filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

JAWS - Special Collector's Edition

filmkorn.dk grafik kolonBOKSSÆT-ANMELDELSE

JAWS - Special Collector's Edition, , film, plakat, poster, artwork

© Universal Pictures

Af 21. okt. 2012

Karakter 5 ud af 6 stjerner (Meget god) til JAWS - Special Collector's Edition

2 kommentarer

Glimrende udgivelse af Spielbergs klassiker.

Universal Pictures fylder 100 år her i år 2012, og det har de igennem de seneste måneder fejret ved at udgive nogle af deres største succeser på DVD og Blu-ray, hvor vi især på Blu-ray-fronten er blevet præsenteret for et par lækre udgivelser, der kæler for os filmfans.

"JAWS" (Dødens Gab) er udkommet på Blu-ray i hele fire forskellige indpakninger. Alle fire indpakninger indeholder Blu-ray + Digital Kopi, som også ligger på en Blu-ray disc, hvilket er en anelse mystisk. Udover den helt almindelige udgave findes "JAWS" i en digibookudgave (hvor coveret er formet som en bog), og i en lækker Steelbook-udgave. Den flotteste, men også lidt mere pladskrævende udgave, er en fantastisk ”Special Collector's Edition”, der indeholder filmen i den helt almindelige indpakning, 6 rigtig flotte fotos (15x21) fra filmen og en lækker bog.

Sættets hovedattraktion er så absolut bogen ”JAWS - Memories From Martha´s Vineyard”. Et digert værk på 312 sider og en kampvægt på 2,2 kg. Forfattet og tilrettelagt af Matt Taylor, der kun var 7 år, da filmen fik premiere i 1975, men som dreng tit holdt sommerferie på Martha´s Vineyard, hvor filmen er optaget. Han kan derfor berette, at somrene herefter gik med at tage til stranden for at kigge på de mange effekter fra filmoptagelserne, der blev efterladt af filmholdet. Interessen omkring ”JAWS” var vedvarende, så han besluttede sig senere i livet for at lave denne bog sammen med Jim Beller, der har samlet alle billederne til bogen. Bogen tager udgangspunkt i øboernes anekdoter og egne billeder fra filmoptagelserne, men indeholder også filmholdets egne billeder og historier om den til tider meget besværlige og uheldsramte filmindspilning. Der i blandt historierne om den mekaniske haj ”Bruce”, der stort set aldrig virkede, og som medførte at optagelserne trak ud, og det indtryk det gjorde på øens beboere, at være vidner til indspilningen en af filmhistoriens mest kendte film. Jaws Special Collector's Edition bokssæt

© Universal Pictures

Bogen, der dækker perioden fra December 1973 til Juni 1975, er smækfyldt med rigtigt flotte billeder og informative interviews med både øboerne og folkene bag filmen, samt artikler fra lokale aviser og ikke mindst et forord af Steven Spielberg. En superflot udgivelse der indeholder rigeligt med læsestof til de mørke vinteraftner. Bogen er oven i købet en udvidet 2. udgave, som er 16 sider længere end originalen. Det skal dog nævnes, at bogen er på engelsk.

Udover at "JAWS" er en fremragende film, der med denne udgivelse er blevet flot oprenset og præsenteres med lyd i 7.1 DTS-HD, så er det også værd at fremhæve de to ekstramaterialesegmenter af spillefilmslængde, der ligger på Blu-ray discen:
  • ”The Making Of JAWS” (123 min.)
  • ”The Shark Is Still Working – The Impact & Legacy Of JAWS” (102 min.)
Førstnævnte er en ældre dokumentarfilm og sidstnævnte er ny og eksklusivt tilgængelig på Blu-ray, og er begge fantastisk underholdende. De to dokumentarfilm præsenteres i 4:3 format (Standard Definition), sidstnævnte endda i 4:3 letterbox. Det trækker lidt ned, men det ændrer ikke ved det faktum, at hvis man elsker "JAWS", så er man glimrende underholdt i et utal af timer både foran skærmen og med hovedet begravet i bogen.

Universal Pictures må for min skyld gerne holde 100 års fødselsdag et par år endnu, hvis det betyder flere udgivelser som denne.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'JAWS - Special Collector's Edition'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Lady Bird
Lady Bird, Greta Gerwig, film, plakat, poster, artwork
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode ta ...
Læs anmeldelsen
Ready Player One
Ready Player One, Steven Spielberg, film, plakat, poster, artwork
Produktioner fra Steven Spielberg har mildest talt været af svingende kvalitet siden 80’erne, hvor hans film dominerede barndom ...
Læs anmeldelsen
Pacific Rim: Uprising
Pacific Rim: Uprising, Pacific Rim 2, Steven S. DeKnight, film, plakat, poster, artwork
Jeg var vild med 1eren Pacific Rim, der bestemt ikke var et mesterværk men et overdådigt flot og forrygende spektakel instrueret ...
Læs anmeldelsen
The Shape of Water, Guillermo del Toro, film, plakat, poster, artwork Black Panther, Ryan Coogler, film, plakat, poster, artwork Molly's Game, Aaron Sorkin, film, plakat, poster, artwork Darkest Hour, Joe Wright, film, plakat, poster, artwork 12 Strong, Nicolai Fuglsig, film, plakat, poster, artwork Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, Martin McDonagh, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (11 film)

2018