filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

I, Tonya

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

I, Tonya, Craig Gillespie, film, plakat, poster, artwork

© Clubhouse Pictures (II)

Af 26. jan. 2018

Karakter 5 ud af 6 stjerner (Meget god) til I, Tonya

Skriv kommentar | Info om filmen | Trailer I, Tonya Trailer

Nye vinkler på gamle rammer giver indsigt i en historie, vi troede, vi kendte.

Skandalen i USAs kvindeskøjteløbsmiljø i 1994 umiddelbart før Vinter-OL i Lillehammer i Norge er nok i et eller andet omfang kendt af rigtig mange, historien om, hvordan en dygtig skøjteløber ved navn Tonya Harding fik sin Bodyguard til at skade knæet hos sin nærmeste rival Nancy Kerrigan for lettere at opnå en plads ved OL på de amerikanske  kvinders kunstskøjteløbs hold.

  Det er en historie, jeg i hvert fald troede jeg kendte til bunds, en historie, der mestendels stammer fra den presse, der ivrigt først elskede og senere i skarpe vendinger hadede og i den grad dyrkede had mod den unge 23-årige skøjteprinsesse Tonya Harding.

  Men det viser sig, i hvert fald hvis filmen skal stå til troende, at jeg – ligesom den aggressive presse – overhovedet intet vidste om, hvad der foregik, endsige at jeg havde truffet dom over en pige, der måske i samme grad som sit angivelige offer, blot var fanget i omstændigheder, hun ikke havde kontrol med eller viden om.

  I, Tonya blev præsenteret som en supersjov film, der handlede om skandalen, en film, der iført sort lårklaskende humor handlede om Tonya Hardings whitetrash opdragelse og liv som barn, hendes mangel på indsigt i og deltagelse i skøjteverdenens prinsesseimage og hendes dårlige manerer og voldelige tendenser.

  Jeg forventede en sjov, let film uden det store bid, let underholdning, der kunne give mig lidt kortvarig respit i en ellers travl hverdag, uden de store følelsesmæssige eller intellektmæssige investering.

  Det var overhovedet ikke det jeg så, tværtimod!

  Jeg så en fantastisk film med hjerte og humor der mere var tragikomisk end klask-på-lårene sjov, og en film, der i den grad tvang mig til at tænke og investere.
  Det er en film, der viser, at alting har flere sider, og at pressen ofte ikke gør hvad de kan for at afdække disse sider. Historien bliver fortalt med masser brug af meta i en let og humoristisk facon, uden at det på nogen måde går udover fortælleglæden hos instruktøren og uden at tale ned til eller henover sit publikum.

  Filmen er en lang samfundskritik af det lette fix vi får, når pressen fortæller os, at vi skal hade nogen eller elske nogen. Den handler om det tragiske i at dømme nogen uden at kende baggrunden og ikke mindst det groteske i at vi ofte tror, vi kender hele sandheden, når vi absolut intet kender.

  Filmens fokus og – må man sige – sympati ligger klart hos Tonya Harding, men jeg er faktisk overbevist om, at filmens budskab er rigtigt og at denne gamle skandale faktisk bør ses i dette anderledes og klare skær.

  Der spilles superfint hos alle skuespillere, og særligt Tonya spilles med stor indlevelse, kun overgået af hendes white trash voldelige fordrukne mor, der ikke rigtig har givet Tonya en reel chance for at vokse op uden traumer.

  Jeg blev grebet af filmens narrativ og især filmens sidste klip med rigtige klip af de involverede personer siger mig, at instruktøren har fat i den lange ende af, hvad der reelt var op og ned på historien, der endte med at ødelægge en 23-årigs karriere og til dels liv fuldstændig, fordi hun ikke passede ind i formen for den kønne smukke prinsesse, som skøjteverdenen ønskede, men efter pressens anvisning bedre passede ind i en formularisk whitetrash voldstøs, der ville gøre alt for at komme frem på bekostning af alle andre.

  Jeg kan ikke sige, at jeg ved med sikkerhed, hvad der reelt skete dengang i 1994, eller at jeg kan sige, at filmen er den skinbarlige sandhed.

  Men jeg kan sige, at filmen giver det, der hidtil har manglet ved denne historie, nemlig den anden side af en skandale, der indtil denne film kun har været belyst fra én side, nemlig den side pressen og et skandalehungrigt samfund har ønsket at se.

  Og som partsindlæg er filmen supervigtig, formentlig i højeste grad for Tonya Harding personligt, og som film er den finurlig, sjov til tider, tragisk til andre tider og ikke mindst underholdende og gribende.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

I, Tonya


Produktionsår: 2017
Instruktion: Craig Gillespie
Manuskript:
Skuespillere: Margot Robbie, Sebastian Stan.
Spilletid: 120
Filmstudie: Clubhouse Pictures (II)

Detaljeret info om I, Tonya på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'I, Tonya'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
A Quiet Place
A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork
​Der er langt mellem snapsene, men sommetider lykkedes det at lave en gyser, der er både original og uhyggelig.

I ...
Læs anmeldelsen
Lady Bird
Lady Bird, Greta Gerwig, film, plakat, poster, artwork
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode ta ...
Læs anmeldelsen
Ready Player One
Ready Player One, Steven Spielberg, film, plakat, poster, artwork
Produktioner fra Steven Spielberg har mildest talt været af svingende kvalitet siden 80’erne, hvor hans film dominerede barndom ...
Læs anmeldelsen
Pacific Rim: Uprising, Pacific Rim 2, Steven S. DeKnight, film, plakat, poster, artwork The Shape of Water, Guillermo del Toro, film, plakat, poster, artwork Black Panther, Ryan Coogler, film, plakat, poster, artwork Molly's Game, Aaron Sorkin, film, plakat, poster, artwork Darkest Hour, Joe Wright, film, plakat, poster, artwork 12 Strong, Nicolai Fuglsig, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (12 film)

2018