filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The Eagle

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

The Eagle, Kevin Macdonald, film, plakat, poster, artwork

© Toledo Productions

Af 26. mar. 2011

Karakter 2 ud af 6 stjerner (Dårlig) til The Eagle

Skriv kommentar | Info om filmen | Trailer The Eagle Trailer

Dræbende kedelig sværd og sandal-film.

Sværd og sandal-genren vil åbenbart ikke dø. Det kommer nogen gange publikum til gode, når film som 'Gladiator' ser dagens lys, men også det modsatte, når film som 'Centurion' og nu 'The Eagle' hiver fat i den gamle, støvede genre.

'The Eagle' starter ellers godt. Den unge kommandant Marcus Aquila (Channing Tatum) ankommer til en øde udpost i Skotland, hvor romerne har slået sig ned. Marcus er søn af hærlederen fra den sagnomspundne 9. legion, der forsvandt i området 20 år tidligere sammen med et gyldent emblem af en ørn - romernes varemærke og stolthed.

Marcus er nærmest lige ankommet til sin post, da fortet angribes af den primitive, oprindelige befolkning Britanerne. Velforberedt og med usædvanligt gode ører afværger Marcus angrebet og reder ikke bare sine mænd, men også sin ære, da han grundet sit familienavn har vakt en del mistro blandt mændene.

Åbningsscenerne er meget effektive og lover godt for resten af filmen. Karaktererne virker interessante, og Channing Tatum fungerer fint i rollen, som den målsatte kommandant. Slaget mod Britanerne er intenst, velkoreograferet og rent faktisk spændende. Det er tydeligt at mærke, at det er samme instruktør, som stod bag den fremragende 'The Last King of Scotland'.

Men så går det galt for både filmen og Marcus. Marcus bliver alvorligt såret og flyttes hen til sin pensionerede onkel 700 km. væk fra udposten, hvor han grundet sin skade bliver ærefuldt afskediget. Ubrugeligt for en soldat som Marcus der brænder for sit hverv, og der hvor filmen for alvor begynder at kede.

Hos onklen går dagene med at spise og tale politik, mens underholdningen består i at overvære lokale gladiatorkampe. Ulideligt for Marcus, der i desparation over sin nye tilværelse fuldstændig umotiveret redder en slaves liv under en gladiatorkamp. Vist nok et forsøg på karakterudvikling, der skal vise, hvor ærefuld og retfærdig Marcus er. Slaven lover evigt troskab til Marcus, der i første omgang modsætter sig denne ære, men det går hverken værre eller bedre end, at de to tager på en farefuld rejse sammen i ukendt land. Marcus mål er at finde ud af, hvad der skete med den 9. legion, men vigtigst af alt at genoprette faderens ære og finde den gyldne ørn, som forsvandt sammen med legionen. Det handler om ære og troskab.

Der er noget sært autentisk over deres rejse, og de mennesker de møder på deres vej. Det giver på den ene side filmen et realistisk præg, som klæder den, men er også medvirkende til, at den føles uendeligt langtrukken.
Der er ganske enkelt ikke nok substans i historien, til at den kan bære de langsomme og dvælende billeder, der ganske vist er flot og stemningsfuldt indfanget af fotografen Anthony Dod Mantle, men som får alt for meget plads og sænker filmens fremdrift gevaldigt. Man får lyst til at skrige af lærredet, at nu må der da snart ske noget. Det gør der også momentvis, hvor man vågner af sin døs, men det er nytteløst, når filmen som helhed er så forbandet kedelig.

Man er fløjtende ligeglad med en imperialist som Marcus, og lige så fløjtende ligeglad med det venskab han opbygger til sin slave. Det udvikles på ingen måde ægte, men svinger mellem det påtagede og hen mod slutningen direkte kiksede, når de to pludselig opfører sig som et par 'Bad Boys'.

Værst er det dog, at 'The Eagle' føles underligt ufærdig. Som om en masse scener er havnet i papirkurven for at holde spilletiden nede under to timer - deriblandt et underudviklet had mellem Marcus og en ung politiker. Det hænger ikke sammen med, at man har valgt at vægte de mange landskabsbilleder, hvor der reelt set ikke sker en skid, fremfor at udvikle historien i en mere interessant retning, hvor man rent faktisk føler noget for karaktererne og deres mål. Det er som om folkene bag filmen, har forelsket sig så meget i Anthony Dod Mantles stemningsfulde og flotte fotografering, at alt andet er blevet nedprioriteret.

Spild af skuespillernes talent, og en ærgerlig plet på instruktøren Kevin Macdonalds ellers fine CV.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

The Eagle


Produktionsår: 2011
Instruktion: Kevin Macdonald
Manuskript:
Komponist: Atli Örvarsson
Fotograf: Anthony Dod Mantle
Skuespillere: Channing Tatum, István Göz, Bence Gerö, Denis O'Hare, Paul Ritter, Zsolt László, Julian Lewis Jones, Aladár Laklóth, Marcell Miklós, Bálint Magyar, Ferenc Pataki, Bálint Antal, Lukács Bicskey, Douglas Henshall, James Hayes.
Spilletid: 114 min
Filmstudie: Toledo Productions

Detaljeret info om The Eagle på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The Eagle'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Lady Bird
Lady Bird, Greta Gerwig, film, plakat, poster, artwork
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode ta ...
Læs anmeldelsen
Ready Player One
Ready Player One, Steven Spielberg, film, plakat, poster, artwork
Produktioner fra Steven Spielberg har mildest talt været af svingende kvalitet siden 80’erne, hvor hans film dominerede barndom ...
Læs anmeldelsen
Pacific Rim: Uprising
Pacific Rim: Uprising, Pacific Rim 2, Steven S. DeKnight, film, plakat, poster, artwork
Jeg var vild med 1eren Pacific Rim, der bestemt ikke var et mesterværk men et overdådigt flot og forrygende spektakel instrueret ...
Læs anmeldelsen
The Shape of Water, Guillermo del Toro, film, plakat, poster, artwork Black Panther, Ryan Coogler, film, plakat, poster, artwork Molly's Game, Aaron Sorkin, film, plakat, poster, artwork Darkest Hour, Joe Wright, film, plakat, poster, artwork 12 Strong, Nicolai Fuglsig, film, plakat, poster, artwork Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, Martin McDonagh, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (11 film)

2018