filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Nordvest

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Nordvest, Michael Noer, film, plakat, poster, artwork

© Nordisk Film Production

Af 18. apr. 2013

Karakter 4 ud af 6 stjerner (God) til NordvestNordvest on IMDb

Skriv kommentar | Info om filmen | Trailer Nordvest Trailer

Intenst og velspillet indblik i en lukket verden.

Jeg boede i Nordvest et års tid i midten af 1990'erne, og selv om jeg da lagde mærke til en del "typer", har jeg intet kendskab til det kriminelle miljø, som skildres i filmen "Nordvest". Det er derfor umuligt for mig at afgøre om miljøet skildres korrekt. Ikke desto mindre føles filmen autentisk. Både i sin miljøskildring og i beskrivelsen af de karakterer som filmen handler om.

Michael Noer, som tidligere har lavet "R" sammen med Tobias Lindholm, befinder sig godt i Nordvest, hvor hans hovedpersoner føles troværdige. Gustav Dyekjær Giese, filmens egentlige hovedperson, er god som indbrudstyven Casper, der tjener til dagen og vejen ved at sælge tyvekoster til en lokal indvandrerbande. Mødet med den storkriminelle Bjørn (en intens Roland Møller), som hurtigt lader Casper stige i graderne, og som ikke er fedtet med kontanterne, sætter imidlertid en stopper for samarbejdet med indvandrerbanden, som oven i hatten ydmyges i en konfrontation med Caspers nye "arbejdsgiver".

... "Nordvest" er et øjebliksbillede af nogle kriminelles gøren og laden. Den har som sådan ikke noget nyt at fortælle, og selv om Casper og hans bror gennemgår en udvikling over de få dage historien udspiller sig, er personskildringerne hverken dybe eller farverige.
Men det er ikke udelukkende negativt. Noer undgår på denne måde de værste Tony Montana-gangsterklicheer ved på afdæmpet vis at portrættere de to helt almindelige brødre som et par relativt intelligente fyre, der bare vil tjene nogen nemme penge. Ganske vist store i slaget, når de mærker opbakning fra baglandet, men uden at nærme sig det overdrevne og tegneserieagtige. Noer går nemlig efter realisme, så der er ingen kokainbjerge, bazookaer eller valtkugler i kinderne i "Nordvest". Og det er egentlig lidt ærgerligt, for jeg sidder tilbage med følelsen af at virkeligheden ikke overgår fantasien, som jo ellers ofte er tilfældet. Det betyder, at "Nordvest" er lidt anonym som fortælling. Jeg savner noget mindeværdigt at tage med mig ud af biografen, der kan skille "Nordvest" ud fra mængden af lignende film - noget jeg ikke havde set komme eller forventet af genren.

Handlingen i "Nordvest" burde vække afsky, og gør det i og for sig også, men der er noget svært fascinerende ved det kriminelle miljø, når det skildres råt for usødet som i "Nordvest". Jeg kunne på ingen måde tænke mig, at gå i de kriminelles sko, men de er unægteligt spændende at følge. På en eller anden bizar måde lever de nemlig livet langt mere end de fleste, der tager til takke med dagligdagens trivialiteter og faste rutiner. Det gør dem spændende som personer, hvis handlinger altid får øjeblikkelige konsekvenser, men også som mennesker, der evolutionsmæssigt lever livet i overhalingsbanen, hvor de bedste hele tiden formår at tilpasse sig skiftende tider og tendenser, og hvor pointen om at efterkommere i de kriminelle miljøer ofte vil være endnu mere hårdkogte og afstumpede end dem de så op til, rammer hovedet lige på sømmet.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Nordvest


Produktionsår: 2013
Instruktion: Michael Noer
Manuskript:
Fotograf: Magnus Nordenhof Jønck
Skuespillere: Gustav Dyekjær Giese, Oscar Dyekjær Giese, Lene Maria Christensen, Annemieke Bredahl Peppink, Nicholas Westwood Kidd, Roland Møller, Dulfi Al-Jabouri, Ali Abdul Amir Najei, Sandra El-Hussein, Clement Black Petersen, Marina Vorobyeva, Jelena Bundalovic, Sisse Navntoft, Irina V. Babenko, Monika Paula Fasula.
Spilletid: 91 min
Filmstudie: Nordisk Film Production

Detaljeret info om Nordvest på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Nordvest'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Skyscraper
Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork
"Rock bottom" er det ikke ligefrem, filmen stinker ikke fuldstændigt. Den vil gerne være et mix mellem klassikere som 'The Tower ...
Læs anmeldelsen
Hereditary
Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork
Det er efterhånden kutyme, når nye gyserfilm skal lanceres, at der op til premieren meldes om skrækslagne publikummer, udvandri ...
Læs anmeldelsen
Den skyldige
Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork
Bulder og brag, effekter og overdreven action og ikke mindst enorme svulstige budgetter dominerer biograferne i disse tider, hvor ...
Læs anmeldelsen
Jurassic World: Fallen Kingdom, Jurassic World 2, J.A. Bayona, film, plakat, poster, artwork Solo: A Star Wars Story, Ron Howard, film, plakat, poster, artwork Lucky, John Carroll Lynch, film, plakat, poster, artwork Deadpool 2, David Leitch, film, plakat, poster, artwork Avengers: Infinity War, Anthony Russo, Joe Russo, film, plakat, poster, artwork A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (20 film)

2018