filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Ninja Assassin

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Ninja Assassin, James McTeigue, film, plakat, poster, artwork

© Warner Bros. Pictures

Af 27. sep. 2009

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til Ninja AssassinNinja Assassin on IMDb

1 kommentarer | Info om filmen | Trailer Ninja Assassin Trailer

CGI-blodet sprøjter i delvist vellykket actionfilm.

En ninja bevæger sig lydløst og elegant i skyggerne. Sniger sig ind på sit intetanende offer. Slår til. Og er væk.

'Ninja Assassin' er hverken lydløs eller elegant. Det er 90 minutter for fuld skrue med afrevne lemmer, flyvende hoveder og et plot, der kan beskrives meget kort.

Onde ninjaer jager god ninja. En kvindelig politibetjent bliver indblandet. Hun har hjertet på rette sted. The End.

Historien i 'Ninja Assassin' er lige så mager som vores hovedperson og helt. Personskildringen er lige så tynd som det rispapir, der danner væggene i de obligatoriske silhuetkampscener, og skuespillet lige så intetsigende som den sal Palads har valgt at sætte filmen op i.

Det der virker er actionscenerne. De er fantastiske - og ekstremt blodige. Det er dem, der holder filmen oven vande, så man føler sig underholdt.

'Ninja Assassin' er en voldsballet for det publikum, der falder i søvn til Svanesøen, men som kan se det smukke i en velkoreograferet kampscene. Dem er der mange af i filmen, og de er alle sammen ekstremt effektivt skruet sammen. At det tegneserieagtige visuelle udtryk samtidig er blændende godt hjælper kun på sagen.

Det er bare ikke nok.

Jeg ville ønske, at 'Ninja Assassin' var meget mere. At den havde en bedre historie og nogle mere interessante karakterer, men man kan åbenbart ikke få det hele.

'Ninja Assassin' er en genrefilm i ordets allermest snævre forstand.

Kan man forvente mere af en hardcore B-film? Ja, for historien er skrevet af J. Michael Straczynski (der senest skrev Clint Eastwoods 'Changeling') og instruktøren er James McTeigue, der stod bag den fremragende 'V for Vendetta' med Natalie Portman. Lad os håbe de begge finder på noget bedre at lave sammen næste gang. De har evnerne.

Og til de danske anmeldere, der har klaget over at man ikke kan se noget som helst når kampscenerne ruller over lærredet (sammen med de afhuggede hoveder); tjek det her link: www.synoptik.dk



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Ninja Assassin


Produktionsår: 2009
Instruktion: James McTeigue
Manuskript:
Komponist: Ilan Eshkeri
Fotograf: Karl Walter Lindenlaub
Skuespillere: Rain, Naomie Harris, Ben Miles, Rick Yune, Shô Kosugi, Randall Duk Kim, Sung Kang, Jonathan Chan-Pensley, Ill-Young Kim, Yuki Iwamoto, Linh Dan Pham.
Spilletid: 99 min
Filmstudie: Warner Bros. Pictures

Detaljeret info om Ninja Assassin på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Ninja Assassin'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018