filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Piranha 3D

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Piranha 3D, Alexandre Aja, film, plakat, poster, artwork

© Dimension Films

Af 1. nov. 2010

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til Piranha 3DPiranha 3D on IMDb

8 kommentarer | Info om filmen | Trailer Piranha 3D Trailer

Blodtørstige piratfisk går til biddet i hyldest til uddøende genre.

'Piranha 3D' banker endnu et søm i 3D-kisten med en mildest talt elendig konvertering fra 2D til 3D. Det er vi glade for her på filmkorn.dk, for vi er nemlig trætte af 3D! Filmen havde med garanti set bedre ud i sit oprindelige 2D-format.

Hvordan er selve filmen så?

'Piranha 3D' er som en indkogt suppe af samtlige gysere, teenagekomedier og splatterfilm 1980'erne havde at byde på. En slags kitschet maggi-terning om man vil. Smækfyldt med nøgne piger, afrevne lemmer, blod og karikeret skuespil.

Den talentfulde franske instruktør Alexandre Aja står bag løjerne, og det gør han med så sikker hånd, at man rent faktisk gider at holde med de 1-dimensionale karakterer, som filmen har så rigeligt af. Hans instruktion veksler hele tiden mellem det stærkt selvironiske og det solide gys, der trækker på menneskets værste urfrygter, og det virker.

Så ja, det er faktisk nervepirrende, når et hold geologer - der hver især har fået en introduktion på små 5 sekunder - dykker ned på bunden af Lake Victoria, hvor et nyligt jordskælv har skabt forbindelse til en underjordisk sø. Naturligvis er det her de frygtede piranhaer holder til (jo, der kommer en forklaring på, hvordan de har overlevet dernede), og naturligvis spreder de sig med lynets hast til Lake Victoria, der danner ramme om den årligt tilbagevendende Spring Break-fest, hvor unge mennesker i badetøj går amok i en rus af alkohol, stoffer og sex. Det skal jo gå galt. Og det gør det. I den grad!

...'Piranha 3D' tager på intet tidspunkt sig selv alvorligt. Den er helt ude på det komiske overdrev, så selv den grusomme maltraktering af de promiskuøse teenagere i filmens hovedscene glider nogenlunde let ned.
Jeg skriver "nogenlunde" med vilje, for scenen er meget voldsom og meget grafisk, så folk med sart mave bør holde sig langt væk.

'Piranha 3D' er smækfyldt med sjove referencer til andre film i genren, som når der gøres brug af Hitchcocks dolly zoom effect, da situationens alvor går op for den lokale sheriff. En teknik Steven Spielberg også brugte effektivt i 'Dødens Gab', der jo i forvejen har en del til fælles med 'Piranha 3D' - omend de to film ikke kan sammenlignes.

Ligeledes er det sjovt med de mange cameos, hvor især Christopher Lloyd lyser op som overgearet videnskabsmand, der selvfølgelig har en forstening af den frygtede piranha lige ved hånden, i samme sekund den lokale sheriff søger hans ekspertise. Det er forbandet morsomt, og vidner om et filmhold, der kender til alle faldgrubber, klicheer og virkemidler indenfor genren.

Nu lyder det måske som om, jeg er vanvittigt begejstret for 'Piranha 3D'. Det er jeg også til dels, men en film der hylder b-film, og alt hvad de indebærer af kitsch og kiks bliver i sig selv aldrig til en god film. Den er sjov fordi den på en og samme tid laver både grin med og hylder en genre, der havde sin storhedstid i 1980'erne, og den er sjov fordi filmholdet tydeligvis har haft det sjovt med at lave den. Det smitter af på lærredet, hvor dens spilletid på 88 minutter flyver afsted, men så er den altså heller ikke bedre.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Piranha 3D


Produktionsår: 2010
Instruktion: Alexandre Aja
Manuskript:
Komponist: Michael Wandmacher
Fotograf: John R. Leonetti
Skuespillere: Richard Dreyfuss, Ving Rhames, Elisabeth Shue, Christopher Lloyd, Eli Roth, Jerry O'Connell, Cody Longo, Steven R. McQueen, Jessica Szohr, Kelly Brook.
Spilletid: 88 min
Filmstudie: Dimension Films

Detaljeret info om Piranha 3D på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Piranha 3D'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Skyscraper
Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork
"Rock bottom" er det ikke ligefrem, filmen stinker ikke fuldstændigt. Den vil gerne være et mix mellem klassikere som 'The Tower ...
Læs anmeldelsen
Hereditary
Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork
Det er efterhånden kutyme, når nye gyserfilm skal lanceres, at der op til premieren meldes om skrækslagne publikummer, udvandri ...
Læs anmeldelsen
Den skyldige
Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork
Bulder og brag, effekter og overdreven action og ikke mindst enorme svulstige budgetter dominerer biograferne i disse tider, hvor ...
Læs anmeldelsen
Jurassic World: Fallen Kingdom, Jurassic World 2, J.A. Bayona, film, plakat, poster, artwork Solo: A Star Wars Story, Ron Howard, film, plakat, poster, artwork Lucky, John Carroll Lynch, film, plakat, poster, artwork Deadpool 2, David Leitch, film, plakat, poster, artwork Avengers: Infinity War, Anthony Russo, Joe Russo, film, plakat, poster, artwork A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (20 film)

2018