filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

How To Lose Friends & Alienate People

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

How To Lose Friends & Alienate People, Robert B. Weide, film, plakat, poster, artwork

© Number 9 Films

Af 11. apr. 2010

Karakter 4 ud af 6 stjerner (God) til How To Lose Friends & Alienate People

2 kommentarer | Info om filmen | Trailer How To Lose Friends & Alienate People Trailer

Overraskende vellykket komedie om det forlorne Hollywood med en fantastisk morsom Simon Pegg.

Der findes ikke noget bedre end selvironi til at få selv de største stjerner på Hollywoods himmel ned på jorden igen. Vi så det i Robert Altmans 'The Player' fra 1992, der med stor indsigt udstillede Hollywoods værste sider og kritiserede det system Altman selv havde været et offer for i 1970'erne. I 1995 kom Barry Sonnenfelds 'Get Shorty' baseret på en roman af den altid skarpe Elmore Leonard. Også her blev Hollywood spiddet på sofistikeret og vanvittig morsom vis, hvilket man dog ikke kunne sige om fortsættelsen 'Be Cool'.

Nu er tiden så kommet til endnu en film om forlorne og prætentiøse stjerner. Denne gang i form af 'How To Lose Friends & Alienate People' med den meget talentfulde og morsomme komiker Simon Pegg i hovedrollen. Pegg er i fint selskab med Jeff Bridges, Gillian Anderson, Kirsten Dunst, Danny Huston og Megan Fox, der alle uden undtagelse spiller deres roller perfekt.

'How To Lose...' er baseret på den britiske skribent Toby Youngs erindringer af samme navn. En samling af fortællinger om Youngs forsøg på at slå igennem i USA som skribent for et større magasin.

I filmen spilles Young af Pegg, der indledningsvis lever fuldt op til filmens titel med sin på en gang ubehøvlede, virkelighedsfjerne og overdrevent platte opførsel. Alle hader ham efter få sekunders bekendtskab - især de britiske kendisser som han lever af at skrive om og udstille i et lille venstreorienteret gossip-magasin.

Da han til en celebrityfest - som han har sneget sig ind til - "kommer til" at slippe en lille gris løs blandt alle kendisserne bliver han efterfølgende ringet op af Clayton Harding (Jeff Bridges) - chefredaktør og ejer af Sharp Magazine i New York. Harding vil af uforklarlige årsager hyre Young til at skrive for sit magasin. Young fatter ingenting, men vælger at tage til New York, hvor han får lov til at starte fra bunden i det temmelig sofistikerede bladhus.

Young bliver sat til at skrive meget lidt kritiske artikler om de kendte, men da han ikke er nem at stikke blår i øjnene, og da slet ikke af diverse nuværende, wanna-be eller up-coming stjerner falder deres falske smiger til jorden - til stor frustration for Dolce & Gabbana-slænget og deres parasit-vedhæng, som håber på, at der falder noget af til dem, hvis det viser sig, at de mingelerer med den nye Robert Pattinson.

... 'How To Lose...' er en besynderlig film. Pegg er som allerede nævnt ganske ulidelig til at starte med, men får i løbet af filmen vendt sin karakter til en egentlig ganske sympatisk og intelligent fyr.
Der gøres grin med flere velkendte celebrity-trends, som også er smittet af på Danmark og den nye generation af wanna-be-stjerner og jeg-har-vist-patter-på-tv-kendisser, der render rundt med små pensionisthunde under armen, solbriller indendørs, botox i kinderne, spray-tan og Louis Vuitton tasker, som de ikke har fattet er lige så lidt designede og unikke som en Føtex-pose. Skader kan også lide bling, men det gør dem ikke automatisk cool! Pyha, så fik jeg afløb for det.

'How To Lose...' er en underlig film, men jeg blev overraskende hurtigt opslugt af den. Måske fordi den har mere på hjerte end de mange kalorielette komedier Hollywood spytter ud på stribe. Og måske fordi instruktør Robert B. Weide balancerer fint mellem filmens søde narrativ (Young forelsker sig selvfølgelig i en uopnåelig pige) og dens rammende og nuancerede prikken til det system den selv udspringer af.

Filmen er på en gang sofistikeret og plat - og aldrig kedelig.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

How To Lose Friends & Alienate People


Produktionsår: 2008
Instruktion: Robert B. Weide
Manuskript:
Komponist: David Arnold
Fotograf: Oliver Stapleton
Skuespillere: Kelan Pannell, Janette Scott, Simon Pegg, Megan Fox, Gillian Anderson, Kelly Jo Charge, Christian Smith, Katherine Parkinson, Felicity Montagu, Thandie Newton.
Spilletid: 110 min
Filmstudie: Number 9 Films

Detaljeret info om How To Lose Friends & Alienate People på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'How To Lose Friends & Alienate People'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Jumanji: Welcome to the Jungle
Jumanji: Welcome to the Jungle, Jumanji (2017), Jake Kasdan, film, plakat, poster, artwork
Jeg var faktisk ganske glad for den originale Jumanji med Robin Williams, ikke mindst fordi jeg først så den som voksen i selska ...
Læs anmeldelsen
Star Wars: The Last Jedi
Star Wars: The Last Jedi, Star Wars: Episode VIII - The Last Jedi, Rian Johnson, film, plakat, poster, artwork
I Star Wars 7 blev der spillet med for sikre kort. Alt for mange plotdetaljer mindede om noget vi havde set før i den første Sta ...
Læs anmeldelsen
Murder on the Orient Express ( ...
Murder on the Orient Express ( ..., Mordet i Orientekspressen, Kenneth Branagh, film, plakat, poster, artwork
Mordet på Orientekspressen er nok ét af de mest ikoniske mordmysterier i moderne litteratur- og faktisk også filmhistorie, og p ...
Læs anmeldelsen
Justice League, Zack Snyder, film, plakat, poster, artwork Thor: Ragnarok, Taika Waititi, film, plakat, poster, artwork Kingsman: The Golden Circle, Matthew Vaughn, film, plakat, poster, artwork IT (2017), Andy Muschietti, film, plakat, poster, artwork Annabelle 2: Skabelsen, Annabelle: Creation, David F. Sandberg, film, plakat, poster, artwork Valerian and the City of a Thousand Planets, Linda og Valentin, Luc Besson, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (1 film)

2018