filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Solomon Kane

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Solomon Kane, Michael J. Bassett, film, plakat, poster, artwork

© Davis-Films

Af 6. jul. 2010

Karakter 2 ud af 6 stjerner (Dårlig) til Solomon Kane

3 kommentarer | Info om filmen | Trailer Solomon Kane Trailer

Det ser flot ud, men det fanger ikke.

'Solomon Kane' er en af den slags film, der pludselig kommer ind fra højre. En stort anlagt eventyrfilm af den dystre slags, der tydeligvis har kostet en formue, men som ingen har hørt noget om.

I en imponerende, stiliseret åbningsscene, hvor det gøres klart, at vi befinder os i 1600-tallet - en tid med mørke og trolddom - ser vi Kaptajn Solomon Kane og hans besætning indtage en ukendt fæstning, alt imens de dræber alt og alle uden nåde. Belejringen lykkes, og Kane og hans hold af brovtende sørøvere begiver sig mod tronrummet, hvor en skat efter sigende findes. På vejen passerer de en række sirligt opstillede spejle beboet af dæmoner, der en efter en hiver Kanes besætning ind på den anden side - til helvede formoder jeg. En stemningsfuld og vellykket scene.

Kane, som ikke lader sig påvirke af sine mænds skæbne, når alene frem til tronrummet, hvor han mødes af Døden, der vil have hans sjæl - Kane har åbenbart nået grænsen for, hvor mange grusomheder en enkelt mand må udføre. Kane er naturligvis ikke villig til at afgive sin sjæl, så han flygter og lever i skjul i et kloster de næste mange år. Her skiftes hans vildskab ud med en pacifistisk tilgang til livet - mest af alt for at redde sit eget skind - men da døden ikke har opgivet at få fat i Kanes sjæl, tvinges han efter et stykke tid til at forlade klostret, som er blevet formørket af hans tilstedeværelse.

Kane flakker for en stund formålsløst rundt i det pittoreske middelalderlandskab, hvor han støder på diverse utiltalende personager og en lille nomadefamilie, hvis skæbne hurtigt lægges i Solomon Kanes hænder, da han ser sig nødsaget til at beskytte dem fra diverse grusomheder sat i værk af troldmanden Malachi. Solomon Kane, der ellers har givet afkald på vold, må igen svinge sværdet og risikere at ryge direkte i helvede…

Det lyder da egentlig meget godt, gør det ikke?

...Desværre er filmen hæmmet af en kedelig og ustruktureret historie, middelmådigt skuespil og en tydeligvis uerfaren instruktør, der ikke formår at give de ofte flotte - og på papiret vellykkede - scener det skud af elementær spænding, som gør dem interessante at se på.
Efter den flotte start går det således kun ned ad bakke. Der sker ganske vist masser af ting på lærredet, men karaktererne er underudviklede, deres mål og strabadser ufokuserede alt imens dialogen flere steder er på Uwe Boll-niveau. Det er synd, for der anes potentiale på stort set alle områder, og i en mere talentfuld instruktør og manuskriptforfatters hænder kunne det være blevet om ikke et mesterværk, så en fejende flot og medrivende underholdningsfilm.

'Solomon Kane' har efter sigende kostet 60 millioner dollars at lave, og det kan ses. Effekter, scenografi og fotografering er i topklasse, mens de computergenererede effekter holdes til et minimum. Nytteløst, når hele affæren er så intetsigende.

Trivia:
'Solomon Kane' bygger på en karakter skabt af Robert E. Howard i 1920'erne. Det var også Howard, der skabte Conan the Barbarian, som Arnold Schwarzenegger senere udødeliggjorde i filmen af samme navn fra 1982. Howard blev kun 30 år gammel.

Anmeldelsen er af den engelske blu-ray-udgave. En nordisk udgave står til udgivelse i slutningen af sommeren 2010.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Solomon Kane


Produktionsår: 2009
Instruktion: Michael J. Bassett
Manuskript:
Komponist: Klaus Badelt
Fotograf: Dan Laustsen
Skuespillere: James Purefoy, Mark O'Neal, Robert Orr, Richard Ryan, Frantisek Deak, Christian Dunckley Clark, Ian Whyte, Thomas McEnchroe, Andrew Whitlaw, Robert Russell.
Spilletid: 104 min
Filmstudie: Davis-Films

Detaljeret info om Solomon Kane på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Solomon Kane'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Lady Bird
Lady Bird, Greta Gerwig, film, plakat, poster, artwork
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode ta ...
Læs anmeldelsen
Ready Player One
Ready Player One, Steven Spielberg, film, plakat, poster, artwork
Produktioner fra Steven Spielberg har mildest talt været af svingende kvalitet siden 80’erne, hvor hans film dominerede barndom ...
Læs anmeldelsen
Pacific Rim: Uprising
Pacific Rim: Uprising, Pacific Rim 2, Steven S. DeKnight, film, plakat, poster, artwork
Jeg var vild med 1eren Pacific Rim, der bestemt ikke var et mesterværk men et overdådigt flot og forrygende spektakel instrueret ...
Læs anmeldelsen
The Shape of Water, Guillermo del Toro, film, plakat, poster, artwork Black Panther, Ryan Coogler, film, plakat, poster, artwork Molly's Game, Aaron Sorkin, film, plakat, poster, artwork Darkest Hour, Joe Wright, film, plakat, poster, artwork 12 Strong, Nicolai Fuglsig, film, plakat, poster, artwork Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, Martin McDonagh, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (11 film)

2018