filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Soul Kitchen

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Soul Kitchen, Fatih Akin, film, plakat, poster, artwork

© Coraz

Af 29. jun. 2010

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til Soul KitchenSoul Kitchen on IMDb

2 kommentarer | Info om filmen | Trailer Soul Kitchen Trailer

Tysk falden på hale komedie imponerer ikke.

Zinos Kazantsakis ejer en restaurant. Den er temmelig luset, men stamgæsterne kan uforståeligt nok lide maden, så stedet løber med nød og næppe rundt. Da Zino får mulighed for at arbejde mere seriøst med restauranten, bl.a. ved hjælp af den dygtige kok Shayne, hvis temperament netop har fået ham fyret, slår Zino lettere modvilligt til. Menukortet udskiftes sammen med de mangeårige stamkunder, og den genfødte restaurant Soul Kitchen bliver en bragende succes overnight. På trods af succesen bliver Zino nødt til at rejse til Kina for at pleje forholdet til sin kæreste. Han overlader derfor restauranten til sin spilleglade bror, der hurtigt får vendt op og ned på det hele.

'Soul Kitchen' er i mine øjne en middelmådig film, der momentvis fungerer, men som i sin helhed er alt for ujævn og klodset. Den starter godt med en enkel og sjov historie samt en fin introduktion af de medvirkende, der ganske vist er stereotyper, men som ingenlunde er kedelige. Efter små 30 minutter står det ikke desto mindre klart, at der ikke er mere at komme efter. De sjove pointer begynder at gentage sig, historien tager nogle tåbelige drejninger, og personudviklingen går flere steder i stå, alt imens filmens slutning står bøjet i neonlys hen over lærredet - lang tid før filmen er slut.

Så er der måske nogen, der straks vil råbe op om, at jeg kræver for meget af en film som 'Soul Kitchen', hvis mission er at underholde let. Muligvis. Som kokken i filmen så fint udtrykker det, vil folk helst spise det samme lortemad dag ud og dag ind, for det er de vant til og tager til takke med, men hvorfor sætte barren så lavt? Det kan filmen tydeligvis ikke selv svare på, så den bider sig krampagtigt fast i det velkendte; fremfor at følge den friturestegte fiskefilet med pommes frittes, som filmens hovedperson skrotter til fordel for et mere ambitiøst menukort.

Det er fint, at instruktør Fatih Akin har haft lyst til at lave lidt slapstick oven på sin række af alvorlige film, men hvorfor kun det? Hvorfor ikke forsøge at puste lidt originalitet ind i genren i stedet for blot at fylde tyske ingredienser i en velkendt Hollywood-skabelon, hvor de dumme får deres bekomst, de søde får hinanden og det hele ender lykkeligt, så snart hovedpersonen har passeret berettermodellens point-of-no-return, og igen kan slappe af.

...At samtlige danske anmeldere er faldet i svime over denne ganske vist charmerende, men også generiske, forudsigelige, ujævne og klichéfyldte komedie, som på ingen måde har noget nyt at fortælle, og dermed - lidt hårdt sagt - har svært ved at retfærdiggøre sin eksistens, er totalt uforståeligt.
... Er det blot fordi den ikke er amerikansk, men tysk?

'Soul Kitchen' er udmærket til at slå et par timer ihjel med, men den er altså ikke de 5 stjerner værd, som mange danske anmeldere har kastet efter den. Feel good, jovist, men det bærer ikke en film alene.

Musikken er fed, karaktererne er charmerende og historien er sød, men jeg foretrækker altså at spise min mad et andet sted, hvor menukortet er lidt mere opfindsomt.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Soul Kitchen


Produktionsår: 2009
Instruktion: Fatih Akin
Manuskript:
Fotograf: Rainer Klausmann
Skuespillere: Adam Bousdoukos, Moritz Bleibtreu, Birol .
Spilletid: 99 min
Filmstudie: Coraz

Detaljeret info om Soul Kitchen på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Soul Kitchen'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018