filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Legion

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Legion, Scott Charles Stewart, film, plakat, poster, artwork

© Bold Films

Af 24. mar. 2010

Karakter 1 ud af 6 stjerner (Tragisk) til LegionLegion on IMDb

4 kommentarer | Info om filmen | Trailer Legion Trailer

Vel nok årets dårligste film.

I 'Legion' har gud mistet troen på mennesket og i den grad fortrudt, at han i sin tid gav os viljen til at tænke selv. Det forstår man godt efter at have set filmen.

Guds to yndlingsengle Michael og Gabriel er blevet beordret til at udrydde menneskeheden. Problemet er bare, at Michael er kommet på andre tanker. Han mener modsat gud, at der stadigvæk er håb for mennesket. Et håb i form af en ufødt baby i maven på den ikke særligt kløgtige servitrice Charlie. Hun arbejder på verdens mest øde beliggende tankstation i Mojaveørkenen. Ved sin side har hun tankpasserens søn, der ikke er fader til barnet, men som føler en uforklarlig trang til at beskytte Charlie og det ufødte barn. Udover dem huser tankstationen en lille familie, hvis bil er gået i stykker, en prædikende kok og en mand som er faret vild - med en skyder i lommen.

Gabriel, der stadigvæk er på guds side, er lige i hælene på Michael, som har valgt at lande på jorden flere kilometer fra babyen, for at kunne stjæle en masse våben og så ellers køre i bil ud til tankstationen, hvor han med alvorlig mine ruster de tilstedeværende til kamp - alt imens flosklerne står i kø for at forlade hans mund.

Der er ikke gået mange minutter, før det går op for en, at 'Legion' næppe bliver nomineret til nogen priser.

...Skuespil og dialog er stinkende dårlig. Handlingen ubeskriveligt dum og instruktionen så ubehjælpelig, at man skulle tro filmen var instrueret af en spedalsk bibelsælger med en I.Q. på 20.
Filmen mangler i den grad logik, troværdighed og frem for alt selvirioni. Den tager sig selv så forbandet alvorligt, at det får hovedpersonernes stupide handlinger til at fremstå endnu mere stupide, end de i forvejen er. Og når de ikke handler fuldstændig idiotisk, lirer de ynkelige historier eller ulidelige moralprædikener af ved enhver given lejlighed.

Det værste er dog, at gud har valgt at udrydde menneskeheden ved at lade sine engle besætte de svageste mennesker, for så at lade dem jage de stærkeste mennesker, som en slags zombier med hajtænder. A' hva'?! Hvorfor så bøvlet?

Konceptet med de to hovedengle Michael og Gabriel er heller ikke noget at råbe hurra for. De har tilsyneladende ikke andre evner end at flyve med deres CGI-vinger og gøre entré på en måde, der kan få enhver mandlig frisør til at hvine af fryd. Nå ja, og så kan de skyde med maskingevær og slås med en motoriseret morgenstjerne. For så raffineret kæmper Hollywoods engle anno 2010. Vor herre bevares, til hest og på potten.

Støvsugeren har været forbi filmkorn.dk.

Bundkarakter til 'Legion'.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Legion


Produktionsår: 2010
Instruktion: Scott Charles Stewart
Manuskript:
Komponist: John Frizzell
Fotograf: John Lindley
Skuespillere: Paul Bettany, Lucas Black, Tyrese Gibson, Adrianne Palicki, Willa Holland, Kate Walsh, Kevin Durand, Charles S. Dutton, Dennis Quaid, Jon Tenney.
Spilletid: 100 min
Filmstudie: Bold Films

Detaljeret info om Legion på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Legion'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018