har hærget i 7 år på det tidspunkt.

Kathryn finder dog hurtigt ud af, at det ikke er en dans på roser, og at de mange penge er hårdt tjente. Ikke mindst får hun hurtigt færten af en beskidt og ubehagelig menneskesmuglerring, hvis metoder inkluderer kidnapning, voldtægter, mord og afpresning. Og værst af alt, det lader til, at FN's glorificerede observatører, er mere end blot observerende.

I en sjov birolle ses vores egen Nikolaj Lie Kaas, der gør det godt, uden at imponere. Han har dog heller ikke meget at arbejde med, da hans rolle er ganske lille!

Filmen er baseret på en sand historie, og efter hvad jeg har læst mig til, så ligger den meget godt op af virkeligheden.

...Filmens styrke er klart, at den ikke på nogen måde overdramatiserer historien, der har rigeligt med patos i sig selv.
Instruktøren Larysa Kondracki formår på fornemste vis at lade "historien tale for sig selv", og resultatet er et barskt og brutalt kig ind i en verden, der er svær at forstå og forholde sig til.

Filmen spørger sit publikum, hvem er de rigtige skurke? Hvem er de gode og hvem er de onde?

Den handler ikke om selve Balkan-krigen, men derimod om de mange hårde efterfølgende år, hvor det internationale samfund forsøger at genopbygge det, der næsten ikke lader til at kunne genopbygges.

Filmens portræt af menneskeligt fordærv og ondskab er realistisk og viser tydeligt, hvilke konsekvenser krigen og det efterfølgende kaos har haft, helt ned på et meget personligt og smertefuldt niveau.

På mange måder minder filmen om 'Hotel Rwanda', der også gav indblik i en glemt konflikt. Men hvor 'Hotel Rwanda' virkede mere som et Hollywood drama, så er 'The Whistleblower' en nærmest dokumentarisk udsendelse, med stærke iboende dramaer, der gør filmen yderst seværdig.

Men, seværdig, som den er, så er realismen så meget i højsædet, at man flere gange sidder og ønsker sig lidt ekstra krydderi, eventuelt en Jack Bauer, der kan komme ind og rydde op blandt den serbiske underverden og give de korrupte FN-ansatte deres bekomst. Man håber på et stort opsat retssalsdrama, hvor de skyldige dømmes, straffes og indser, deres brøde.

Det sker ikke, og det gør ikke noget!

Filmen virker, og dens portræt af Kathryn Bolkovacs store personlige mod, hendes kampvilje i en næsten urimelig situation, er en stærk film, der giver noget at tænke over, selvom den godt kunne være lidt mere dramatiseret. Men det er, tror jeg, et klart bevidst valg fra instruktørens side, og det må man respektere.

Filmen kan anbefales, men den er ikke for sarte sjæle!



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

The Whistleblower


Produktionsår: 2010
Instruktion: Larysa Kondracki
Manuskript:
Komponist: Mychael Danna
Fotograf: Kieran McGuigan
Skuespillere: Rachel Weisz, Benedict Cumberbatch, Monica Bellucci, Vanessa Redgrave, David Strathairn, Liam Cunningham, David Hewlett, William Hope, Luke Treadaway, Nikolaj Lie Kaas, Sergej Trifunovic, Demetri Goritsas, Jeanette Hain, Alexandru Potocean, Johan Philip Asbæk.
Spilletid: 112 min
Filmstudie: First Generation Films

Detaljeret info om The Whistleblower på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The Whistleblower'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Lady Bird
Lady Bird, Greta Gerwig, film, plakat, poster, artwork
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode ta ...
Læs anmeldelsen
Ready Player One
Ready Player One, Steven Spielberg, film, plakat, poster, artwork
Produktioner fra Steven Spielberg har mildest talt været af svingende kvalitet siden 80’erne, hvor hans film dominerede barndom ...
Læs anmeldelsen
Pacific Rim: Uprising
Pacific Rim: Uprising, Pacific Rim 2, Steven S. DeKnight, film, plakat, poster, artwork
Jeg var vild med 1eren Pacific Rim, der bestemt ikke var et mesterværk men et overdådigt flot og forrygende spektakel instrueret ...
Læs anmeldelsen
The Shape of Water, Guillermo del Toro, film, plakat, poster, artwork Black Panther, Ryan Coogler, film, plakat, poster, artwork Molly's Game, Aaron Sorkin, film, plakat, poster, artwork Darkest Hour, Joe Wright, film, plakat, poster, artwork 12 Strong, Nicolai Fuglsig, film, plakat, poster, artwork Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, Martin McDonagh, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (11 film)

2018