filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Kingsman: The Secret Service

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Kingsman: The Secret Service, Matthew Vaughn, film, plakat, poster, artwork

© Twentieth Century Fox Film Corporation

Af 6. mar. 2015

Karakter 5 ud af 6 stjerner (Meget god) til Kingsman: The Secret ServiceKingsman: The Secret Service on IMDb

Skriv kommentar | Info om filmen | Trailer Kingsman: The Secret Service Trailer

Underholdende fra start til slut.

Jeg har ofte brokket mig over nyere James Bond-films meget alvorlige tone, hvor fokus på heltens indre konflikter får alt for meget plads i en filmserie, der er kendt og elsket for sine "larger than life"-skurke, som med nød og næppe får forpurret deres megalomane planer af den ultimative helt og storcharmør, James Bond.

"Kingsman: The Secret Service" er ikke blot en hyldest, men en kærlighedserklæring til Sean Connery- og Roger Moore-æraens James Bond-film, hvor fortælleglæden og underholdningsværdien transporterede publikum til en verden langt fra hverdagens trivialiteter og forudsigeligheder.

"Kingsman" er indbegrebet af cool. Som de stilige gentlemans i Kingsmans Secret Service er filmen 2 timers elegant legen med genren. Fyldt med referencer og hyldester til de film som startede det hele, og som "Kingsman" lægger sig velfortjent i kølvandet af.

Plottet er vanvittigt, men giver på underlig vis mening, og selv om skurkens planer er langt ude forstår man tankerne bag, men også hvorfor de skal stoppes.

... "Kingsman" træder ikke forkert en eneste gang. Dens mange referencer er intelligent udført og ofte er dialogen så sprudlende og velskrevet, at det nærmer sig det geniale.
En faldgruppe i genren er karakterer som ikke udvikles eller alt for tydeligt er dem filmen på et tidspunkt vil ofre. Ikke her. "Kingsman" har to hovedpersoner, som spilles elegant og frækt af henholdsvis Colin Firth og Taron Egerton, men filmens andre karakterer får også plads, hvor især Mark Strong gør en god og sjov figur, og Sophie Cookson er sød og troværdig, som en af de mange aspiranter til Kingsman Secret Service.

Actionscenerne er opfindsomme, til at følge med i og ultra voldelige på et tegneserieagtigt niveau. Og det er ikke kun fedt at se på, men flere steder også neglebidende spændende.

"Kingsman: The Secret Service" er en forbandet underholdende film, som allerede har tjent så meget, at en fortsættelse er på tale. Jeg glæder mig allerede, for det er lang tid siden, at en film i så overlegen grad har transporteret mig væk fra hverdagen.

Ultimativ eskapisme!



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Kingsman: The Secret Service


Produktionsår: 2014
Instruktion: Matthew Vaughn
Manuskript:
Komponist: Henry Jackman, Matthew Margeson
Fotograf: George Richmond
Skuespillere: Adrian Quinton, Colin Firth, Mark Strong, Jonno Davies, Jack Davenport, Alex Nikolov, Samantha Womack, Mark Hamill, Velibor Topic, Sofia Boutella, Samuel L. Jackson, Michael Caine, Taron Egerton, Geoff Bell, Jordan Long.
Spilletid: 129 min
Filmstudie: Twentieth Century Fox Film Corporation

Detaljeret info om Kingsman: The Secret Service på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Kingsman: The Secret Service'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Skyscraper
Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork
"Rock bottom" er det ikke ligefrem, filmen stinker ikke fuldstændigt. Den vil gerne være et mix mellem klassikere som 'The Tower ...
Læs anmeldelsen
Hereditary
Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork
Det er efterhånden kutyme, når nye gyserfilm skal lanceres, at der op til premieren meldes om skrækslagne publikummer, udvandri ...
Læs anmeldelsen
Den skyldige
Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork
Bulder og brag, effekter og overdreven action og ikke mindst enorme svulstige budgetter dominerer biograferne i disse tider, hvor ...
Læs anmeldelsen
Jurassic World: Fallen Kingdom, Jurassic World 2, J.A. Bayona, film, plakat, poster, artwork Solo: A Star Wars Story, Ron Howard, film, plakat, poster, artwork Lucky, John Carroll Lynch, film, plakat, poster, artwork Deadpool 2, David Leitch, film, plakat, poster, artwork Avengers: Infinity War, Anthony Russo, Joe Russo, film, plakat, poster, artwork A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (20 film)

2018