filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Mit liv med Liberace

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Mit liv med Liberace, Steven Soderbergh, Behind the Candelabra, film, plakat, poster, artwork

© HBO Films

Af 22. okt. 2013

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til Mit liv med Liberace - Behind the Candelabra

3 kommentarer | Info om filmen | Trailer Mit liv med Liberace Trailer

Michael Douglas er sublim som Liberace, men det er spildte kræfter.

Det er efterhånden pinligt mange gange jeg har indledt en anmeldelse med, at jeg ikke har læst den bog, som en film er baseret på, eller kender til den person en film handler om.

Og fandme om det ikke også gør sig gældende for entertaineren Liberace, som jeg ganske vist havde hørt om ved navn, men ellers ingen viden har om. Overhovedet!

Hvem er ham Liberace?

Det får vi fortalt af hans elsker gennem 6 år. Den meget yngre Scott Thorson spillet af Matt Damon.

I USA er "Mit liv med Liberace" en tv-film, som man kan se på betalingskanalen HBO. På vores breddegrader præsenteres den som en biografilm. Med stjerner som Damon og Douglas måske ikke så underligt, nu hvor HBO-Nordics er så amputeret en størrelse, som den er. De to herrer burde kunne trække folk i biografen.

Så er der grund til at føle sig snydt? Egner "Mit liv med Liberace" - som egentlig hedder "Behind the Candelabra" - sig til det hvide lærred?

Hvis man bedømmer alene ud fra Michael Douglas' præstation er svaret et rungende ja, men sådan hænger det jo desværre ikke sammen. "Mit liv med Liberace" er samlet set en fesen affære, hvor to mænds sæbeopera-agtige forhold trækkes ud til en spilletid på næsten to timer. Men det føles længere!

... Med mindre man får et kick ud af at se Damon tage Douglas bagfra, så er der ikke meget at komme efter i Steven Soderberghs film om Liberace, som er baseret på Scott Thorsons autobiografiske bog.
Forholdet mellem de to nærmer sig enkelte steder det rørende, men er lige dele patetisk og grotesk, fordi den verden Liberace lever i er så forloren og overfladisk, at man næsten får kvalme af alt krukkeriet og Liberaces utallige floskler, der får den naive Scott til at gøre hvad som helst, så snart de har forladt den aldrende stjernes mund. Næsten ubærligt da Scott indvilger i at få foretaget kosmetiske operationer, så han kan komme til at ligne Liberace - sin elsker og faderfigur.

Plastikkirurgen er i øvrigt ingen ringere end Rob Lowe, der leverer en af filmens absolut sjoveste præstationer, når han med små missende øjne og besynderlige fortænder overtaler Scott til at få foretaget operationen. Lowes ansigtsudtryk og kropssprog er næsten billetprisen værd alene.

Hvorfor "Mit liv med Liberace" sættes op i biografen i Danmark kan kun distributøren svare på. Michael Douglas er uden tvivl fænomenal som Liberace, og kan næsten bære filmen alene, men historien om de to elskere er så himmelråbende banal, at det føles som spildte kræfter. To timer er altså lang tid at bruge på fortællingen om en mand, hvis sceneshow var lige så smagløst, som hans klaverspil var forrygende, og hvis privatliv var lige så forlorent som hans toupé.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Mit liv med Liberace


Produktionsår: 2013
Alternativ titel: Behind the Candelabra
Instruktion: Steven Soderbergh
Manuskript:
Komponist: Marvin Hamlisch
Fotograf: Steven Soderbergh
Skuespillere: Matt Damon, Scott Bakula, Eric Zuckerman, Eddie Jemison, Randy Lowell, Tom Roach, Shamus Cooley, John Smutny, Jane Morris, Garrett M. Brown, Michael Douglas, Pat Asanti, Debbie Reynolds, Casey Kramer, Cheyenne Jackson.
Spilletid: 118 min
Filmstudie: HBO Films

Detaljeret info om Mit liv med Liberace på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Mit liv med Liberace'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Jumanji: Welcome to the Jungle
Jumanji: Welcome to the Jungle, Jumanji (2017), Jake Kasdan, film, plakat, poster, artwork
Jeg var faktisk ganske glad for den originale Jumanji med Robin Williams, ikke mindst fordi jeg først så den som voksen i selska ...
Læs anmeldelsen
Star Wars: The Last Jedi
Star Wars: The Last Jedi, Star Wars: Episode VIII - The Last Jedi, Rian Johnson, film, plakat, poster, artwork
I Star Wars 7 blev der spillet med for sikre kort. Alt for mange plotdetaljer mindede om noget vi havde set før i den første Sta ...
Læs anmeldelsen
Murder on the Orient Express ( ...
Murder on the Orient Express ( ..., Mordet i Orientekspressen, Kenneth Branagh, film, plakat, poster, artwork
Mordet på Orientekspressen er nok ét af de mest ikoniske mordmysterier i moderne litteratur- og faktisk også filmhistorie, og p ...
Læs anmeldelsen
Justice League, Zack Snyder, film, plakat, poster, artwork Thor: Ragnarok, Taika Waititi, film, plakat, poster, artwork Kingsman: The Golden Circle, Matthew Vaughn, film, plakat, poster, artwork IT (2017), Andy Muschietti, film, plakat, poster, artwork Annabelle 2: Skabelsen, Annabelle: Creation, David F. Sandberg, film, plakat, poster, artwork Valerian and the City of a Thousand Planets, Linda og Valentin, Luc Besson, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (1 film)

2018