filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

The American

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

The American, Anton Corbijn, film, plakat, poster, artwork

© Focus Features

Af 12. okt. 2010

Karakter 5 ud af 6 stjerner (Meget god) til The AmericanThe American on IMDb

12 kommentarer | Info om filmen | Trailer The American Trailer

70'erne er tilbage i poetisk thriller.

Luk øjnene og forestil dig en James Bond-film.
 
Forestil dig de lækre piger, actionscenerne, snelandskaberne og den klassiske åbningssekvens, hvor Bond med ryggen til publikum pludselig vender sig om, skyder en ukendt protagonist og redder dagen - han vidste hele tiden, hvem der var bag ham og var aldrig rigtig i fare.
 
Har du styr på det?
 
Godt! Udskift så en ung og viril Daniel Craig eller Roger Moore med en aldrende og slidt George Clooney. Sæt tempoet ned fra 5. til 2. gear, men sørg for at der er manuelt gearskift, så du hurtigt kan gå fra 0 – 100 km/t og tilbage til fodgængertempo igen.
 
Skift så de glamorøse scenerier og fantastiske settings ud med en meget rolig og meget stille italiensk bjerglandsby.
 
Hvis du har ovenstående billede på plads, så har du en idé om den verden, 'The American' foregår i!
 
Og hvis du synes det lyder som en underlig film, en kedelig historie eller en misforstået actionfilm, ja, så har du kun meget lidt ret.
 
Du har ret i, at det er en misforstået actionfilm. Traileren sælger den som sådan, men det er slet ikke actiondelen, der er historiens omdrejningspunkt. Derimod er det en meget smuk og underspillet kærlighedshistorie sammenbundet med historien om en mand, hvis liv har kørt i overhalingsbanen i alt for lang tid. En lejemorder der grundet sit hverv har haft umådelig svært ved at slå rod eller skabe varige kontakter endsige forelske sig.
 
Det lyder som Bond i en sen alder, og filmen rummer også adskillige homages til netop den ikoniske filmhelt. Heriblandt en scene, der giver genklang til den klassiske åbningsscene fra 'Dr. No', hvor Ursula Andress forførerisk træder op ad vandet, våd, villig og helt igennem sexet. Forskellen på disse film og 'The American' er, at den handler om noget andet – George Clooney vil ud af sit voldelige liv, væk fra de personer, der konsekvent vil slå ham ihjel, væk fra sin psykotiske chef og livet som lejemorder.
 
Filmen er centreret om Clooneys præstation, der må siges at være en af hans klart bedste. Han underspiller og leverer alle følelser troværdigt og nøgternt, og smerten i hans øjne er tydelig som filmen skrider frem, men også blandet med håb, idet han støder ind i den smukke (faktisk fantastisk smukke!) Clara. En prostitueret i skikkelse af den italienske skuespiller Violante Placido. Sammen begynder de begge at ane muligheden for en vej ud af de liv, de for længst har fortrudt, men har haft meget svært ved at slippe.
 

...'The American' er fermt skruet sammen af instruktøren Anton Corbijn, der på kyndig vis har skabt en meget smuk film, hvis billedsprog minder om 70'ernes nøgterne og nøgne look, hvor man sagtens kunne forestille sig en ung Gene Hackmann eller Steve McQueen boltre sig i hovedrollen - med instruktører som Peckinpah eller Friedkin ved roret.
Farverne er gullige og brune, og filmen er særdeles svær at tidsfæste - et faktum der klæder den.
 
Tempoet er nedskruet, og Corbijn tager sig meget god tid til at fortælle sin historie, men når actionscenerne kommer ændrer tempoet sig drastisk, uden at de tager over eller dominerer - skudduellerne er særdeles realistisk udført.
 
'The American' er en fremragende film og et godt eksempel på en intelligent actionfilm, der uden brug af håndholdt kamera eller overskruede effekter, fortæller en lille men vigtig og meget interessant historie. Den forcerer ikke noget og kræver meget af sit publikum, men på intet tidspunkt er den uinteressant. I mange af nøglescenerne aner man uråd længe før problemerne opstår, og i mange af scenerne har man en knugende fornemmelse, idet man konstant sidder og håber på, at de elskende klarer skærene trods den modgang, manuskriptet på intelligent vis udsætter dem for undervejs.
 
Især en scene, hvor Clooney er tæt på at skyde sin udkårne er stærkt udført!
 
Du skal se 'The American', hvis du kan lide gode, klassiske historier serveret professionelt og nøgternt. Hvis du forventer et machobrag med lejemordere og smukke kvinder uden tøj på, så skal du ikke se denne film, selvom den da byder på intet mindre en 3 underskønne kvinder, alle i glorværdig 70'er stil. 'The American' er et stileksperiment, der lykkes til fulde, en film du ikke må snyde dig selv for, hvis du savner Hollywood i 70'erne.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

The American


Produktionsår: 2010
Instruktion: Anton Corbijn
Manuskript:
Komponist: Herbert Grönemeyer
Fotograf: Martin Ruhe
Skuespillere: George Clooney, Irina Björklund, Lars Hjelm, Johan Leysen, Paolo Bonacelli, Giorgio Gobbi, Silvana Bosi, Thekla Reuten, Violante Placido, Angelica Novak.
Spilletid: 105 min
Filmstudie: Focus Features

Detaljeret info om The American på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The American'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018