filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The Box

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

The Box, Richard Kelly, film, plakat, poster, artwork

© Warner Brothers

Af 19. mar. 2010

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til The BoxThe Box on IMDb

5 kommentarer | Info om filmen | Trailer The Box Trailer

Richard Kellys evner fornægter sig ikke i genindspilning af Twilight Zone-afsnit fra 1980'erne.

Da 'Donnie Darko' så dagens lys i 2001 blev instruktør og manuskriptforfatter Richard Kelly udråbt til at være en original, nyskabende, provokerende og ikke mindst genial filmskaber. 'Donnie Darko' er da også en fremragende film, der med sine mange lag fungerer både som mysterie, sci-fi- og ungdomsfilm.

Sidenhen er det ikke gået så godt for Kelly. Med den overprætentiøse og fuldstændig forfejlede 'Southland Tales' fra 2006 begyndte mange fans at få bange anelser. Var Kelly et one-hit-wonder?

Det er umuligt at svare entydigt ja eller nej til, da Kelly kun har lavet to film siden 'Donnie Darko'. Den førnævnte 'Southland Tales' og denne anmeldelses fokus 'The Box', der måske lader os komme tættere på et svar.

'The Box' handler om forældreparret Norma (Cameron Diaz) og Arthur Lewis (James Marsden). En forstadsfamilie med finansielle problemer, der en tilfældig dag får besøg af en fremmed mand ved navn Mr. Steward (Frank Langella). Den meget intense og veltalende Mr. Steward medbringer en lille træboks med en knap på toppen, og giver parret et unikt valg. Vælger de at trykke på knappen, vil der ske to ting. For det første vil nogen, de ikke kender dø. For det andet vil de modtage 1 million dollars som betaling. De har 24 timer til at træffe beslutningen i. Tør de trykke på knappen?

Hvis historien lyder familiær, så er du ikke helt galt på den. 'The Box' er en genindspilning og nyfortolkning af det gamle 'Twilight Zone'-afsnit 'Button, button' fra 1986 skrevet af Richard Matheson, men, hvor tv-afsnittet kun var 20 minutter langt, varer 'The Box' næsten 2 timer. Historien er med andre ord blevet strukket til spillefilmslængde, og det er desværre her, det går galt for Kelly.

'The Box' lægger ud med halvanden times suveræn opbygning (lysår foran tv-afsnittets klodsede 80'er stil), men ender med 30 minutters fjollerier, der ødelægger den enkle, men geniale historie. Det oprindelige tv-afsnits pointe med at fortælle os noget om den menneskelige natur og forudsigelighed, udvandes ganske enkelt af en lidt for fantastisk sci-fi-konklusion/slutning, der ganske vist glider ned, men som samtidig også skuffer pga. sin alt for komplekse struktur. Slutningen virker letkøbt, og man sidder tilbage med en følelse af, at Kelly simpelthen ikke har været i stand til at finde på noget mere originalt.

Tv-afsnittet fra 1986 er på mange måder ulideligt dårligt, men ikke desto mindre husker jeg tydeligt frygten i Norma Lewis ansigt, da hun spørger Mr. Steward, som netop har hentet boksen, hvad der skal ske med den nu, hvortil han svarer, at den skal videre til et andet par, som han lover, at de ikke kender...

Hvis bare 'The Box' sluttede lige så enkelt og skræmmende.

Richard Kelly er delvist tilbage.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

The Box


Produktionsår: 2009
Instruktion: Richard Kelly
Manuskript:
Komponist: Win Butler, R
Fotograf: Steven Poster
Skuespillere: Cameron Diaz, James Marsden, Frank Langella, James Rebhorn, Holmes Osborne, Sam Oz Stone, Gillian Jacobs, Celia Weston, Deborah Rush, Lisa K. Wyatt.
Spilletid: 115 min
Filmstudie: Warner Brothers

Detaljeret info om The Box på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The Box'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018