filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The Social Network

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

The Social Network, David Fincher, film, plakat, poster, artwork

© Columbia Pictures

Af 20. okt. 2010

Karakter 4 ud af 6 stjerner (God) til The Social NetworkThe Social Network on IMDb

5 kommentarer | Info om filmen | Trailer The Social Network Trailer

David Fincher imponerer endnu engang som instruktør.

'The Social Network' er et godt eksempel på en film, hvor alle enkeltdele går op i en højere enhed og ender som en både spændende, interessant og positiv oplevelse, selvom enkeltdelene ikke nødvendigvis indikerer dette.

Instruktøren er David Fincher, der før sin tid i Hollywood boltrede sig med at lave musikvideoer for bl.a. Aerosmith, Madonna og George Michael. Hans billedsprog er unikt og interessant, når han har stået bag mesterværker som 'Se7en', hvor Brad Pitt, Morgan Freeman og især Kevin Spacey fik mulighed for at imponere med et manuskript, der blev perfekt realiseret af Fincher eller i 'Fight Club' og 'The Game', der også er solide og underholdende film.

Men for hver 'Se7en' og 'Fight Club', er der også en 'Panic Room' og en 'Zodiac'. Begge film, der, om end til tider effektive, lider en del med manuskript, plot mv., og som aldrig virker helstøbte som eksempelvis 'The Game'. Instruktørens evner fornægter sig dog ikke, og han har med 'The Social Network' leveret endnu en flot præstation.

Filmen handler i bund og grund om grundlæggelsen af 'Facebook', herunder de intriger, forretningsskandaler mv., der følger i kølvandet på en billion-virksomhed.

På papiret virker historien lidt uinteressant, og jeg gik ind i biografen med absolut lave forventninger. Jeg havde tiltro til Fincher, tiltro til den unge hovedperson Mark Zuckerberg, spillet af Jesse Eisenberg (fra den fremragende 'Zombieland'), men var tvivlende overfor plottet.

Det blev gjort til skamme!

Som sagt går filmen op i en højere enhed, og er en spændende rejse i følgeskab med to unge entreprenører, der starter i det små, får succes, mere succes og til sidst får problemer med hinanden, med omverdenen og med korrupte og skruppelløse personer, der hiver og flår i dem.

Eisenberg leverer en Oscarværdig præstation som den unge mand med store sociale handicaps. Hans præstation er meget troværdig.

...Fincher formår at skabe nogle flotte billeder af den verden af sex, drugs og rock'n'roll, som drengene stræber efter, men formår samtidig også at skabe de kontraster til resten af livet (virkeligheden!) der gør det hele interessant.
En af de rigtig gode ting i filmen er tillige, at selve finansplottet, hvis man kan kalde det det, bliver portrætteret på en måde, der ikke taler ned til publikum, men som heller aldrig går hen over hovedet på os.

I en sjov birolle ses Justin Timberlake, der endnu engang beviser, at han rent faktisk kan spille skuespil, hvilket i denne film betyder en rolle som den skruppelløse og kolde stifter af 'Napster', Sean Parker.

Jeg ved ikke, om historien er 100% sandfærdig, virkelighedens Zuckerberg har givet udtryk for en vis overdramatisering, men den virker troværdig, og den er i hvert fald realistisk, herunder også venskabet mellem Zuckerberg og hans makker, som efterfølgende sagsøger.

'The Social Network' er en god film, ikke fremragende som mange anmeldere har givet udtryk for, og en film, der underholder uden at lave unødvendigt drama. Den er ikke interessant nok til et gensyn, og i hænderne på en mindre kyndig instruktør ville den sandsynligvis være faldet igennem, fordi plottet simpelthen mangler lidt. Men som den ligger nu er den både sjov, underfundig, tankevækkende og spændende, hvilket i høj grad, måske alene, skyldes en kombination af Eisenbergs præstation og FInchers instruktion.

Det næste Fincher kaster sig over er den amerikanske genindspilning af 'Mænd der hader kvinder'. Spændende!

Eisenberg skal lave 'Zombieland 2', og det glæder vi os også til :D



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

The Social Network


Produktionsår: 2010
Instruktion: David Fincher
Manuskript:
Komponist: Trent Reznor, Atticus Ross
Fotograf: Jeff Cronenweth
Skuespillere: Jesse Eisenberg, Rooney Mara, Bryan Barter, Brenda Song, Dustin Fitzsimons, Armie Hammer, Joseph Mazzello, Patrick Mapel, Max Minghella, Andrew Garfield.
Spilletid: 121 min
Filmstudie: Columbia Pictures

Detaljeret info om The Social Network på IMDBTilladt over 7

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The Social Network'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018