filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Prince of Persia: The Sands of Time

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Prince of Persia: The Sands of Time, Mike Newell, film, plakat, poster, artwork

© Walt Disney Pictures

Af 25. maj. 2010

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til Prince of Persia: The Sands of TimePrince of Persia: The Sands of Time on IMDb

2 kommentarer | Info om filmen | Trailer Prince of Persia: The Sands of Time Trailer

Bulder og brag er ikke nok til at skjule en rodet og forhastet handling.

Ørkensand, sabler, heste og gudeskønne kvinder lader til at være en udødelig cocktail, når Hollywood skal lave eventyrfilm af den gode gammeldags slags. Vi så det i den glimrende 'The Mummy' fra 1999, hvor Brendan Fraser og Rachel Weisz kæmpede side om side mod den ikke helt så uovervindelige Imhotep og for et par måneder siden i den underholdende 'Clash of the Titans', hvor stjerner som Liam Neeson, Ralph Fiennes og Gemma Arterton skinnede om kap i biografmørket. Gemma Arterton er også med i denne omgang sværd og sandal-ramasjang, og som med 'Clash of the Titans' gør hun sig igen godt på det hvide lærred.

Historien er i sin grundform taget direkte fra PC-spillet, som filmen er baseret på. En på papiret simpel historie om et ærbart folk, der bevogter selve jordens hjerte i form af et timeglas indeholdende tidens sand. Med til timeglasset hører en kniv, som gør bæreren i stand til at manipulere med tiden, og dermed ændre på begivenhedernes gang. I filmen bliver kniven på skift stjålet af forskellige personager - nogle med kendskab til knivens fulde potentiale og andre med mere kortsigtede mål. Hovedskurkens formål er ikke overraskende at udnytte knivens fulde potentiale til at ændre magtbalancen i det persiske rige - med sig selv som øverste hersker. Prins Destan spillet af en udmærket Jake Gyllenhaal og prinsesse Tamina spillet af førnævnte Gemma Arterton slår imidlertid pjalterne sammen for at tage kampen op mod denne über-skurk, som traditionen tro først viser sit rigtige ansigt hen mod slutningen, men som de mere kvikke biografgængere nok allerede har afsløret meget tidligt i filmen pga. sædvanlig Hollywood-typecasting.

Og så går det ellers over stok og sten, og sten og stok når kniven tages i brug. Vi piskes gennem den ene hæsblæsende scene efter den anden tilsat storslået og pompøs underlægningsmusik af Harry Gregson-Williams. Kniven skifter ejermand så mange gange, at jeg opgav at tælle, på lige fod med filmens hovedskurk, der aldrig forbliver den samme. Destan hopper rundt som en sindssyg præcis som i spillet, hvis han da ikke leger kispus med Tamina, så selv en tre-årig kan forstå, at der er noget under opsejling mellem de to. Der er med andre ord drøn på!

... Efter en fin start med en fængende historie, fantastiske stunts og flotte, computerskabte byer går luften imidlertid af ballonen.
'Prince of Persia' mister sin charme og drukner i bulder og brag, der muligvis lammer tilskueren, men som på ingen måde fanger. Det hjælper lidt på det hen mod slutningen, men da er det for sent, og selvom det endelige opgør er tilfredstillende, er det bare ikke nok til at løfte filmen over gennemsnittet.

'Prince of Persia' er en vaskeægte Jerry Bruckheimer produktion. Det bliver simpelthen ikke større, vildere og mere larmende. I hænderne på en mere kyndig instruktør end Mike Newell er jeg ikke i tvivl om, at filmen kunne være blevet væsentligt bedre. Newell mangler imidlertid overblik, og det kan mærkes på filmens struktur, der virker underligt rodet og forhastet. Der er tale om en spilletid på 2 timer, så det burde have været muligt at stoppe op i ny og næ, og bruge lidt tid på at give dens underudviklede historie og figurer mere substans. I stedet får man et samlebåndsprodukt blottet for personlighed med masser af generisk action. Nuvel, det er ikke filmens mission at være dyb eller nyskabende, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg falder uden for filmens reelle målgruppe, som med garanti synes den er fantastisk. Jeg kunne bare godt have ønsket mig noget mere.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Prince of Persia: The Sands of Time


Produktionsår: 2010
Instruktion: Mike Newell
Manuskript:
Komponist: Harry Gregson-Williams
Fotograf: John Seale
Skuespillere: Jake Gyllenhaal, Gemma Arterton, Ben Kingsley, Alfred Molina, Steve Toussaint, Toby Kebbell, Richard Coyle, Ronald Pickup, Reece Ritchie, G.
Spilletid: 116 min
Filmstudie: Walt Disney Pictures

Detaljeret info om Prince of Persia: The Sands of Time på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Prince of Persia: The Sands of Time'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018