filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Pigen der legede med ilden

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Pigen der legede med ilden, Daniel Alfredson, Flickan som lekte med elden, film, plakat, poster, artwork

© Nordisk Film

Af 18. sep. 2009

Karakter 2 ud af 6 stjerner (Dårlig) til Pigen der legede med ilden - Flickan som lekte med elden

Skriv kommentar | Info om filmen

En helt igennem kedelig affære.

'Mænd der hader kvinder' var en velproduceret, men også lettere forudsigelig film, hvis styrke lå i dens gennemarbejdede historie, og dens svaghed i det alt for gennemskuelige plot, hvor fejlcastede skuespillere afslørede vigtige handlingsforløb.

Filmen havde dog en god og trykkende atmosfære, som var med til at drage tilskueren ind i dens univers, og var langt hen af vejen en ganske god underholdningsfilm af den slags Hollywood spytter ud på stribe.

Nu er tiden så kommet til 'Pigen der legede med ilden' fra Stieg Larssons ufrivillige trilogi, og jeg kan slet ikke få armene op. Hvad hulen gik der galt?

Fra den første films stemningsfulde billeder, nogenlunde interessante karakterer og klare narrative fortællestil, er man overladt til et fladt tv-agtigt format. Plottet er så rodet og uinteressant, at jeg på baggrund af bøgernes store fanskare, må kaste skylden over på Daniel Alfredssons uinspirerede instruktion. Det har hele tiden været planen, at fortsættelserne skulle laves direkte til tv, men det er ikke nogen undskyldning for denne fesne omgang.

Historien bider sig aldrig rigtigt fast, og karakterudviklingen er håbløs, hvilket jeg har svært ved at forestille mig kan være tilfældet i bogen. Filmens klimaks, som jeg naturligvis ikke vil afsløre her, er ligeledes underligt mat, som om luften allerede er gået af ballonen i de foregående scener.

Flere steder er filmen endda ufrivilligt komisk - filmens hovedhåndlanger mangler således kun jerntænderne for at ligne og opføre sig som Jaws fra James Bond.

Alt i alt en underlig flad fornemmelse, der kommer til stå skidt sammen med 'Mænd der hader kvinder', når den uundgåelige trilogiboks kommer på markedet.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Pigen der legede med ilden


Produktionsår: 2009
Alternativ titel: Flickan som lekte med elden
Instruktion: Daniel Alfredson
Manuskript:
Komponist: Jacob Groth
Fotograf: Peter Mokrosinski
Skuespillere: Michael Nyqvist, Noomi Rapace, Lena Endre, Peter Andersson, Michalis Koutsogiannakis, Annika Hallin, Sofia Ledarp, Jacob Ericksson, Reuben Sallmander, Yasmine Garbi.
Spilletid: 129 min
Filmstudie: Nordisk Film

Detaljeret info om Pigen der legede med ilden på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Pigen der legede med ilden'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Lady Bird
Lady Bird, Greta Gerwig, film, plakat, poster, artwork
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode ta ...
Læs anmeldelsen
Ready Player One
Ready Player One, Steven Spielberg, film, plakat, poster, artwork
Produktioner fra Steven Spielberg har mildest talt været af svingende kvalitet siden 80’erne, hvor hans film dominerede barndom ...
Læs anmeldelsen
Pacific Rim: Uprising
Pacific Rim: Uprising, Pacific Rim 2, Steven S. DeKnight, film, plakat, poster, artwork
Jeg var vild med 1eren Pacific Rim, der bestemt ikke var et mesterværk men et overdådigt flot og forrygende spektakel instrueret ...
Læs anmeldelsen
The Shape of Water, Guillermo del Toro, film, plakat, poster, artwork Black Panther, Ryan Coogler, film, plakat, poster, artwork Molly's Game, Aaron Sorkin, film, plakat, poster, artwork Darkest Hour, Joe Wright, film, plakat, poster, artwork 12 Strong, Nicolai Fuglsig, film, plakat, poster, artwork Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, Martin McDonagh, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (11 film)

2018