filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The Great Gatsby

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

The Great Gatsby, Baz Luhrmann, Den store Gatsby, film, plakat, poster, artwork

© Warner Bros. Pictures

Af 16. maj. 2013

Karakter 4 ud af 6 stjerner (God) til The Great Gatsby - Den store Gatsby

2 kommentarer | Info om filmen | Trailer The Great Gatsby Trailer

DiCaprio er eminent som Den store Gatsby.

F. Scott Fitzgerald nåede aldrig at opleve den anerkendelse, som hans roman 'The Great Gatsby' fik. Bogen var et flop, da den udkom i 1925, og fik kniven af de amerikanske anmeldere. Først efter anden verdenskrig fik amerikanerne øjnene op for den. Fitzgerald døde i 1940.

Som en fast del af læsepensum i de amerikanske skoler er fortællingen sidenhen blevet solidt indlejret i amerikanernes bevidsthed. En på overfladen simpel historie om en mand, der vil gøre alt for sin store kærlighed, men også en fortælling om den amerikanske drøm, som i sin ultimative form ikke nødvendigvis ender lykkeligt.

Og hvem er bedre end dampbarnet Baz Luhrmann til at overføre Fitzgeralds moderne tanker til nutiden. Luhrmann ekselerer i at afbilde vestlig dekadence og forfald. Med sin excentriske billedstil formår han som ingen andre at pumpe luft i det ekstravagante, det overdrevne og det usmagelige, så hvad der i første omgang imponerer ender med at trætte. Man får lyst til at søge ind til kernen af mennesket, til kærligheden og alt, hvad der føles ægte.

... Leonardo DiCaprio er eminent som Den store Gatsby. Vel nærmest skræddersyet til rollen med sin drengede charme og evne til at overbevise som folkelig forfører.
Til at begynde med en mand omgærdet af mystik indtil sandheden kommer for dagen og DiCaprios ansigt finder nye folder, der med stor præcision viser os de følelser Gatsby gennemlever, når hans ærværdige plan blotter sig for omgivelserne, og han må tage de knus og knubs, der følger med.

Luhrmann har tydeligvis respekt for oplægget, så der er overraskende mange stilfærdige passager i filmen, og det er dem som fungerer bedst. Det skyldes især skuespillernes indlevelse og Luhrmanns evner som personinstruktør. I en hvilken som helst anden film ville karaktererne forekomme unødigt teatralske, men i Luhrmanns univers kommer de til live. Måske det netop er derfor, at luften går af ballonen flere steder i filmen, når konstrasten mellem det intime skuespil og den overgearede billedside bliver for ekstrem. Jeg ved godt, at Luhrmann bruger billedsiden til at vise os den vanvittige livsstil, der ledte op til børskrakket i 1929, men den voldsomme dynamik ødelægger filmens flow og betød, at jeg det ene øjeblik var opslugt af historien, for i det næste at miste interessen, så jeg brugte tid på, at finde ud af om min vens øjne var lukkede bag 3D-brillerne. Det var de.

'The Great Gatsby' er tæt på og lige ved, men rammer aldrig den magiske tone som i Luhrmanns 'Moulin Rouge', hvor instruktøren formåede at kombinere det pompøse med det dybtfølte. Pointerne i Fitzgeralds roman er såmænd bibeholdt - muligvis mere aktuelle end nogensinde før -, og filmen er i det store hele både underholdende og interessant, men den ujævne fortællestil og Luhrmanns epileptiske billeder, der er ekstra overgearede i 3D, distancerer i sidste ende publikum fra den fulde indlevelse. Især i slutscenerne, hvor det ganske enkelt ikke lykkes ham, at få det samme emotionelle tag i mig, som der lægges op til.

Med glimrende skuespil fra alle kanter og en visuelt overdådig billedside er 'The Great Gatsby' absolut seværdig, men ingenlunde den filmoplevelse jeg havde håbet på.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

The Great Gatsby


Produktionsår: 2013
Alternativ titel: Den store Gatsby
Instruktion: Baz Luhrmann
Manuskript:
Komponist: Craig Armstrong
Fotograf: Simon Duggan
Skuespillere: Amitabh Bachchan, Steve Bisley, Richard Carter, Jason Clarke, Adelaide Clemens, Vince Colosimo, Max Cullen, Mal Day, Elizabeth Debicki, Lisa Adam, Leonardo DiCaprio, Joel Edgerton, Emmanuel Ekwenski, Eden Falk, Isla Fisher.
Spilletid: 142 min
Filmstudie: Warner Bros. Pictures

Detaljeret info om The Great Gatsby på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The Great Gatsby'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Jumanji: Welcome to the Jungle
Jumanji: Welcome to the Jungle, Jumanji (2017), Jake Kasdan, film, plakat, poster, artwork
Jeg var faktisk ganske glad for den originale Jumanji med Robin Williams, ikke mindst fordi jeg først så den som voksen i selska ...
Læs anmeldelsen
Star Wars: The Last Jedi
Star Wars: The Last Jedi, Star Wars: Episode VIII - The Last Jedi, Rian Johnson, film, plakat, poster, artwork
I Star Wars 7 blev der spillet med for sikre kort. Alt for mange plotdetaljer mindede om noget vi havde set før i den første Sta ...
Læs anmeldelsen
Murder on the Orient Express ( ...
Murder on the Orient Express ( ..., Mordet i Orientekspressen, Kenneth Branagh, film, plakat, poster, artwork
Mordet på Orientekspressen er nok ét af de mest ikoniske mordmysterier i moderne litteratur- og faktisk også filmhistorie, og p ...
Læs anmeldelsen
Justice League, Zack Snyder, film, plakat, poster, artwork Thor: Ragnarok, Taika Waititi, film, plakat, poster, artwork Kingsman: The Golden Circle, Matthew Vaughn, film, plakat, poster, artwork IT (2017), Andy Muschietti, film, plakat, poster, artwork Annabelle 2: Skabelsen, Annabelle: Creation, David F. Sandberg, film, plakat, poster, artwork Valerian and the City of a Thousand Planets, Linda og Valentin, Luc Besson, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (1 film)

2018