filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The Possession

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

The Possession, Ole Bornedal, film, plakat, poster, artwork

Af 22. nov. 2012

Karakter 2 ud af 6 stjerner (Dårlig) til The Possession

1 kommentarer | Info om filmen | Trailer The Possession Trailer

Momentvis uhygge ødelægges af ujævn instruktion og middelmådigt skuespil.

Jeg skal ærligt indrømme, at hvis ikke Ole Bornedal havde instrueret "The Possession" ville jeg højst sandsynligt ikke have set filmen. Bornedal har kaldt den et bestillingsarbejde, som han udover instruktørtjansen ikke har lagt de store kræfter i, og det er desværre temmelig tydeligt.

"The Possession" er et fesent sammenkog af alverdens film om besættelser af onde ånder. Der er den uhyggelige æske med ildevarslende inskriptioner, de obligatoriske ture foran spejlet, hvor den besatte skal udsættes for diverse ubehageligheder og de undrende familiemedlemmer, der langsomt bliver klar over, at deres barn ikke bare er emotionelt ustabil, men i den grad har brug for en eksorcist.

Med stort set ukendte skuespillere i hovedrollerne er muligheden for et effektivt gys ellers tilstede. Historien præsenteres nemlig som autentisk (som om!), og der hjælper ukendte ansigter som regel på troværdigheden. Ser man bort fra den klichéfyldte og temmelig forudsigelige gyserhandling er "The Possession" da også nogenlunde effektiv, når det gælder uhygge og stemning. I hvert fald i nogle af de enkeltstående scener.

...Jeg mistænker imidlertid Bornedal for at have sovet gevaldigt i klipperummet, for filmen fungerer nemlig ikke som helhed.
Bornedal har nu ellers taget alle virkemidler i brug til de - for genren - ret afdæmpede uhyggesscener. Og der har han vist brugt al sin energi, for filmens ujævne pacing ødelægger mulighederne for et naturligt flow i den klassiske gyserhistorie. Der er ganske enkelt nogle helt grundlæggende problemer med filmens fortællestil, som irriterer, når følelsen af tid og rum ikke stemmer overens med det, der udspiller sig på lærredet.

Jeg respekterer forsøget på at give karaktererne mere dybe end normalt for genren, men når skuespillet skiftevis er overspillet eller utroværdigt og karaktererne i øvrigt ikke er særligt velskrevne, får det blot filmens alternative forsøg på at beskrive en dysfunktionel skilsmissefamilie til at virke amatøragtig.

Eneste lyspunkt er Natasha Calis i rollen som den besatte Emily. Hun spiller virkelig godt og giver Linda Blair fra "The Exorcist" kamp til stregen.

Det kunne og burde Ole Bornedal have gjort meget bedre.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

The Possession


Produktionsår: 2012
Instruktion: Ole Bornedal
Manuskript:
Komponist: Anton Sanko
Fotograf: Dan Laustsen
Skuespillere: Jeffrey Dean Morgan, Natasha Calis, Kyra Sedgwick, Jay Brazeau, Madison Davenport, Matisyahu, Grant Show, Rob LaBelle, Nana Gbewonyo, Anna Hagan, Brenda Crichlow, Iris Quinn, Graeme Duffy, David Hovan, Chris Shields.
Spilletid: 92 min
Detaljeret info om The Possession på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The Possession'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Jumanji: Welcome to the Jungle
Jumanji: Welcome to the Jungle, Jumanji (2017), Jake Kasdan, film, plakat, poster, artwork
Jeg var faktisk ganske glad for den originale Jumanji med Robin Williams, ikke mindst fordi jeg først så den som voksen i selska ...
Læs anmeldelsen
Star Wars: The Last Jedi
Star Wars: The Last Jedi, Star Wars: Episode VIII - The Last Jedi, Rian Johnson, film, plakat, poster, artwork
I Star Wars 7 blev der spillet med for sikre kort. Alt for mange plotdetaljer mindede om noget vi havde set før i den første Sta ...
Læs anmeldelsen
Murder on the Orient Express ( ...
Murder on the Orient Express ( ..., Mordet i Orientekspressen, Kenneth Branagh, film, plakat, poster, artwork
Mordet på Orientekspressen er nok ét af de mest ikoniske mordmysterier i moderne litteratur- og faktisk også filmhistorie, og p ...
Læs anmeldelsen
Justice League, Zack Snyder, film, plakat, poster, artwork Thor: Ragnarok, Taika Waititi, film, plakat, poster, artwork Kingsman: The Golden Circle, Matthew Vaughn, film, plakat, poster, artwork IT (2017), Andy Muschietti, film, plakat, poster, artwork Annabelle 2: Skabelsen, Annabelle: Creation, David F. Sandberg, film, plakat, poster, artwork Valerian and the City of a Thousand Planets, Linda og Valentin, Luc Besson, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (1 film)

2018