filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The Predator

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork

© Twentieth Century Fox

Af 22. sep. 2018

Karakter 1 ud af 6 stjerner (Tragisk) til The PredatorThe Predator on IMDb

Skriv kommentar | Info om filmen | Trailer The Predator Trailer

Hvad tænkte de dog på?!

Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1990, og ignorere de efterfølgende fortsættelser, som de fleste fans hader. Det sender et stærkt signal om at man vil noget andet. Noget bedre. Give franchisen ære - for lige at blive lidt højtflyvende. Det er derfor over min forstand, hvordan nogen har kunnet give grønt lys til det makværk, som er The Predator.

Efter en okay start, hvor Shane Black viser sine evner udi velskrevet macho-dialog og velopbygget kemi mellem sine karakterer, daler filmens kvalitet meget hurtigt og bliver mere og mere absurd, i hvad der minder om en R-rated børnefilm om Predators. Man udsættes for intergalaktiske hunde der leger hent-pinden, børn der kan afkode rumsprog, og kæmpe, computeranimerede predators, som er alt andet end overbevisende - og da slet ikke frygtindgydende og fantastiske.

Hvad fanden tænkte du på, Shane Black?!

De mange one liners, som hører franchisen til, bliver mere og mere tåkrummende hen mod filmens slutning, hvor den mest himmelråbende stupide af dem alle cementerer filmens ekstremt dårlige dømmekraft - vi er på Robocop 3 niveau her!

... Jeg har læst rygter om filmens mange reshoots og kaos i klipperummet og er tilbøjelig til at tro på det, for der er absolut ingen fokus gennem historien, der peger i alle retninger og nogen gange afvikles så hurtigt, at actionscenerne ikke giver nogen mening - man kan simpelthen ikke nå at fange, hvad der foregår eller hvem der ryger i svinget.


Ligeledes er det tydeligt, at filmen er blevet omskrevet under indspilningerne uden hensyntagen til kontinuitet. Første og tredje akt hænger nemlig ikke sammen, når karakterenes handlinger i første akt sammenholdes med deres "afslørede" motiver i tredje akt. Ufatteligt i en film med så stort et budget.

Den første Predator-film fra 1987 skabte et ikonisk monster og cementerede Arnold Schwarzeneggers status som actionstjerne, mens fortsættelsen fra 1990 med Danny Glover i hovedrollen på raffineret vis udbyggede universet og bød på adskillige flotte og opfindsomme scener, der ved nyligt gensyn stadigvæk er lige fede.

The Predator har ingen mindeværdige scener, ingen mindeværdige karakterer, ingen mindeværdige effekter. Selv Alan Silvestris fantastiske soundtrack har de ødelagt med et inkompetent rip off, der flere steder lyder som musikken til en redningsaktion i hvilket som helst afsnit af Paw Patrol.

Hvis du kender til b-filmselskabet Asylum og deres amatøragtige Hollywood-efterligninger med andenrangs effekter, så har jeg sporet dig meget godt ind på, hvilken type film The Predator er.

Jeg havde det på fornemmelsen efter nogle meget lidt overbevisende trailere, og jeg fik desværre ret.

The Predator er en pinlig, rodet, uintelligent affære, der intet interessant føjer til franchisen, men tværtimod hamrer det sidste ligkistesøm i en filmserie, der for mit vedkommende er endegyldigt død.

Don’t stick around!



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

The Predator


Produktionsår: 2018
Instruktion: Shane Black
Manuskript:
Komponist: Henry Jackman
Skuespillere: Olivia Munn.
Spilletid: 107
Filmstudie: Twentieth Century Fox

Detaljeret info om The Predator på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The Predator'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Aquaman
Aquaman, James Wan, film, plakat, poster, artwork
Der lægges hårdt ud med en alt for stramt klippet forhistorie om Aquamans forældre, der i Temuera Morrisons og Nicole Kidmans f ...
Læs anmeldelsen
Den tid på året
Den tid på året, Paprika Steen, film, plakat, poster, artwork
Dysfuktionalitet er ligeså synonymt med jul som brunkager og gløgg. Jeg tror ikke der findes nogen, der ikke kan genkende mi ...
Læs anmeldelsen
Overlord
Overlord, Julius Avery, film, plakat, poster, artwork
Genrefilm har ofte et skær af b-film over sig, som kommer til udtryk i tilforladeligt skuespil, uinspirerende klipning og en svin ...
Læs anmeldelsen
Halloween, David Gordon Green, film, plakat, poster, artwork The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (30 film)

2018