filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The Joneses

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

The Joneses, Derrick Borte, film, plakat, poster, artwork

© Echo Lake Productions (I)

Af 12. maj. 2010

Karakter 2 ud af 6 stjerner (Dårlig) til The Joneses

3 kommentarer | Info om filmen | Trailer The Joneses Trailer

Tandløs satire rammer plet enkelte gange.

I en tid, hvor folk går mere op i at have et prestigefuldt samtale-køkken end at lave mad i det, er det naturligvis interessant, når der kommer en film, der tør at se nærmere på dette og lignende fænomener. 'The Joneses' er en satirisk fortælling om den vestlige verdens forbrugssamfund, hvor mange menneskers største glæde er, at mærke kontaktfladen mellem plastikkort og betalingsterminal og hvor vi realiserer os selv, via de ting vi køber og ejer.

Som forbrugere tæppebombes vi alle døgnets vågne timer med livsstilsreklamer, product placement og levende reklamesøjler i form af film- og sportsstjerner, der forsøger at sælge os illusionen om det perfekte liv. Hovedformålet er at få os til at købe ting, som vi muligvis slet ikke har brug for, eller allerede har i forvejen i en ældre udgave.

I 'The Joneses' følger vi familien Jones, der består af far (David Duchovny), mor (Demi Moore), datter (Amber Heard) og søn (Ben Hollingsworth). En falsk familie uden relationer - ansat af et større reklamefirma, der har specialiseret sig i at placere "familier" rundt omkring i verden, hvor de med deres perfekte ydre og manipulerende charme får folk til at købe specifikke produkter. I en række montager ser man, hvordan familien Jones manipulerer deres omgivelser og hvordan disse påvirkninger spreder sig som ringe i vandet, når de påvirkede "enheder" ender som disciple, der fører det oprindelige budskab fra familien Jones videre. Apple anyone?

... Her ville det så være fedt at konstatere, hvor fremragende en satire 'The Joneses' er. Det er bare ikke tilfældet. Filmen har ganske vist fat i den lange ende og rammer plet adskillige steder, men det er uden det bid og den intelligens, som gennemsyrede den langt bedre 'Thank You For Smoking' fra 2005.
Der lægges herligt kynisk ud i filmens første tredjedel, hvor man ser familiemedlemmerne manipulere alt og alle omkring sig, men herefter går det galt. Den sjove præmis ender på gulvet sølet ind i et urealistisk og hamrende forudsigeligt drama, hvor vi skal belæres om de vigtige ting i livet, og hvor satiren har svært ved at finde den rette balance mellem nøgtern konstatering og provokation. Jeg har skrevet det i tidligere anmeldelser og gør det gerne igen til denne. Filmen mangler ganske enkelt noget Paul Verhoevensk ('Robocop', 'Starship Troopers') fanden i voldskhed, der kan sætte tingene på spidsen.

I stedet præsenteres man for et overfladisk drama, der aldrig rigtigt får fat og en tandløs satire, som kunne have været så meget skarpere. Det er som om, at filmen er bange for at sælge sit budskab til os på en lige så fræk og manipulerende måde som familen Jones. Og det er som om, den ikke tror på sit publikum. Hvorfor skal det skæres ud i pap, at kærlighed og famile er det vigtigste her i livet, og at ingen familier er perfekte, når det kan gøres subtilt og lækkert, så publikum selv tænker tanken?

'The Joneses' fungerer i passager, men er samlet set en bagatel.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

The Joneses


Produktionsår: 2009
Instruktion: Derrick Borte
Manuskript:
Komponist: Nick Urata
Fotograf: Yaron Orbach
Skuespillere: David Duchovny, Demi Moore, Amber Heard, Ben Hollingsworth, Gary Cole, Glenne Headly, Lauren Hutton, Chris Williams, Christine Evangelista, Robert Pralgo.
Spilletid: 96 min
Filmstudie: Echo Lake Productions (I)

Detaljeret info om The Joneses på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The Joneses'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Jumanji: Welcome to the Jungle
Jumanji: Welcome to the Jungle, Jumanji (2017), Jake Kasdan, film, plakat, poster, artwork
Jeg var faktisk ganske glad for den originale Jumanji med Robin Williams, ikke mindst fordi jeg først så den som voksen i selska ...
Læs anmeldelsen
Star Wars: The Last Jedi
Star Wars: The Last Jedi, Star Wars: Episode VIII - The Last Jedi, Rian Johnson, film, plakat, poster, artwork
I Star Wars 7 blev der spillet med for sikre kort. Alt for mange plotdetaljer mindede om noget vi havde set før i den første Sta ...
Læs anmeldelsen
Murder on the Orient Express ( ...
Murder on the Orient Express ( ..., Mordet i Orientekspressen, Kenneth Branagh, film, plakat, poster, artwork
Mordet på Orientekspressen er nok ét af de mest ikoniske mordmysterier i moderne litteratur- og faktisk også filmhistorie, og p ...
Læs anmeldelsen
Justice League, Zack Snyder, film, plakat, poster, artwork Thor: Ragnarok, Taika Waititi, film, plakat, poster, artwork Kingsman: The Golden Circle, Matthew Vaughn, film, plakat, poster, artwork IT (2017), Andy Muschietti, film, plakat, poster, artwork Annabelle 2: Skabelsen, Annabelle: Creation, David F. Sandberg, film, plakat, poster, artwork Valerian and the City of a Thousand Planets, Linda og Valentin, Luc Besson, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (1 film)

2018