filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The Tree of Life

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

The Tree of Life, Terrence Malick, film, plakat, poster, artwork

© Cottonwood Pictures

Af 25. maj. 2011

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til The Tree of Life

15 kommentarer | Info om filmen | Trailer The Tree of Life Trailer

Kejserens nye klæder.

Kan man beskrive livets gåde, Guds eksistens lige fra The Big Bang til jordens undergang på lidt over to timer?

Svaret er ja, og det er netop det ærinde Terrence Malick er ude i med denne film.

Jeg forstår Malicks intentioner.

Det er på alle måder en ganske smuk film med storladne billeder af livets opståen og dommedag, med undervandsbilleder af primordiale encellede organismer, der udvikler sig til dinosauere og senere til os, menneskeheden, med særligt fokus på en familie i 50'ernes USA.

Brad Pitt spiller den strenge fader, der i håbet om at styrke sine 3 sønner til fremtiden opdrager med både kærlige klem, men også voldsomme og nærmest tyraniske metoder.

Han selv er falleret opfinder, hans kone er typisk 50'er kvinde uden udtalt selvstændig mening, og han styrer hjemmet med hård patriarkalsk hånd. Resultatet er, at den ældste dreng, mod sine egne bedste intentioner og ønsker, påbegynder et oprør, der inkluderer både ondskabsfulde jokes mod sine søskende, selvmordstanker, tanker om mord (!) og kriminalitet.

Filmen starter med, at en af familiens børn dør som 19-årig (man får ikke at vide hvilket af børnene, det er!), og familien reagerer med sorg, frustration og vrede.

Men filmen handler egentlig ikke om det.

Filmen handler på en gang om alt og intet, og Malicks ærinde har klart været at lave en poetisk betragtning af livet og døden, med elementer af Gud smidt ind hist og her. Efterlivet behandles ligeledes, og generelt er det som jeg startede med at sige, en meget smukt filmet film.

... Problemet er bare, at den er dræbende kedelig, på grænsen til prætentiøs.
Den griber aldrig helt fat i sit publikum, for hver gang man er ved at engagere sig i familiens kvaler, skifter filmens fokus og går over til eksplosioner i rummet, hviskende voiceovers med pseudo-religiøse replikker spundet over temaet ”Hvor er Gud, når det slemme sker?”.

Jeg fandt det nærmest komisk til tider med disse hviskende kommentarer, og publikums reaktion på filmen var da også, da de lydløse tekster kom i slutningen af filmen, en smånervøs latter.

For hvad skal man mene om denne film?

Jeg forstår Malicks ærinde, og Cannes har måske berettiget tildelt filmen årets gyldne palmer. Palmerne skal gå til en film, der hylder filmkunsten, og det mestrer Malick til fulde.

Men som min kammerat (Gabriel her fra siden) spøgagtigt sagde, så får Malick Lars Von Trier til at være mainstream. Malicks filmiske udtryk er tungsindigt og introvert, og det skaber man altså ikke spændende film med.

Men det er heller ikke det, der er forsøgt.
...Malick har skabt en smuk og poetisk film, der bestemt ikke er let tilgængelig. Den er bare forfærdelig langsomt pacet, ustruktureret i en sådan grad, at man som tilskuer i lige dele frustreres og kedes.
Med det sagt, så kan Malick altså noget med billeder, så man kan heller ikke forlade filmen (selvom flere gjorde det under screeningen!), for man er nødt til at se, hvad Malick vil med filmen, hvad filmen ender med.

Jeg var ikke underholdt, langt fra det, men jeg forstår mandens formål med filmen. Det er bare en skam, at den er kedelig, det var faktisk ikke nødvendigt, især fordi filmens skuespillere, hvor især børneskuespillerne skal fremhæves, leverer flotte og troværdige præstationer hele vejen igennem.

På filmskolen skal den have 6 stjerner, men her på filmkorn.dk får den kun 3. Dels fordi den ikke underholder, dels fordi den sagtens kunne være strammet op og endelig fordi den ikke, som eksempelvis 'Melancholia', reelt giver noget at tænke over.

Billederne er flotte, bevares, men filmens udtryk og budskab er desværre hurtigt glemt bagefter.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

The Tree of Life


Produktionsår: 2011
Instruktion: Terrence Malick
Manuskript:
Komponist: Alexandre Desplat
Fotograf: Emmanuel Lubezki
Skuespillere: Brad Pitt, Sean Penn, Jessica Chastain, Hunter McCracken, Laramie Eppler, Tye Sheridan, Fiona Shaw, Jessica Fuselier, Nicolas Gonda, Will Wallace, Kelly Koonce, Bryce Boudoin, Jimmy Donaldson, Kameron Vaughn, Cole Cockburn.
Spilletid: 138 min
Filmstudie: Cottonwood Pictures

Detaljeret info om The Tree of Life på IMDBTilladt over 7

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The Tree of Life'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Jumanji: Welcome to the Jungle
Jumanji: Welcome to the Jungle, Jumanji (2017), Jake Kasdan, film, plakat, poster, artwork
Jeg var faktisk ganske glad for den originale Jumanji med Robin Williams, ikke mindst fordi jeg først så den som voksen i selska ...
Læs anmeldelsen
Star Wars: The Last Jedi
Star Wars: The Last Jedi, Star Wars: Episode VIII - The Last Jedi, Rian Johnson, film, plakat, poster, artwork
I Star Wars 7 blev der spillet med for sikre kort. Alt for mange plotdetaljer mindede om noget vi havde set før i den første Sta ...
Læs anmeldelsen
Murder on the Orient Express ( ...
Murder on the Orient Express ( ..., Mordet i Orientekspressen, Kenneth Branagh, film, plakat, poster, artwork
Mordet på Orientekspressen er nok ét af de mest ikoniske mordmysterier i moderne litteratur- og faktisk også filmhistorie, og p ...
Læs anmeldelsen
Justice League, Zack Snyder, film, plakat, poster, artwork Thor: Ragnarok, Taika Waititi, film, plakat, poster, artwork Kingsman: The Golden Circle, Matthew Vaughn, film, plakat, poster, artwork IT (2017), Andy Muschietti, film, plakat, poster, artwork Annabelle 2: Skabelsen, Annabelle: Creation, David F. Sandberg, film, plakat, poster, artwork Valerian and the City of a Thousand Planets, Linda og Valentin, Luc Besson, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (1 film)

2018