filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Lucy

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Lucy, Luc Besson, film, plakat, poster, artwork

© Canal+

Af 15. aug. 2014

Karakter 5 ud af 6 stjerner (Meget god) til Lucy

Skriv kommentar | Info om filmen | Trailer Lucy Trailer

Luc Besson formår at balancere et spændende plot med lige dele action, sci fi og poesi.

Luc Besson har mange gode film på CV'et, bl.a. ”Det Femte Element”, der bestemt må siges at have en vis lighed med ”Lucy”. Hans film er altid præget af kombinationen af action, skæv humor og historier, der ikke altid ligner noget, man har set før.

”Lucy” har alt dette. Det er en spændende science fiction-film med masser af action og humor, der for sidstnævntes vedkommende generelt rammer plet på den franske instruktørs vanlige skæve vis.

Filmen handler om den almindelige partychick Lucy, der studerer i Kina. Hun blandes uforvarende ind i en brutal narkorings narkotrafik, og da noget går galt med et eksperimentalt stof, får hun evnen til at få adgang til større dele af sin hjerne med kraftige evner til følge såsom hjernekontrol, telekinesis og lignende superhelteevner.

Men filmens action og humor er faktisk sekundært i forhold til filmens centrale plot, nemlig spørgsmålet om menneskets udvikling, vores evner, vores frie vilje, vores frermskridt, vores fejltagelser og vores fortid og fremtid. Filmen stiller det filosofiske spørgsmål : ”Hvad vil vi bruge alle vores evner til? Hvad vil vi gøre med vores fremtid?”.

... Filmen er skarpt pacet med en fremragende krydsklippende stil, og filmen dvæler aldrig ved sig selv eller bliver belærende eller triviel.
Bevares, plottet er sgu lidt søgt og noget vås, men alligevel virker science fiction-delen perfekt. Dette skyldes ikke mindst filmens skarpe fokus på den filosofiske nærmest poetiske del, der gør at filmen står ud fra andre film med samme tema (hjernen udvikles, hvad kan man så…”).

Jeg var rigtig underholdt og med stjerner som Morgan Freeman og altid smækre (og bevares, dygtige!) Scarlett Johansson, i de bærende roller, rammer den franske mesterinstruktør plet med sit poetiske science fiction-actionbrag og beviser endnu engang, at han formår at lave film, der er både anderledes og lidt artsy, uden at gå ned på hverken pacing eller plot.

Hold i øvrigt øje med en skarp Pilou Asbæk i en lille men ganske underholdende (og kort!) birolle i starten af filmen :D



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Lucy


Produktionsår: 2014
Instruktion: Luc Besson
Manuskript:
Komponist: Eric Serra
Fotograf: Thierry Arbogast
Skuespillere: Scarlett Johansson, Morgan Freeman, Min-sik Choi, Amr Waked, Julian Rhind-Tutt, Pilou Asbæk, Analeigh Tipton, Nicolas Phongpheth, Jan Oliver Schroeder, Luca Angeletti, Loïc Brabant, Pierre Grammont, Pierre Poirot, Bertrand Quoniam, Pascal Loison.
Spilletid: 89 min
Filmstudie: Canal+

Detaljeret info om Lucy på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Lucy'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
A Quiet Place
A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork
​Der er langt mellem snapsene, men sommetider lykkedes det at lave en gyser, der er både original og uhyggelig.

I ...
Læs anmeldelsen
Lady Bird
Lady Bird, Greta Gerwig, film, plakat, poster, artwork
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode ta ...
Læs anmeldelsen
Ready Player One
Ready Player One, Steven Spielberg, film, plakat, poster, artwork
Produktioner fra Steven Spielberg har mildest talt været af svingende kvalitet siden 80’erne, hvor hans film dominerede barndom ...
Læs anmeldelsen
Pacific Rim: Uprising, Pacific Rim 2, Steven S. DeKnight, film, plakat, poster, artwork The Shape of Water, Guillermo del Toro, film, plakat, poster, artwork Black Panther, Ryan Coogler, film, plakat, poster, artwork Molly's Game, Aaron Sorkin, film, plakat, poster, artwork Darkest Hour, Joe Wright, film, plakat, poster, artwork 12 Strong, Nicolai Fuglsig, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (12 film)

2018