filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The Informers

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

The Informers, Gregor Jordan, film, plakat, poster, artwork

© Senator Entertainment Co

Af 4. jan. 2010

Karakter 4 ud af 6 stjerner (God) til The InformersThe Informers on IMDb

1 kommentarer | Info om filmen | Trailer The Informers Trailer

Glimrende tidsbillede af de dekadente 80'ere.

Anmelderne har kaldt den usammenhængende, meningsløs, amoralsk og kold, som den periode den beskriver. Enkelte manuskriptforfattere og skuespillere har efter sigende taget afstand fra den, og en stor del af filmen, hvor Brandon Routh skulle spille vampyr, blev droppet lige inden optagelserne gik i gang.

'The Informers' er baseret på Bret Easton Ellis novellesamling af samme navn, og som altid med Ellis foregår hans historier i 1980'erne, hvor man i dette tilfælde følger en flok rigmandsbørn (og en enkelt rockstjerne), der lever et hedonistisk liv. Deres dage og nætter går med gruppesex, kokainmisbrug og tom snak, som kun afbrydes kort, da en af deres venner bliver kørt ihjel på vej hjem fra en fest, eller når virkeligheden indhenter rockstjernen, der har mistet forældermyndigheden over sin søn.

Sideløbende med de unges historie får man et indblik i deres forældres liv med utroskab, skilsmisser og alkoholmisbrug. Forældrene er besatte af at opretholde facaden udadtil, og har ligesom deres børn svært ved at skelne mellem rigtigt og forkert, hvilket bliver direkte afspejlet i deres egocentrerede børns levevis uden grænser og empati for omverdenen. De unge ved ikke bedre, og er ikke i stand til at lære af deres omgivelser, da de lever et isoleret liv blandt jetsettet, hvor alle opfører sig ens. Den virkelige verden eksisterer parallelt med deres egen, men de krydser aldrig over på den anden side. De ser på den i flygtige øjeblikke gennem panoramavinduer i en hotel-lobby eller gennem små nyhedsklip, de passerer, når de zapper over til MTV. Det insinueres flere steder, at de hungrer efter at få sat grænser, og få fortalt, hvad der er rigtigt og forkert, men der er ingen til at gøre det for dem, så de må skabe deres egen verden, som kan give mening i nuet.

Den parallelle verden beskrives kort i historien om den desillusionerede hotelreceptionist/skuespiller, som tvinges til at hjælpe sin onkel, der tjener penge på at kidnappe unge drenge til en pædofiliring. En ikke særlig udbygget historie, der blot skal vise, at den manglende evne til at skelne mellem rigtigt og forkert eksisterer i alle samfundslag, og at det ikke altid er forudsigeligt, hvem der tør tage den rigtige beslutning.

... At kalde 'The Informers' for usammenhængende og meningsløs, er efter min mening en helt forfejlet bedømmelse af filmen, og endnu en grund til at gøre opmærksom på, at den forbandede berettermodel ikke er en facitlist man skal bruge, hver gang man vil fortælle en historie.
'The Informers' er en tidsrejse tilbage til starten af 1980'erne, hvor mange unges liv i overhalingsbanen endnu ikke havde haft nogen konsekvenser, og hvor idol- og modedyrkelse havde nået nye højder - et stemningsbillede der efter min mening rammer årtiet lige på kornet.

Man bliver skuffet, hvis man forventer at filmens små historier - som reelt set ikke handler om noget som helst, eller på nogen måde flettes sammen i en trendy 'Crash'-afslutning - vil tilfredstille behovet for at 2 + 2 skal være lig med 4. Det er nemlig ikke filmens mål at komme med en konklusion på et årti, som tog sin begyndelse for 30 år siden eller for den sags skyld at behage publikum med sympatiske karakterer, de kan holde med. Det handler om at genskabe en bestemt atmosfære, følelse og tidsånd, og det gør filmen perfekt med sin pastelfarvede visuelle stil, valg af 80'er musik og "overfladiske" handling og karakterer. Anmeldernes kritik er således ligeså ubehjælpsom som de unge i filmen, der søger efter nogen, som kan fortælle dem, hvad der er rigtigt og forkert eller, hvad man skal konkludere på dette og hint. Nogen gange må man altså tænke selv og drage sine egne konklusioner. Og nogen gange kommer der en film, der tør at bryde med formularer og konventioner og blot lever for en bestemt stemning. Tak for det.

Skuespillet er rigtig godt, og leveres af både kendte som ukendte. Billy Bob Thornton, Kim Basinger, Chris Isaak, Winona Ryder og Mickey Rourke leverer varen, men det er navne som Amber Heard, Jon Foster og Lou Taylor Pucci, der med deres udseende og skuespil formår at ramme 80'er-stilen helt perfekt.

Skuespil og stemning er således på plads, men filmen føles alligevel ikke helt færdig. Den kunne sagtens have tålt en længere spilletid, og en mindre abrupt afslutning, hvor det som konklusion på en række hints i løbet af filmens spillelængde gøres klart, at det ikke var video der dræbte radiostjernen og satte en stopper for 80'ernes hedonistiske livsstil, men en snigende sygdom ved navn AIDS.

'The Informers' er ikke er noget mesterværk, men jeg nød den, og den fortjener en chance. Især, hvis man er barn af 80'erne.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

The Informers


Produktionsår: 2008
Instruktion: Gregor Jordan
Manuskript:
Komponist: Christopher Young
Fotograf: Petra Korner
Skuespillere: Jon Foster, Austin Nichols, Amber Heard, Lou Taylor Pucci, Fernando Consagra, Aaron Himelstein, Mel Raido, Rhys Ifans, Germ.
Spilletid: 98 min
Filmstudie: Senator Entertainment Co

Detaljeret info om The Informers på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The Informers'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018