filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark, Peter Jackson, The Hobbit: The Desolation of Smaug, film, plakat, poster, artwork

© Metro-Goldwyn-Mayer (MGM)

Af 12. dec. 2013

Karakter 4 ud af 6 stjerner (God) til Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark - The Hobbit: The Desolation of SmaugHobbitten: Dragen Smaugs ødemark on IMDb

2 kommentarer | Info om filmen | Trailer Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark Trailer

Rejsen fortsætter i bedre opfølger til den lidt træge etter, men Jacksons "Tolkien-pen" er endnu ikke helt fintunet!

Peter Jackson og Tolkiens univers er efterhånden synonymer, og med tre berettigede klassikere under sit bælte i form af den helt fantastiske og fejende flotte triumf, der er "Ringenes Herre Trilogien", forventes meget af den new zealandske filmmager, når han igen drager til Midgård for at portrættere kampen mellem det gode og det onde.

"Hobbitten: En uventet rejse", den første film i denne prequelserie, var både ujævn, til tider uskøn og lidt træg. Bevares, der var rigeligt med mindeværdige set-pieces og flotte effekter undervejs, men følelsen fra den første trilogi udeblev i store dele af den alt for lange film.

At Jackson - eller måske rettere New Line Cinema! - har valgt at strække 270 siders børnebog til ca. 10 timers vokseneventyrfilm kan være svært at berettige på lærredet, og det led den første Hobbitten kraftigt under. Den var næsten 45 minutter om bare at komme i gang, og derefter fulgte ca. 1 1/2 times tomgang og babyskridt. Det var ikke den oplevelse, vi havde forventet!

Med "Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark" skiftes der gear og spændingen øges. Figurerne er nu velkendte, selvom de stadig ikke effektivt portrætteres ligesom Jackson mesterede i de første tre film, men man kommer nærmere på især Dværgekongen Thorin Egeskjold, hans kamp for at generobre sit tabte rige, og Bilbo Sækker, der dog må siges at have en slags større statistrolle i denne film.

... Plottet er bedre, actionscenerne begynder at ligne dem fra den oprindelige trilogi, og alt i alt er denne film klart bedre end sin forgænger, uden dog at ramme "Ringenes Herre Trilogien".
Effekterne i filmen er helt fantastiske, fra den flotte pitoresque portrættering af havnebyen Søby, hvor den glemte helt Bard befinder sig klar til at kæmpe mod den drage, der nedkæmpede hans forgængere, til den nok flotteste rendering af en drage på film nogensinde, Smaug, filmens omdrejningspunkt. Han er så flot lavet, at man mister pusten, og hans stemmeføring fra den engelske skuespiller Benedict Cumberbatch er lige i øjet - farlig, intelligent og helt igennem frygtindgydende!

Gamle kendinge som Legolas gør deres indtog, og ja, han var ikke med i bogen, og ja, der er for fanboys'enes skyld, og ja, det virker effektivt og godt, og han bidrager faktisk til en af filmens mest mindeværdige actionscener - flugten i tønderne, der er med i bogen, men som i Jacksons film er forsynet med grusomme orker og frygtløse elvere undervejs. Og det er faktisk sjovt, at Orlando Bloom er blevet en både ældre og bedre skuespiller!

Generelt synes jeg, at manuskriptet til filmen er ret godt. De ændringer, der er foretaget for at inkludere flere kvindelige figurer, for at spice plottet op og for at strække historien ud, klæder filmen. Det er gode kreative valg, og introduktionen af den smukke elverpige Thandriel er rigtig god - og så er skuespilleren helt fantastisk at se på ;)

Samlet set er det en rigtig god eventyrfilm, dog uden at komme helt op på de højeste antal stjerner samlet. Den lider under "2'er syndromet" og den lider under, at den er baseret på et plot, der er strukket (lidt) for meget ud, men det gør ikke noget.
... Det er en forrygende rejse vi kommer med på, og den lægger flot op til en 3'er, som jeg forventer mig rigtig meget af.
Jackson er faktisk selv skyld i, at vi som tilskuere er lidt immune overfor de flotte effekter og den bragende pompøse musik. Vi elsker den oprindelige trilogi, og eftersom denne nye trilogi er baseret på en historie, vi allerede kender slutningen på, eftersom den er strukket så meget ud, at den er betydeligt tyndere end den oprindelige trilogi og eftersom der simpelthen er meget mindre på spil i denne film - trods hårde forsøg på at fortælle os andet undervejs - så virker denne film nogen gange som en parodi på de første tre.

Hvis disse Hobbitten-film var kommet først, ville anmelderne givetvis have været mere gavmilde med stjernerne, og publikum mistet åndedrættet flere gange undervejs, men Jackson tog pusten fra os for 10 år siden, denne gang er vi mere immune, og kræver mere, og derfor virker det lidt ufrivilligt komisk, at der kommer en fanfare og et close-up af Legolas, hver gang han dukker op i billedet. Det virkede i de første 3, men her griner man lidt af det.

Uanset hvad, er det nogle fejende flotte film, denne inklusive, og man er solidt underholdt undervejs. Jeg elsker universet, bøgerne og Peter Jackson, og jeg er personligt rigtig glad for, at Jackson har fået lejlighed til at lave disse Hobbitten-film, så han kan færdiggøre sit Tolkien-projekt.

At disse to nye film så er baseret på et forelæg, der mindre interessant og udstrukket til ukendelighed, gør ikke, at oplevelsen bliver mindre fantastisk og flot.

Den første film var en lille 4'er på stjerneskalaen, og denne film er en tak bedre og får 4 STORE stjerner.

Jeg tror på, at den sidste film, der får premiere næste jul, kommer op og ringe på 5 eller 6, det ville ligne Jackson at slutte af med et BRAG!



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark


Produktionsår: 2013
Alternativ titel: The Hobbit: The Desolation of Smaug
Instruktion: Peter Jackson
Manuskript:
Komponist: Howard Shore
Fotograf: Andrew Lesnie
Skuespillere: Ian McKellen, Martin Freeman, Richard Armitage, Ken Stott, Graham McTavish, William Kircher, James Nesbitt, Stephen Hunter, Dean O'Gorman, Aidan Turner, John Callen, Peter Hambleton, Jed Brophy, Mark Hadlow, Adam Brown.
Spilletid: 161 min
Filmstudie: Metro-Goldwyn-Mayer (MGM)

Detaljeret info om Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018