filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Hobbitten: En uventet rejse

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Hobbitten: En uventet rejse, Peter Jackson, The Hobbit: An Unexpected Journey 3D HFR, film, plakat, poster, artwork

Af 20. dec. 2012

Karakter 4 ud af 6 stjerner (God) til Hobbitten: En uventet rejse - The Hobbit: An Unexpected Journey 3D HFRHobbitten: En uventet rejse on IMDb

1 kommentarer | Info om filmen | Trailer Hobbitten: En uventet rejse Trailer

En hyggelig rejse.

Jeg læste Hobbitten som barn. Eller rettere kæmpede jeg mig gennem Hobbitten som barn. Bogen føltes uendeligt langtrukken. I store passager registrerede mine øjne ganske vist bogstaverne og ordene på siderne, men min hjerne ignorerede dem. Mine tanker var langt væk fra Midgård.

Jeg har derfor ikke de bedste betingelser for at sammenligne bog med film. Peter Jacksons "Hobbitten: En uventet rejse" vil blive vurderet som et selvstændigt filmisk værk.

Hvis jeg skal beskrive filmen med ét ord er hyggelig det første, der falder mig ind. "Hobbitten: En uventet rejse" er en hyggelig film og et hyggeligt eventyr.

Det er hyggeligt at gense Gandalf, Bilbo og Frodo. Det er hyggeligt at besøge Herredet igen, og det er (u)hyggeligt at høre Gollums stemme, når han endnu engang hvæser 'myyy preciousss'.

Peter Jackson er på hjemmebane. Han har kælet for hver eneste detalje, og hans kærlighed til oplægget gennemsyrer hele filmen, der emmer af fortælleglæde. Nogen steder så meget, at hans ønske om at få alle detaljer og ordvekslinger med fra bogen hæmmer filmens pacing, der med en spilletid på næsten 3 timer ellers flyder overraskende let.

Der er lige så mange dværge i "Hobbitten" på film som på bog, og det er stadigvæk lige så svært at holde styr på deres navne på film som på bog. Heldigvis har filmen den fordel, at samtlige dværge er billedliggjort for os. De 13 dværge er derfor noget nemmere at skelne fra hinanden takket være Jackson og hans kreative team, der har formået at give de fleste af dværgene et mindeværdigt udseende.

Dværgene står for størstedelen af filmens morsomme indfald, som mestendels består i at nikke skaller, bøvse, æde, bande og svovle.

... Humoren synes målrettet børn, hvilket jo ikke er så underligt, når nu filmen er baseret på en børnebog, men jeg undrer mig over, at Jackson ikke har favnet bredere med de muntre indslag, når nu der ikke lægges fingre imellem i de drabelige slag, hvor hoveder skilles fra kroppe i rigt mål.
"Hobbitten: En uventet rejse" er som bekendt første del af en trilogi, der fortsættes i 2013 og 2014. Det betyder, at den reelt set ikke kan vurderes endeligt endnu. Først når hele historien er blevet fortalt vil det fremgå om Jackson har strukket den for langt eller om det giver mening at bruge så meget krudt på en historie, der i sammenligning med "Ringenes herre"-trilogien er en noget mere ukompliceret størrelse.

Jackson læner sig meget op af, at vi som publikum allerede er bekendte med universet og dets karakterer. Det medfører en ildevarslende stemning i flere scener, som da Gandalf og Elron har en venskabelig snak med Saruman - som publikum ved vi jo, at han er en skidt karl. Ligesom Bilbos møde med Gollum har meget mere tyngde end historien oprindeligt tillagde deres gådeduel. Gollum er i øvrigt imponerende at se på - detaljeringsgraden er enorm. Og han er stadig lige ynkværdig som væsen.

Som selvstændig film er "Hobbitten: En uventet rejse" en god start. Der sker i bund og grund ikke så meget nyt, men jeg var godt underholdt af det herlige følgeskab af dværge, hobbit og troldmand ligesom gensynet med de mange velkendte lokationer fra den første trilogi var gensynet værd i ny, højere opløsning. Man snydes således ikke for de obligatoriske flyveture over bjerge og følgeskab, ligesom orcer og varger er som vi kender dem. Mest overraskende er den ækle Goblin-konge, som har fået stemme af Barry Humphries (Dame Edna).

Til at virkeliggøre illusionen om Midgård, Herredet og den frygtede drage Smaug har Jackson gjort brug af dobbelt så mange billeder per sekund som normalt. 48fps er det blevet til. Og jeg er ked af at skrive det, men jeg må desværre tilslutte mig kritikkerne af den nye teknik. De ultra skarpe og letflydende billeder mindede mig konstant om at jeg så en film. Jacksons intention med de meget virkelighedstro billeder er ellers at hive os med ind i universet. På mig havde det den modsatte effekt og medførte flere steder, at scener så ufrivilligt komiske ud. Og jeg mener virkelig komisk! Måske det kræver lidt tilvænning; det må tiden vise.

Filmen er lang og enkelte steder også lidt langtrukken, men på ingen måde den katastrofe, som mange har gjort den til. "Hobbitten: En uventet rejse" burde tilfredstille både nye som gamle fans af Tolkiens univers.

Og så ser jeg i øvrigt frem til at se Smaug i fuld dragefigur. Jackson giver os kun glimt af det frygtindgydende bæst i denne omgang, men det ser lovende ud.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Hobbitten: En uventet rejse


Produktionsår: 2012
Alternativ titel: The Hobbit: An Unexpected Journey 3D HFR
Instruktion: Peter Jackson
Manuskript:
Komponist: Howard Shore
Fotograf: Andrew Lesnie
Skuespillere: Ian McKellen, Martin Freeman, Richard Armitage, Ken Stott, Graham McTavish, William Kircher, James Nesbitt, Stephen Hunter, Dean O'Gorman, Aidan Turner, John Callen, Peter Hambleton, Jed Brophy, Mark Hadlow, Adam Brown.
Spilletid: 169 min
Detaljeret info om Hobbitten: En uventet rejse på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Hobbitten: En uventet rejse'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Skyscraper
Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork
"Rock bottom" er det ikke ligefrem, filmen stinker ikke fuldstændigt. Den vil gerne være et mix mellem klassikere som 'The Tower ...
Læs anmeldelsen
Hereditary
Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork
Det er efterhånden kutyme, når nye gyserfilm skal lanceres, at der op til premieren meldes om skrækslagne publikummer, udvandri ...
Læs anmeldelsen
Den skyldige
Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork
Bulder og brag, effekter og overdreven action og ikke mindst enorme svulstige budgetter dominerer biograferne i disse tider, hvor ...
Læs anmeldelsen
Jurassic World: Fallen Kingdom, Jurassic World 2, J.A. Bayona, film, plakat, poster, artwork Solo: A Star Wars Story, Ron Howard, film, plakat, poster, artwork Lucky, John Carroll Lynch, film, plakat, poster, artwork Deadpool 2, David Leitch, film, plakat, poster, artwork Avengers: Infinity War, Anthony Russo, Joe Russo, film, plakat, poster, artwork A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (20 film)

2018