filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The A-Team

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

The A-Team, Joe Carnahan, film, plakat, poster, artwork

© Twentieth Century Fox Film Corporation

Af 17. jun. 2010

Karakter 4 ud af 6 stjerner (God) til The A-Team

2 kommentarer | Info om filmen

Hvis du ligesom jeg er født i 70’erne, så husker du med stor glæde den dag, da vi blev introduceret til den vidunderlige verden, der hedder kabel-tv. Kanaler som Sky-Channel og Super-Channel åbnede helt nye verdner for os, og snart fik vi Tv3, der berigede os med masser af popcornunderholdning, som DR altid havde holdt sig for god til at vise os.

En af de serier, der kom frem, var The A-Team, en historie om fire ekssoldater, der grundet en korruptionsskandale blev uretmæssigt dømt for en forbrydelse og strippet for rang, titel og anseelse. Disse fire soldater var dog eliten af eliten, og sammen dannede de en lejesoldatgruppe, der hjalp folk i nød, samtidig med at de konstant var på flugt fra myndighederne og hæren.

Serien blev skabt af Stephen J. Cannell, der stod bag mange af 80’ernes serier.

Det har altid været mit indtryk, at serien var en anelse underlødig, men den har altid nydt endog meget stor respekt og kultdyrkelse, ikke mindst grundet de glimrende portrætter af de fire soldater. Serien bød på masser af action, masser af humor og stunts til alle. Ingen døde rigtigt, trods de mange skyderier og nærkampe, og serien appellerede således til både børn og voksne.

Nu er serien 20 år efter blevet lavet til film.

Og lad mig starte med at sige, jeg forventede ikke meget af filmen. Som sagt har jeg aldrig brudt mig om serien, og i traileren så det ud som om, den kunne gå begge veje.

Jeg blev positivt overrasket.

Filmen er en lang actionsekvens, afbrudt af skægge one-liners, et ganske habilt plot og masser af fantastiske påfund.

Det første der rammer én er den glimrende dialog, filmen har. Der er fundet skuespillere til rollerne som de fire soldater, der matcher de oprindelige. Der er en fantastisk kemi mellem dem og man nyder samspillet, når de mundhugges og på charmerende og effektiv vis ordner de problemer, der opstår undervejs. Man kan også nyde filmens måde at fortælle sin historie på, måden hvorpå de enkelte planer i filmen eksekveres og især på den opfindsomhed, der er lagt for dagen i filmen.

Det er en glæde at mærke, hvordan manuskriptforfatterne har nydt at udtænke de mange gale og underholdende set-pieces (flyvende tank?) og det er rent faktisk sådan, at selvom det er tomhjernet action, så er det altid med en skæv vinkel der gør, at man underholdes. Koblet sammen med den komik, der er indbygget (som dog til tider er lidt anstrengende!), så skaber det en meget underholdende film, hvor kalorierne er lette, men sjove at indtage.

Man bryder sig simpelthen om hovedpersonerne og derfor bliver action-scenerne relevante og interessante, og så gør det jo heller ikke noget, at masser af ting eksploderer og kuglerne flyver rundt omkring os.

Det er ikke et mesterværk og heller ikke en film, jeg gider se igen, men som tomhjernet actionunderholdning rammer den plet, og det har formentlig også været filmens formål.

Især en enkelt scene, hvor filmen tager hul på en kritik af hele Hollywoods 3D-circus er fantastisk morsom, ligesom filmen konstant leger med publikum på en underfundig måde.

Filmen er ikke et politisk budskab eller et portræt af krigens gru, det er derimod en flot filmet, flot udført og helt igennem tilfredsstillende oplevelse, der dog næppe vil blive hængende i filmhistorien, men som afslappende underholdning er den glimrende.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

The A-Team


Produktionsår: 2010
Instruktion: Joe Carnahan
Manuskript:
Komponist: Alan Silvestri
Fotograf: Mauro Fiore
Skuespillere: Liam Neeson, Bradley Cooper, Jessica Biel, Quinton 'Rampage' Jackson, Sharlto Copley, Patrick Wilson, Gerald McRaney, Henry Czerny, Yul Vazquez, Brian Bloom.
Spilletid: 117 min
Filmstudie: Twentieth Century Fox Film Corporation

Detaljeret info om The A-Team på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The A-Team'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Jumanji: Welcome to the Jungle
Jumanji: Welcome to the Jungle, Jumanji (2017), Jake Kasdan, film, plakat, poster, artwork
Jeg var faktisk ganske glad for den originale Jumanji med Robin Williams, ikke mindst fordi jeg først så den som voksen i selska ...
Læs anmeldelsen
Star Wars: The Last Jedi
Star Wars: The Last Jedi, Star Wars: Episode VIII - The Last Jedi, Rian Johnson, film, plakat, poster, artwork
I Star Wars 7 blev der spillet med for sikre kort. Alt for mange plotdetaljer mindede om noget vi havde set før i den første Sta ...
Læs anmeldelsen
Murder on the Orient Express ( ...
Murder on the Orient Express ( ..., Mordet i Orientekspressen, Kenneth Branagh, film, plakat, poster, artwork
Mordet på Orientekspressen er nok ét af de mest ikoniske mordmysterier i moderne litteratur- og faktisk også filmhistorie, og p ...
Læs anmeldelsen
Justice League, Zack Snyder, film, plakat, poster, artwork Thor: Ragnarok, Taika Waititi, film, plakat, poster, artwork Kingsman: The Golden Circle, Matthew Vaughn, film, plakat, poster, artwork IT (2017), Andy Muschietti, film, plakat, poster, artwork Annabelle 2: Skabelsen, Annabelle: Creation, David F. Sandberg, film, plakat, poster, artwork Valerian and the City of a Thousand Planets, Linda og Valentin, Luc Besson, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (1 film)

2018