filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Julie & Julia

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Julie & Julia, Nora Ephron, film, plakat, poster, artwork

© Columbia Pictures

Af 15. okt. 2009

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til Julie & Julia

1 kommentarer | Info om filmen

Meryl Streep lyser op i middelmådigt komediedrama.

Når bearnaisesaucen skiller skyldes det tit og ofte, at smørret er blevet for varmt, eller at der er for meget af det, så æggeblommerne ikke kan optage mere. Det kan mange gange reddes med en isterning, der samler saucen igen.

'Julie & Julia' er historien om to forskellige kvinder, der begge vil opnå noget i livet, og som begge møder modstand på vej mod målet. Enten udefra eller i form af manglende tro på egne evner.

Den ene kvinde er Julia Child, fremragende spillet af Meryl Streep. Den anden er Julie Powell, lettere overspillet af Amy Adams. Den ene den andens mentor, da Julie i vor tid beslutter sig for at gennemføre samtlige opskrifter i den legendariske madskribent Julia Childs kogebog 'Mastering the Art of French Cooking' fra 1961 - 542 opskrifter på 365 dage. Succeser og fiaskoer med opskrifterne skrives ned på Julies blog, der hurtigt bliver en succes, alt imens hun passer sit grå og kedelige kontorjob.

I 1950'erne og 1960'erne følger vi Julia Child. En høj kvinde med humøret i orden og en god appetit på livets glæder - især mad. Som kone af en ambassadeansat flytter hun til efterkrigstidens Paris, hvor hun prøver at finde noget at beskæftige sig med. Efter flere mislykkede forsøg udi hattemageri, bridge og andet hustruagtigt anno 1950'erne, ender hun på madskolen 'Le Cordon Bleu', hvor hun hurtigt finder ud af, at hun har særlige evner indenfor madlavning. Hun bliver faktisk så god, at hun i samarbejde med to franske kvinder begynder at skrive, hvad der skal blive til en af de mest solgte kogebøger i USA gennem tiderne; 'Mastering the Art of French Cooking'.

Man befinder sig godt i Meryl Streeps hænder. Hun beviser endnu engang, at hun er en af vor tids største skuespillerinder, hvis ikke den største. Hendes portræt af den livsglade og energiske Julia Child er morsomt og sympatisk, og historien om Julia Child er i sig selv både interessant og hyggelig. Men filmen begynder at skille, når vi bevæger os frem til vor tid. Den nutidige historie er nemlig alt for banal og karikeret, og Amy Adams er ingen match for Streep. Det er synd og skyldes mest af alt manuskriptet, som er skrevet af Nora Ephron, der også instruerer filmen. Hun har tydeligvis brugt det meste krudt på Julia Childs historie, som ganske vist også er den mest interessante, i og med den foregår i en tid, hvor kvinder havde langt færre dominerende positioner i samfundet. Julie Powell derimod lades i stikken og reduceres til en sødmefuld og intetsigende kvinde med et i bund og grund ligegyldigt projekt. Det får filmen til at fremstå ujævn og halvhjertet, og Amy Adams som en dårligere skuespiller end hun reelt er. Filmen mangler med andre ord den isterning, som kan samle de to historier, og gøre filmen mere helstøbt ;-)



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Julie & Julia


Produktionsår: 2009
Instruktion: Nora Ephron
Manuskript:
Komponist: Alexandre Desplat
Fotograf: Stephen Goldblatt
Skuespillere: Meryl Streep, Amy Adams, Stanley Tucci, Chris Messina, Linda Emond, Helen Carey, Mary Lynn Rajskub, Jane Lynch, Joan Juliet Buck, Crystal Noelle.
Spilletid: 123 min
Filmstudie: Columbia Pictures

Detaljeret info om Julie & Julia på IMDBTilladt for alle

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Julie & Julia'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
A Quiet Place
A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork
​Der er langt mellem snapsene, men sommetider lykkedes det at lave en gyser, der er både original og uhyggelig.

I ...
Læs anmeldelsen
Lady Bird
Lady Bird, Greta Gerwig, film, plakat, poster, artwork
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode ta ...
Læs anmeldelsen
Ready Player One
Ready Player One, Steven Spielberg, film, plakat, poster, artwork
Produktioner fra Steven Spielberg har mildest talt været af svingende kvalitet siden 80’erne, hvor hans film dominerede barndom ...
Læs anmeldelsen
Pacific Rim: Uprising, Pacific Rim 2, Steven S. DeKnight, film, plakat, poster, artwork The Shape of Water, Guillermo del Toro, film, plakat, poster, artwork Black Panther, Ryan Coogler, film, plakat, poster, artwork Molly's Game, Aaron Sorkin, film, plakat, poster, artwork Darkest Hour, Joe Wright, film, plakat, poster, artwork 12 Strong, Nicolai Fuglsig, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (12 film)

2018