filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Paul

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Paul, Greg Mottola, film, plakat, poster, artwork

© Universal Pictures

Af 15. jun. 2011

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til PaulPaul on IMDb

7 kommentarer | Info om filmen | Trailer Paul Trailer

Kedeligt rum-spoof med to sympatiske hovedpersoner.

Da folkene bag 'Paul' tidligere har lavet 'Superbad' og 'Shaun of the Dead' var mine forventninger høje - og det er som regel det værste udgangspunkt at bedømme en film ud fra. Den kan næsten kun skuffe, og det gør 'Paul' desværre også.

Ideen om at to tegneserie-/filmnørder møder en rigtig alien på deres pilgrimstur til Comic-Con i San Diego er ellers god. At lade denne alien være en bramfri og potrygende extra terrestrial med et hjerte af guld er også ganske god, og når man oven i hatten krydrer historien med diverse pop-kulturelle referencer til dette og hint kan det jo næsten ikke gå galt. Opskriften på den ultimative nørdfilm!

Det fungerer bare ikke.

'Paul' er underligt umorsom og kedelig. Jovist, der er enkeltstående scener og jokes der er sjove, men som helhed er det overraskende, hvor få grin filmen indeholder.

...De morsomme scener mangler bid og overraskelse og løfter sig aldrig fra det papir, de er skrevet på.
Som nørd klukkede jeg ganske vist med på de mange reference-jokes, og især én gæsteoptræden var særligt sjov, men historien er kedelig, actionscenerne rutineprægede og karaktererne (pånær de to hovedpersoner) underudviklede og på ingen måde mindeværdige.

Jeg kan normalt godt lide den tørre, engelske humor, men her falder den til jorden. Det er som om mødet med den løsslupne, amerikanske bigger-is-better tilgang har ødelagt den finurlige tone og timing, som den engelske humor er så afhængig af. Det har skabt en blandet landhandel af en film, hvor intet rigtigt fungerer - hverken det underspillede engelske eller det overspillede amerikanske. Om det skyldes, at de herrer Pegg og Frost har gjort sig lidt for umage med at tilfredsstille det amerikanske publikum ved jeg ikke, men faktum er, at deres sædvanlige skarphed mangler, og det er ærgerligt, når man ved, hvad de kan præstere.

Når det er sagt, er både Simon Pegg og Nick Frost gode som de to sympatiske nørder. De to skaber en akavet, sød og hyggelig stemning, der løfter filmen og giver den en lun tone.

Seth Rogen gør det ligeledes godt som den ubehøvlede alien Paul, der med sit klassiske Roswell-design virker både sympatisk og grov på samme tid.

E.T. phone home.

Paul go home!



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Paul


Produktionsår: 2011
Instruktion: Greg Mottola
Manuskript:
Komponist: David Arnold
Fotograf: Lawrence Sher
Skuespillere: Simon Pegg, Nick Frost, Jeremy Owen, Jeffrey Tambor, David House, Jennifer Granger, Nelson Ascencio, Jane Lynch, David Koechner, Jesse Plemons, Seth Rogen, Jason Bateman, Sigourney Weaver, Bill Hader, Joe Lo Truglio.
Spilletid: 104 min
Filmstudie: Universal Pictures

Detaljeret info om Paul på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Paul'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Skyscraper
Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork
"Rock bottom" er det ikke ligefrem, filmen stinker ikke fuldstændigt. Den vil gerne være et mix mellem klassikere som 'The Tower ...
Læs anmeldelsen
Hereditary
Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork
Det er efterhånden kutyme, når nye gyserfilm skal lanceres, at der op til premieren meldes om skrækslagne publikummer, udvandri ...
Læs anmeldelsen
Den skyldige
Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork
Bulder og brag, effekter og overdreven action og ikke mindst enorme svulstige budgetter dominerer biograferne i disse tider, hvor ...
Læs anmeldelsen
Jurassic World: Fallen Kingdom, Jurassic World 2, J.A. Bayona, film, plakat, poster, artwork Solo: A Star Wars Story, Ron Howard, film, plakat, poster, artwork Lucky, John Carroll Lynch, film, plakat, poster, artwork Deadpool 2, David Leitch, film, plakat, poster, artwork Avengers: Infinity War, Anthony Russo, Joe Russo, film, plakat, poster, artwork A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (20 film)

2018