filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The Hunger Games: Catching Fire

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

The Hunger Games: Catching Fire, Francis Lawrence, film, plakat, poster, artwork

© Color Force

Af 26. nov. 2013

Karakter 5 ud af 6 stjerner (Meget god) til The Hunger Games: Catching FireThe Hunger Games: Catching Fire on IMDb

4 kommentarer | Info om filmen | Trailer The Hunger Games: Catching Fire Trailer

Opfølgeren til den flotte 1'er højner niveauet og sætter barren rigtig højt til 3'eren!

Jeg elskede den første Hunger Games. Underspillet, velspillet og dybt underholdende intelligent science fiction koblet sammen med et spændende plot gjorde den til en succes blandt både anmeldere og tilskuere.

Catching Fire fortsætter præcis der, hvor 1'eren slap. Katniss Everdeen og hendes ven/flirt/kæreste Peeta Melark ”nyder” frugterne af deres hårdttjente sejr, dog uden rigtig at sætte pris på det fine hus, de fine ting og den gode mad, de får, for noget er stadig helt galt i district 12 og resten af det betændte tyranni Panam. De tvinges ud på en hyldestturne, hvor de med præfabrikerede manuskripter skal hylde og tjene tyraniets tyranner. Det går galt, for Everdeen og Melark har faktisk en samvittighed, og gang på gang taler de over sig og bidrager til den stemning af oprør, deres sejr inspirerede. Præsident Snow, spillet af en storspillende Donald Sutherland, aner oprøret ulme og føler – med rette – at især Katniss er arnestedet for uroens væsen. Han iværksætter derfor en plan der en gang for alle skal gøre kål på Katniss og alle de andre tidligere vindere af spillet, fordi de – rockstjerner som de er – har stor indflydelse på pøblen, og også de er ramt af frihedstrangen.

Katniss, Peeta og en masse andre tidligere sættes under de ”75th Hunger Games” stævne mod hinanden i et spil, der kun har et formål, at knuse ethvert håb pøblen har om at afsætte tyranniet og genskabe demokrati, frihed og lighed!

Katniss har dog andre planer, hun er blevet trådt på, hendes familie er i fare og hun ved, at ingen er sikre, så længe Panam styres af den tyranniske præsident Snow. Spillet bliver slet ikke, som nogen af dem har forestillet sig. Oprøret er i gang!

Filmen er ligesom den første særdeles velspillet, og plottet er lige i øjet. Den lider selvfølgelig under at være en ”midterfilm”, men det er slet ikke noget, der gør noget.

... Filmens tempo er rasende fra start, uden at smide nogen af, og der er tid til både hæsblæsende action og stille dialogscener, der driver filmen flot frem.
Hele tiden aner man det oprør, som Katniss og Peeta inspirerede til i 1'eren, og det er både troværdigt og realistisk fremstillet på lærredet. Der er en følelse af håbløshed og håb på samme tid, man føler virkelig med hovedpersonerne, og især Sutherlands præsident Snow giver følelsen af en reel trussel.

Skuespillerne er faldet rigtig godt til i deres roller, og Jennifer Lawrence besidder den ”girlpower” der skal til for at gøre Katniss Everdeen troværdig. Hun er en fantastisk smuk pige, der dog har et naturligt og troværdigt look. Hun ligner ikke Hollywood, og det giver hende og rollen stor troværdighed.

Kærlighedsaffæren, den spirrende, mellem Katniss og Peeta er også fint håndteret, og ligesom actionscener og plot aldrig bliver for patriotisk og svulmende, så holdes kærlighedsaffæren også på et passende underspillet niveau.

Til sidst må jeg simpelthen rose filmens soundtrack. Det er længe siden jeg har hørt så dynamisk og ikonisk soundtrack til en film, og det udnyttes sublimt igennem hele filmen.

Jeg var dybt underholdt hele vejen igennem, og efterhånden som filmen når sit klimaks rykker man mere og mere ud på kanten af sædet, og det sidste billede i filmen er svært at slette fra nethinden efterfølgende, det lægger fantastisk op til den 3'er, der må blive fantastisk.

Filmen kan på flere punkter sammenlignes med ”Empire Strikes Back”, idet den også er en ”midterfilm”, der fungerer som overgang og er dyster og melankolsk, dog med håb, det rammes også i denne film.

Jeg var positivt overrasket over 1'eren, men denne gang havde jeg høje forventninger, og jeg blev bestemt ikke skuffet.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

The Hunger Games: Catching Fire


Produktionsår: 2013
Instruktion: Francis Lawrence
Manuskript:
Komponist: James Newton Howard
Fotograf: Jo Willems
Skuespillere: Jennifer Lawrence, Liam Hemsworth, Jack Quaid, Taylor St. Clair, Sandra Ellis Lafferty, Woody Harrelson, Josh Hutcherson, Paula Malcomson, Willow Shields, Donald Sutherland, Elizabeth Banks, Bruce Bundy, Nelson Ascencio, Lenny Kravitz, Stanley Tucci.
Spilletid: 146 min
Filmstudie: Color Force

Detaljeret info om The Hunger Games: Catching Fire på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The Hunger Games: Catching Fire'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Skyscraper
Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork
"Rock bottom" er det ikke ligefrem, filmen stinker ikke fuldstændigt. Den vil gerne være et mix mellem klassikere som 'The Tower ...
Læs anmeldelsen
Hereditary
Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork
Det er efterhånden kutyme, når nye gyserfilm skal lanceres, at der op til premieren meldes om skrækslagne publikummer, udvandri ...
Læs anmeldelsen
Den skyldige
Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork
Bulder og brag, effekter og overdreven action og ikke mindst enorme svulstige budgetter dominerer biograferne i disse tider, hvor ...
Læs anmeldelsen
Jurassic World: Fallen Kingdom, Jurassic World 2, J.A. Bayona, film, plakat, poster, artwork Solo: A Star Wars Story, Ron Howard, film, plakat, poster, artwork Lucky, John Carroll Lynch, film, plakat, poster, artwork Deadpool 2, David Leitch, film, plakat, poster, artwork Avengers: Infinity War, Anthony Russo, Joe Russo, film, plakat, poster, artwork A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (20 film)

2018