filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The Walking Dead - Season 1

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

The Walking Dead - Season 1, Frank Darabont, Ernest R. Dickerson, Guy Ferland, Gwyneth Horder-Payton, Michelle Maxwell MacLaren, Johan Renck, film, plakat, poster, artwork

© Valhalla Motion Pictures

Af 2. apr. 2011

Karakter 4 ud af 6 stjerner (God) til The Walking Dead - Season 1The Walking Dead - Season 1 on IMDb

3 kommentarer | Info om filmen

Delvist vellykket tv-serie sparker nyt liv i zombie-genren.

Det er et modigt tidspunkt, at Frank Darabont vælger at lancere sin nye tv-serie på. Zombie-genren har efterhånden mange årtier på bagen, og årene har ikke altid været nådige.

Den første zombie-film - 'White Zombie' - med Bela Lugosi skræmte livet af publikum allerede i 1932 og i 1968 kom George A. Romeros lille mesterværk 'Night of the Living Dead', hvor Romero ikke nøjedes med at skræmme, men lagde kimen til den moderne zombie-film. Romero brugte nemlig zombierne, som et effektivt redskab til at kritisere den verden vi lever i, og berørte temaer som racehad, grådighed og inhabile regeringer - det gør han sådan set stadigvæk, men med mindre slagkraft.

I årtierne der fulgte efter 'Night of the Living Dead' kom et utal af zombie-film. Romeros fortsættelser skruede op for allegorierne og indeholdt mere end blod og indvolde, mens en instruktør som Lucio Fulci fokuserede på grænsoverskridende splatter og afklædte kvinder. Se blot klassikeren 'Zombie' fra 1979.

I takt med at kvalitetsgysere som 'Silence of the Lambs' ændrede vores opfattelse af, hvad man kunne forvente af genren - og en generel afstandtagen til de kitchede lavbudgetgysere fra 1970'erne og 80'erne - begyndte især zombie-filmene at blive ufrivilligt morsomme. Det var som om publikum havde fået pusten igen, og pludselig kunne se, hvor latterlig en præmis det er, at zombier der bevæger sig langsommere end en pensionist med rollator, skulle være farlige. Freden varede imidlertid ikke længe, for i 2002 lavede Danny Boyle '28 Days Later', hvor zombierne blev opdateret til nogle aggressive og hurtige bæster, der igen føltes som en reel trussel.

Det betød masser af aggressive zombier i de mange 'Resident Evil-film', der dukkede op i 00'erne. Fokus var her flyttet fra gys til action, mens de computergenererede effekter overskyggede det middelmådige skuespil. I 2004 kom den vellykkede komedie-gyser 'Shaun of the Dead' og samme år det ligeså vellykkede remake af Romeros 'Dawn of the Dead', mens vi i 2009 blev beriget med endnu en zombie-komedie i form af den vellykkede 'Zombieland'.

Nuvel, i 2010 skulle det handle om Frank Darabonts tv-serie 'The Walking Dead', og fans af tegneserien - som tv-serien er baseret på - kunne slet ikke få armene ned. Med en usædvanlig høj score på IMDB og positive anmeldelser over hele linien, blev serien en øjeblikkelig succes. Men spørgsmålet er om den kan leve op til hypen?

Efter at have set det første afsnit af serien, som Frank Darabont selv har instrueret, er jeg ikke i tvivl. 'The Walking Dead' lever til fulde (og mere til) op til hypen.

...Darabont formår ikke bare at skabe nogle interessante karakterer, hvis skæbne man øjeblikkeligt har lyst til at følge med i, men får også skabt en virkelig skræmmende verden, hvor det ikke kun er zombierne, der er truende og uhyggelige.
Darabont vælger nemlig klogeligt at fokusere på spændingerne mellem de overlevende, som lever i den post-apokalyptiske verden, hvor lov og orden ikke længere eksisterer, og hvor menneskets utilregnelige handlinger ofte er mere skræmmende end zombiernes forudsigelige gøremål. Et intelligent valg.

