filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The Homesman

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

The Homesman, Tommy Lee Jones, film, plakat, poster, artwork

© EuropaCorp

Af 10. dec. 2014

Karakter 4 ud af 6 stjerner (God) til The Homesman

3 kommentarer | Info om filmen | Trailer The Homesman Trailer

Underspillet og veludført westerndrama forsøger ikke mere, end det vil, og det lykkes!

Tommy Lee Jones' ansigt er efterhånden ligeså furet som de plovfurer ”The Homesman” starter med. Hans ansigt viser med al tydelighed at alderen er fremskreden, men skuespil, instruktion og manuskript viser samtidig, at han er stærkere end aldrig før.

”The Homesman” er ikke en western i gængs forstand. Den handler ikke om skuddueller eller hævn, men derimod om ægte mod og livet i det rigtige vilde vesten, det der i filmen kaldes ”territoriet”, hvor alle kæmpede for sig selv og sin egen lykke i et barskt og ubarmhjertigt landskab bestående af støv, sten og sved.

Tommy Lee Jones spiller en afdanket soldat, George Briggs, der er både træt og resignerende, men dog alligevel med livsgnist nok til at forsøge at skabe sig et liv i de dystre og hårde rammer i territoriet, hvor indianere lurer om hjørnet, hvor modstandere står klar til at håndhæve loven med pistol og et reb og hvor han står ret alene med sit livstrætte syn på livet og de muligheder det giver og har givet ham.

Han støder på problemer og står til hængning, da han møder den aldrende men dog smukke og intelligente Mary Bee Cuddy spillet med stor overbevisning af Hilary Swank, der leverer en af sine bedre præstationer længe. Hun har – trods sit køn og de begrænsninger 1800-tallets kønsroller medførte – accepteret at transportere tre kvinder fra de ubarmhjertige sletter i territoriet til New York, fordi de er blevet drevet til sindsyge på grund af forskellige tragiske baggrunde, men alt sammen på grund af det liv, de hver især er blevet tvunget ud i som følge af ægteskab med mænd, der ikke har været opgaven voksen. En af disse kvinder spilles af Sonja Richter, og hun gør det ganske fint.

... Filmen handler i bund og grund om vognturen, som Briggs bliver en del af, da Mary Bee Cuddy redder ham fra hængning, og den handler om dramaet omkring Cuddy og Briggs, om de tre mentalt sårede og sårbare kvinder og livet ”dengang”. Det er ikke en kærlighedshistorie og filmen holder sig klædeligt fra diverse melodramatiske og klassiske dramaturgiske tricks.
Det er en simpel, stille film om ægte mod og menneskekærlighed i en verden, hvor den slags ikke blot er en hæmsko, men derimod er decideret livsfarligt.

Filmen er stærkt instrueret af Jones, og den virker rigtig fint. Den bliver aldrig rigtig dramatisk, og der er flere aspekter af filmen, der kunne være dyrket lidt mere, men det er en fin lille film, der faktisk på visse punkter er relativt ”feel good”, selvom den jo egentlig er ganske tragisk.

Hold øje med en lille men vigtig rolle til Meryl Streep, der så at sige opsummerer hele filmens pointe ganske fint.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

The Homesman


Produktionsår: 2014
Instruktion: Tommy Lee Jones
Manuskript:
Komponist: Marco Beltrami
Fotograf: Rodrigo Prieto
Skuespillere: Tommy Lee Jones, Hilary Swank, Grace Gummer, Miranda Otto, Sonja Richter, Jo Harvey Allen, Barry Corbin, David Dencik, William Fichtner, Evan Jones, Caroline Lagerfelt, John Lithgow, Tim Blake Nelson, Jesse Plemons, James Spader.
Spilletid: 122 min
Filmstudie: EuropaCorp

Detaljeret info om The Homesman på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The Homesman'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
A Quiet Place
A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork
​Der er langt mellem snapsene, men sommetider lykkedes det at lave en gyser, der er både original og uhyggelig.

I ...
Læs anmeldelsen
Lady Bird
Lady Bird, Greta Gerwig, film, plakat, poster, artwork
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode ta ...
Læs anmeldelsen
Ready Player One
Ready Player One, Steven Spielberg, film, plakat, poster, artwork
Produktioner fra Steven Spielberg har mildest talt været af svingende kvalitet siden 80’erne, hvor hans film dominerede barndom ...
Læs anmeldelsen
Pacific Rim: Uprising, Pacific Rim 2, Steven S. DeKnight, film, plakat, poster, artwork The Shape of Water, Guillermo del Toro, film, plakat, poster, artwork Black Panther, Ryan Coogler, film, plakat, poster, artwork Molly's Game, Aaron Sorkin, film, plakat, poster, artwork Darkest Hour, Joe Wright, film, plakat, poster, artwork 12 Strong, Nicolai Fuglsig, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (12 film)

2018