filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides, Rob Marshall, Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand, film, plakat, poster, artwork

© Jerry Bruckheimer Films

Af 17. maj. 2011

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides - Pirates of the Caribbean: I ukendt farvandPirates of the Caribbean: On Stranger Tides on IMDb

2 kommentarer | Info om filmen | Trailer Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides Trailer

Kaptajn Jack Sparrow står til søs endnu engang.

Var det ikke for Johnny Depps modige og skæve fremstilling af den mærkværdige hippie-pirat Jack Sparrow ville 'Pirates of the Caribbean-serien' næppe have opnået den succes, som den har. Det gjaldt de første tre film - som egentlig skulle have været en afsluttet trilogi - og nu også den fjerde film i serien; 'Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides'.

I mine øjne er de to første film seriens bedste. Den første på grund af sin friskhed og den anden på grund af sine opfindsomme karakterer og evne til at toppe den første i ren underholdningsværdi. Desværre gik der 'Spider-Man 3' i den tredje del, som i modsætning til de to første film var overlæsset med underudviklede karakterer og så mange forvirrende sub-plots, at selv de mest garvede biografgængere opgav at følge med.

I 'Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides' er vi tilbage på rette kurs. Som det blev afsløret i den forrige film er Jack Sparrow kommet i besiddelse af et kort, der viser vejen til ungdommens kilde. Det kort vil den engelske konge, den spansk flåde, piraten Blackbeard og en masse andre gerne have fat i, og selv om Sparrow ikke viser den store interesse i at deltage i kapløbet, går det hverken værre eller bedre end, at han snart befinder sig på Blackbeards skib med kurs mod det evige liv.

I modsætning til 'Pirates of the Caribbean: At Worlds End' er historien mere enkel og ligetil, og hvor fokus i de tidligere film lå på flere forskellige personer, er hovedfokus nu på Jack Sparrow. Det kan derfor undre, at der ikke er blevet brugt flere kræfter på at udvikle ham som karakter. Han er fuldstændig den samme, som i de tidligere film. Hverken mere eller mindre.

Savnet er derfor Keira Knightley som Elisabeth Swan og Orlando Bloom som Will Turner, der delte lærredet med Johnny Depp i de tre foregående film, og som efterlader lidt af et tomrum, da de var en lige så integreret del af Pirates-serien som Depp. Deres afdæmpede (nogle vil sige kedelige) karakterer fungerede nemlig som et modspil til Depps flamboyante og overgearede kaptajn, og var med til at give filmene et holdepunkt, når bølgerne gik højt. Selv om Sparrow er sjov som karakter, kan han altså ikke bære filmen alene. Han fungerer først rigtigt godt, når han spiller overfor mere jordnære karakterer, som man kan identificere sig med - ligesom Kaptajn Haddock ikke ville være noget uden Tintin og omvendt.

Jeg kunne også godt have ønsket mig en lige så uforglemmelig skurk som Bill Nighys fabelagtige Davy Jones, der med sit blæksprutte-ansigt og fantastiske dialekt stjal hver eneste scene i 'Pirates of the Caribbean: Dead Man's Chest'. Han er en svær mand at toppe, og selv om Ian McShane er god som Blackbeard, når han ikke Bill Nighy til sokkeholderne. McShanes karakter er nemlig langt fra så velskrevet som Davy Jones og virker lettere ligegyldig i forhold til den overordnede historie.

...Desværre har instruktøren Rob Marshall - der tidligere har lavet den skrækkelige musical 'Chicago' - ikke det samme overblik over historien som seriens tidligere instruktør Gore Verbinski.
Det går ud over pacingen, der enkelte steder halter lidt, hvilket i sidste ende skaber en ubalance i filmen, som gør, at man aldrig rigtigt føler, at man er med på en lang og farefuld rejse. Den mangler kort sagt de foregående films storslåede og episke stil.

Hvorfor Verbinski ikke er med ombord på den fjerde film i serien ved jeg ikke, men det er tydeligt, at han ikke står ved roret. Væk er hans frække fortælle- og klippestil og væk er hans skæve humor og flair for komisk timing, der kom til udtryk i de små detajer overalt i de foregående film - som da Davy Jones giver et lille blop med munden efter at have holdt en af sine intense taler. I stedet præsenteres man for en noget mere lineær og mekanisk fortælling, hvor den ene begivenhed fører til den anden, og hvor helheden føles mere ordinær og nogle steder lettere klodset - kærlighedshistorien mellem en præst og en havfrue er f.eks. langt fra overbevisende, og hvorfor er den spanske flåde med i filmen, når den praktisk talt ikke har nogen funktion?

Trods kritikpunkter er fjerde film i serien glimrende popcorn-underholdning. Den er på ingen måde lige så god som de to første film, men den står fint alene, i hvad der måske er starten på en ny trilogi. Spørgsmålet er om publikum er mætte.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides


Produktionsår: 2011
Alternativ titel: Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand
Instruktion: Rob Marshall
Manuskript:
Komponist: Hans Zimmer
Fotograf: Dariusz Wolski
Skuespillere: Johnny Depp, Penélope Cruz, Geoffrey Rush, Ian McShane, Kevin McNally, Sam Claflin, Astrid Berges-Frisbey, Stephen Graham, Keith Richards, Richard Griffiths, Greg Ellis, Damian O'Hare, Óscar Jaenada, Anton Lesser, Roger Allam.
Spilletid: 128 min.
Filmstudie: Jerry Bruckheimer Films

Detaljeret info om Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Skyscraper
Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork
"Rock bottom" er det ikke ligefrem, filmen stinker ikke fuldstændigt. Den vil gerne være et mix mellem klassikere som 'The Tower ...
Læs anmeldelsen
Hereditary
Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork
Det er efterhånden kutyme, når nye gyserfilm skal lanceres, at der op til premieren meldes om skrækslagne publikummer, udvandri ...
Læs anmeldelsen
Den skyldige
Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork
Bulder og brag, effekter og overdreven action og ikke mindst enorme svulstige budgetter dominerer biograferne i disse tider, hvor ...
Læs anmeldelsen
Jurassic World: Fallen Kingdom, Jurassic World 2, J.A. Bayona, film, plakat, poster, artwork Solo: A Star Wars Story, Ron Howard, film, plakat, poster, artwork Lucky, John Carroll Lynch, film, plakat, poster, artwork Deadpool 2, David Leitch, film, plakat, poster, artwork Avengers: Infinity War, Anthony Russo, Joe Russo, film, plakat, poster, artwork A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (20 film)

2018