Den post-apokalyptiske verden føles vitterligt som et farefuldt sted at færdes i, og de udøde - kaldet walkers - er oprigtigt skræmmende selv om de på ingen måde skiller sig ud fra tidligere zombier i genren.

Darabont bygger sine karakterer så tilpas meget op, at man kan identificere sig med dem og forstå den afmagt og forvirring, de må gennemleve ved pludselig at leve i en verden, hvor zombier er en del af hverdagen. På en gang håndgribeligt, da zombierne er en åbenlys trussel, som kan klares med et skud i panden, men også uforståeligt, når de overlevende forsøger at finde hovede og hale i, hvordan det kunne ende så galt.

Hvis man kan tale om en hovedrolle i serien, er Andrew Lincoln som politibetjenten Rick Grimes vel det tætteste, man kommer. Efter en skudepisode, hvor Andrew bliver såret, går han i koma, og da han vågner igen er verden ikke længere den samme. I hvad der minder om åbningsscenen fra '28 Days Later' kommer Andrew til bevidsthed på et forladt hospital, hvor alt er smadret og alle mennesker er væk. Omtumlet begiver han sig udenfor, hvor han mødes af hundredevis af døde kroppe og forladte militære køretøjer. Barfodet, afkræftet og i hospitalstøj søger han mod sit hjem, hvor han boede med sin kone og søn, men han når ikke langt før det første møde med en walker.

Første afsnit af 'The Walking Dead' er uhyggeligt, spændende, intenst og rørende. Historien er skåret helt ind til benet og fortælles lige ud af landevejen med enkelte flash backs, når plots eller karakterer skal uddybes. Det fungerer rigtig godt og er endnu et klart bevis på, at den gode historie kommer før alt andet. En lærestreg til de mange tv-serier (og film) der forsøger at dække over manglende substans med en epileptisk klippestil, bombastisk musik og modeller i stedet for skuespillere.
... Desværre er det allerede fra andet afsnit tydeligt, at Darabont ikke længere står bag kameraet, men blot fungerer som executive producer.
Serien tager her et kvalitetsmæssigt dyk i forhold til det fantastiske første afsnit. Stadig fin underholdning, men med det der udefinerbare, velkendte tv-præg, som adskiller biograffilm fra tv-film.

Fra afsnit 4 til 6 går det for alvor ned ad bakke. Historien bliver melodramatisk og tager nogle drejninger, der passer dårligt til den rene stil, som serien lagde ud med, mens persongalleriet begynder at falde fra hinanden. Det kulminerer i sæsonens sidste afsnit, hvor serien bliver decideret dum, og en række forsøg på at lette stemningen med humor falder helt til jorden.

Hvorfor den ellers så sikre stil fra afsnit 1 allerede går fløjten midtvejs i første sæson er ubegribeligt, men det går heldigvis ikke mere galt, end at de første par afsnit står så stærkt, at man bærer over med sæsonens dalende kvalitet hen mod slutningen - og stadig har håb om, at seriens bagmænd får rettet op på stilen i sæson 2.

Anmeldelsen er af den amerikanske region A blu-ray.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

The Walking Dead - Season 1


Produktionsår: 2010
Instruktion: Frank Darabont, Ernest R. Dickerson, Guy Ferland, Gwyneth Horder-Payton, Michelle Maxwell MacLaren, Johan Renck
Manuskript:
Komponist: Bear McCreary
Fotograf: David Boyd
Skuespillere: Andrew Lincoln, Jon Bernthal, Sarah Wayne Callies, Laurie Holden, Jeffrey DeMunn, Steven Yeun, Chandler Riggs, Norman Reedus, Emma Bell, IronE Singleton, Melissa Suzanne McBride, Jeryl Prescott, Madison Lintz, Michael L. Covington, Andrew Rothenberg.
Spilletid: 292 min
Filmstudie: Valhalla Motion Pictures

Detaljeret info om The Walking Dead - Season 1 på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The Walking Dead - Season 1'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018