filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Season of the Witch

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Season of the Witch, Dominic Sena, film, plakat, poster, artwork

© Atlas Entertainment

Af 26. jan. 2011

Karakter 1 ud af 6 stjerner (Tragisk) til Season of the WitchSeason of the Witch on IMDb

2 kommentarer | Info om filmen | Trailer Season of the Witch Trailer

For fanden Cage!

Genrefilm som 'Season of the Witch' får normalt en relativt hård medfart hos danske anmeldere, og kun ganske få genrefilm slipper igennem anmeldernes ”spidsrod” helt uden skrammer. Som eksempler herpå kan nævnes 'Ringenes Herre'-filmene, 'Spider-Man' 1 og 2 og flere af 'Harry Potter'-filmene.

Jeg gik ind i biografmørket helt uden forventninger, dog i opløftet stemning, idet jeg altid har elsket genren, og fordi skuespillere som Ron Perlman og Nicholas Cage har spillet med i flere udmærkede bud på genrefilm ('Hellboy', 'The Sorcerer's Apprentice' m.fl.).

Jeg var ikke forudindtaget som følge af de, endog meget dårlige anmeldelser, filmen har fået af danske (og til dels udenlandske anmeldere), ikke mindst på grund af ovenstående faktum angående genrefilmens status hos medierne.

Lyset blev slukket, trailerne var slut og filmen gik i gang. Nu skulle det vise sig, om anmelderne generelt havde ret. Det havde de!

...Sjældent har jeg været vidne til større rod, uengageret skuespil og et plot uden, ja, plot. Wtf?!
Nicholas Cage har efterhånden gjort en dyd ud af at spille med i alle typer film, både de gode, de dårlige og de rigtigt dårlige, og denne film må siges at ligge solidt plantet i sidste kategori. Cage virker som en mand, der kører på automatpilot, mens han udspyder den ene dumme, tunge og klodsede replik efter den anden i en dialog med bl.a. Ron Perlman og vores egen Ulrich Thomsen, der generelt virker helt og aldeles chokeret over, hvorfor han overhovedet sagde ja til rollen som den tyske ridder Eckhardt.

Dialogen er særdeles klodset, og replikkerne lyder som noget en folkeskoleelev har dikteret til en skriftlig stil i engelsk, hvor flosklerne står i kø og realismen er fraværende. Sådan taler folk simpelthen ikke, heller ikke i middelalderen.

Plottet skal vi ikke dvæle længe ved, det gør filmen i øvrigt heller ikke, men det går kort sagt ud på en præmis om, ”hvad nu hvis der faktisk fandtes hekse og dæmoner i middelalderen”. Ja, så simpet kan det siges, og det er ikke kønt at se på.

Faktisk kunne plottet i hænderne på en bare halvdygtig instruktør og en manuskriptforfatter, der faktisk kunne skrive, være blevet en sjov historie med masser af ramasjang, og som sagt er genrefilm som denne altid potentielt underholdende, hvis det er ordentligt udført. Det er det ikke her.

Kulisser, kostumer og rekvisitter er faktisk ganske udemærkede, og filmen er også filmet ganske habilt med kampscener, der virker, uden dog på nogen måde at være prangende, men det skønnes nok også, at vi er fuldstændig ligeglade med, om vores hovedpersoner dør eller lever, de er så 1-dimensionelle, at det er ligegyldigt.

Den tyske instruktør Uwe Boll, der er kendt for at lave flotte, men særdeles dårlige film, har ikke haft noget med denne film at gøre, men det lader til, at instruktøren har skelet til Boll's udskejelser, for han har i det store hele ramt samme stil: Kedelig, uengagerende, hul og ligegyldig – måske skulle han i stedet have skelet lidt mere til Peter Jackson?

'Season of the Witch' er kun 95 minutter lang, og det er det eneste man kan sige om filmen, der fungerer. Den slutter hurtigt, og det er ønskværdigt, når man fra omkring 10 minutter inde i filmen utålmodigt kigger på sit ur i håbet om, at alle bare dør, så filmen kan slutte og man kan komme hjem.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Season of the Witch


Produktionsår: 2011
Instruktion: Dominic Sena
Manuskript:
Komponist: Atli Örvarsson
Fotograf: Amir M. Mokri
Skuespillere: Nicolas Cage, Ron Perlman, Stephen Campbell Moore, Stephen Graham, Ulrich Thomsen, Claire Foy, Robert Sheehan, Christopher Lee, Rebekah Kennedy, Andrew Hefler, Fernanda Dorogi, Kevin Rees, Matt Devere, Róbert Bánlaki, Barna Illyés.
Spilletid: 95 min
Filmstudie: Atlas Entertainment

Detaljeret info om Season of the Witch på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Season of the Witch'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Skyscraper
Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork
"Rock bottom" er det ikke ligefrem, filmen stinker ikke fuldstændigt. Den vil gerne være et mix mellem klassikere som 'The Tower ...
Læs anmeldelsen
Hereditary
Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork
Det er efterhånden kutyme, når nye gyserfilm skal lanceres, at der op til premieren meldes om skrækslagne publikummer, udvandri ...
Læs anmeldelsen
Den skyldige
Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork
Bulder og brag, effekter og overdreven action og ikke mindst enorme svulstige budgetter dominerer biograferne i disse tider, hvor ...
Læs anmeldelsen
Jurassic World: Fallen Kingdom, Jurassic World 2, J.A. Bayona, film, plakat, poster, artwork Solo: A Star Wars Story, Ron Howard, film, plakat, poster, artwork Lucky, John Carroll Lynch, film, plakat, poster, artwork Deadpool 2, David Leitch, film, plakat, poster, artwork Avengers: Infinity War, Anthony Russo, Joe Russo, film, plakat, poster, artwork A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (20 film)

2018