filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Sammys store eventyr - 3D (dansk tale)

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Sammys store eventyr - 3D (dansk tale), Ben Stassen, Sammy's Adventures: The Secret Passage, film, plakat, poster, artwork

© nWave Pictures

Af 26. sep. 2010

Karakter 4 ud af 6 stjerner (God) til Sammys store eventyr - 3D (dansk tale) - Sammy's Adventures: The Secret Passage

6 kommentarer | Info om filmen | Trailer Sammys store eventyr - 3D (dansk tale) Trailer

Sødt skilpaddeeventyr for de allermindste med god musik for de voksne.

Det skorter ikke på øko-budskaber i animationsfilmen 'Sammys store eventyr', hvor der prikkes gevaldigt til de voksnes dårlige samvittighed over behandlingen af verdenshavene med olieudslip, overfiskeri, kloakudledning, skrald og ulovlig hvalfangst. Budskaber der med sikkerhed flyver over hovedet på de mindste, som i stedet kan koncentrere sig om den søde historie, der kort fortalt består i at følge den lille skilpadde Sammys færd fra æg til alderdom.

'Sammys store eventyr' minder på mange måder om den langt overlegne 'Find Nemo' (6 stjerner) fra 2003. I modsætning til førnævnte mesterværk er historien i denne film dog langt mere enkel. Man præsenteres for verden set gennem en lille skilpadde, som forundres over menneskenes mærkværdige opførsel, hvad enten den er god eller dårlig, og over alle de sjove og farlige dyr han møder på sin lange rejse.

Der er ikke en lige så klar rød tråd gennem filmen som med Nemo, der leder efter sin far og omvendt. Historien kædes sammen af forskellige episoder, hvor Sammy forsøger at finde en hemmelig passage, meningen med livet og sin mulige mage Sally, som han forelskede sig i den dag de blev udklækket, men ikke har set siden. På sin rejse som for det meste foregår i skilpaddetempo, møder han en masse forskellige havdyr og mennesker (og en enkelt kat), der alle er med til at forme ham.

...Animationen er rigtig flot, men man er ikke et øjeblik i tvivl om, hvor filmskaberne har hentet deres inspiration fra. Skilpadderne minder unægteligt meget om de sjove skilpadde-dudes i 'Find Nemo' og det er jo nok ikke helt tilfældigt, når man tænker på førnævnte films succes.
Filmen krydres med nye og gamle hits, der går godt i spænd med de farverige billeder, men det forstyrrer faktisk også lidt, da musikken nogen gange bruges til at fastsætte en bestemt tidsperiode, som da Sammy til tonerne af 'California Dreaming' bliver del af en hippiefamilie i slutningen af 1960'erne, mens det andre gange bruges mere tilfældigt, som når der kort forinden spilles Mika under en karruseltur med en kæmpe blæksprutte. En irriterende anakronisme for mig, som nok næppe har nogen betydning for børnenes oplevelse af filmen.

Nå ja, og så er filmen i det allestedsnærværende 3D-format. Det fungerer, og er endnu engang bevis for, at 3D hører hjemme i animationsfilm, hvor billedets tilføjede dybde er langt mere overbevisende og behagelig at se på end "almindelig" 3D-film, der ofte er plaget af store, uskarpe områder.

Samlet set er 'Sammys store eventyr' en sjov og hyggelig film - nogen steder uhyggelig, hvis man spørger min næsten 5 årige datter - og det hele ender lykkeligt.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Sammys store eventyr - 3D (dansk tale)


Produktionsår: 2010
Alternativ titel: Sammy's Adventures: The Secret Passage
Instruktion: Ben Stassen
Manuskript:
Komponist: Ramin Djawadi
Skuespillere: Melanie Griffith, Isabelle Fuhrman, Yuri Lowenthal, Anthony Anderson, Sydney Hope Banner, Ed Begley Jr., Darren Capozzi, Pat Carroll, Chris Andrew Ciulla, Tim Curry.
Danske stemmer: Timm Vladimir, Anna David, Nicolas Bro, Hella Joof.
Spilletid: 88 min
Filmstudie: nWave Pictures

Detaljeret info om Sammys store eventyr - 3D (dansk tale) på IMDBTilladt over 7

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Sammys store eventyr - 3D (dansk tale)'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Jumanji: Welcome to the Jungle
Jumanji: Welcome to the Jungle, Jumanji (2017), Jake Kasdan, film, plakat, poster, artwork
Jeg var faktisk ganske glad for den originale Jumanji med Robin Williams, ikke mindst fordi jeg først så den som voksen i selska ...
Læs anmeldelsen
Star Wars: The Last Jedi
Star Wars: The Last Jedi, Star Wars: Episode VIII - The Last Jedi, Rian Johnson, film, plakat, poster, artwork
I Star Wars 7 blev der spillet med for sikre kort. Alt for mange plotdetaljer mindede om noget vi havde set før i den første Sta ...
Læs anmeldelsen
Murder on the Orient Express ( ...
Murder on the Orient Express ( ..., Mordet i Orientekspressen, Kenneth Branagh, film, plakat, poster, artwork
Mordet på Orientekspressen er nok ét af de mest ikoniske mordmysterier i moderne litteratur- og faktisk også filmhistorie, og p ...
Læs anmeldelsen
Justice League, Zack Snyder, film, plakat, poster, artwork Thor: Ragnarok, Taika Waititi, film, plakat, poster, artwork Kingsman: The Golden Circle, Matthew Vaughn, film, plakat, poster, artwork IT (2017), Andy Muschietti, film, plakat, poster, artwork Annabelle 2: Skabelsen, Annabelle: Creation, David F. Sandberg, film, plakat, poster, artwork Valerian and the City of a Thousand Planets, Linda og Valentin, Luc Besson, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (1 film)

2018