filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Iron Man 3

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Iron Man 3, Shane Black, film, plakat, poster, artwork

© Marvel Studios

Af 25. apr. 2013

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til Iron Man 3Iron Man 3 on IMDb

1 kommentarer | Info om filmen | Trailer Iron Man 3 Trailer

Iron Man 3 lider af metaltræthed.

Jeg ved ikke, om jeg er ved at nå et mæthedspunkt for superheltefilm. Jeg tror det egentlig ikke, for jeg glæder mig som et lille barn til Zack Snyders "Man of Steel", der kommer senere på året. Alligevel kedede jeg flere steder under "Iron Man 3". Ikke fordi filmen som sådan er dårlig, men fordi den trods en masse nye tiltag og flere gedigne overraskelser ikke er så frisk og smart, som den selv tror. Jo, Iron Man bliver sat skakmat ret tidligt i filmen, og må kæmpe sig til tops fra bunden, men historiens skabelon er ikke desto mindre den alt for velkendte superhelteskabelon, som slutter med det uundgåelige, kæmpe opgør lige før rulleteksterne starter - se i øvrigt dem til ende; traditionen tro er der en lille godbid til allersidst.

Det fede ved Tony Stark og Iron Man er ellers, at han som sådan ikke er en superhelt. Tony Stark har ingen superkræfter. Starks intelligens og evne til at tænke hurtigt er hans egentlige superstyrke, og det er det, der gør ham interessant som person. Trods storhedsvanviddet føles han nemlig som et rigtigt menneske, der kan såres og dø. Det undrer mig derfor, at det ikke lykkes filmmagerne, at skabe en følelse af reel fare, når Stark kommer til kort overfor Iron Man 3's superskurk, The Mandarin. Og det er ikke fordi de ikke prøver. Iron Mans gadget-kælder bombes i smadder, Tony Stark får angstanfald og The Mandarin lykkes med alle sin terrorplaner, så vi burde frygte for Tony Starks liv. Kunne filmen være så fræk, at turde tage livet af en superhelt? Desværre nej, for Iron Man har hele tiden en overraskelse oppe i jernærmet. Og sådan skal det vel også bare være.

... Det er tydeligt, at der er en ny mand bag roret. Shane Black har overtaget instruktørtjansen fra Jon Favreau og det mærkes først og fremmest ved at Iron Man-universet er blevet mere brutalt og beskidt, mens dialogen er blevet endnu mere rapkæftet og one-liner-baseret end tidligere.
Faktisk er dialogen så rapkæftet at selv skurkene ser sig nødsaget til at kommentere det. De intertekstuelle referencer står i kø hele filmen igennem, hvor der skydes med skarpt mod actionfilms absurditeter, tales om begivenhederne i "The Avengers" og i det hele taget gøres kærligt grin med en genre, der altid balancerer på grænsen til det ufrivilligt komiske med alle sine kapper, flagermuseører og absurde gadgets.

Hvor dygtig Shane Black end er til at skrive rapkæftet dialog og ironisere over genren, er hans evner som historiefortæller desværre mangelfuld. Legesygen er der såmænd, som i Favreaus to første Iron Man-film, men det bliver aldrig til mere end det. På trods af et egentlig ganske fedt plot kommer historien nemlig aldrig op i omdrejninger og virker rodet, tilfældig og kedelig. Det kunne sagtens have været filmens styrke, og et forfriskende pust til superheltegenren, hvis stemning og personkarakteristik var kaotisk på en "Lethal Weapon"-agtig måde, men Black har ikke overblikket til den slags tricks, så filmens rodede struktur hæmmer filmen, der ender som en kedelig kolos, som uden tvivl er overordentligt underholdende i de enkelte scener, men som fejler som helhed.

Jeg tager hatten af for at Marvel turde hyre Shane Black, og han har da uden tvivl også tilføjet noget fanden i voldsk-hed til Marvel-universet på film, men "Iron Man 3" roder for meget rundt i sin egen historie, der aldrig bliver interessant nok til. at man suges ind i filmens univers og glemmer alt om tid og sted.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Iron Man 3


Produktionsår: 2013
Instruktion: Shane Black
Manuskript:
Komponist: Brian Tyler
Fotograf: John Toll
Skuespillere: Robert Downey Jr., Gwyneth Paltrow, Rebecca Hall, Guy Pearce, Ben Kingsley, Paul Bettany, Don Cheadle, Jon Favreau, William Sadler, James Badge Dale, Stephanie Szostak, Stan Lee, Bingbing Fan, Yvonne Zima, Dale Dickey.
Spilletid: 130 min
Filmstudie: Marvel Studios

Detaljeret info om Iron Man 3 på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Iron Man 3'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Skyscraper
Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork
"Rock bottom" er det ikke ligefrem, filmen stinker ikke fuldstændigt. Den vil gerne være et mix mellem klassikere som 'The Tower ...
Læs anmeldelsen
Hereditary
Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork
Det er efterhånden kutyme, når nye gyserfilm skal lanceres, at der op til premieren meldes om skrækslagne publikummer, udvandri ...
Læs anmeldelsen
Den skyldige
Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork
Bulder og brag, effekter og overdreven action og ikke mindst enorme svulstige budgetter dominerer biograferne i disse tider, hvor ...
Læs anmeldelsen
Jurassic World: Fallen Kingdom, Jurassic World 2, J.A. Bayona, film, plakat, poster, artwork Solo: A Star Wars Story, Ron Howard, film, plakat, poster, artwork Lucky, John Carroll Lynch, film, plakat, poster, artwork Deadpool 2, David Leitch, film, plakat, poster, artwork Avengers: Infinity War, Anthony Russo, Joe Russo, film, plakat, poster, artwork A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (20 film)

2018