filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2, David Yates, Harry Potter og dødsregalierne: del 2, film, plakat, poster, artwork

© Heyday Films

Af 15. jul. 2011

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2 - Harry Potter og dødsregalierne: del 2Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2 on IMDb

3 kommentarer | Info om filmen | Trailer Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2 Trailer

Sidste del i Harry Potter-serien er lige så fesen som Voldemorts stemme.

Så kom den endelig. Afslutningen på en af filmhistoriens største succeser. Syv film har bygget op til det endelige opgør mellem Voldemort og Potter, så der er meget at leve op til.

J.K. Rowling har lovet, at der ikke kommer flere Harry Potter-historier og sidste del af filmserien føles da også definitiv.

Da de første dele af Harry Potter-serien var meget målrettet børn, og derfor havde svært ved at engagere mig som voksen, var det en lettelse, da serien begyndte at tage en mere dramatisk drejning fra afsnit fem. Temaerne blev langt mere dystre og alvorlige, og for første gang i serien føltes det reelt som om, der var noget på spil.

Det kulminerede i ‘Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 1', der var anderledes melankolsk og atmosfæremættet. Fortvivlelsen stod tegnet i de tre hovedpersoners ansigter og deres opgave føltes både uoverkommelig og farlig. Der var således lagt i ovnen til en fantastisk afslutning i anden del af ‘Harry Potter and the Deathly Hallows'.

...Desværre virker sidste del underligt forhastet og klodset i forhold til den forrige film, der gav sig god tid til at opbygge en stemning, som var helt unik for Harry Potter-universet.
‘Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2' er besynderligt flad. De få overraskelser den har at byde på er ganske vist interessante og visse steder rørende, men overordnet set fejler filmen, da den har svært ved at engagere. Jeg blev aldrig opslugt af universet, som jeg gjorde i del 1, og selv om der sker en masse spektakulært på lærredet bliver det aldrig rigtigt spændende. Det hele føles forceret. Som en alt for lang finale, der normalt kun vil udgøre slutningen af en film, men som her er strukket ud over en spilletid på 130 minutter.

Mest spændende er det, når de tre helte skal bryde ind i Gringotts Bank i Diagon Alley for at finde en af Voldemorts horcruxes. En intens og actionmættet scene, der med stor opfindsomhed og lidt hjælp fra bl.a. ‘Indiana Jones and the Temple og Doom' og ‘Ringenes Herre' skaber den magi, som jeg synes mangler i resten af filmen.

Jagten på Voldemorts horcruxes byder på vel nok seriens største overraskelse, men ellers har filmen ikke mange højdepunkter. Den storslåede finale som vi har ventet så længe på er alt for forudsigelig og nem, og de begivenheder der leder op til den lettere amputerede og forhastede.

Mit største problem med filmen er imidlertid, at den er - om muligt - endnu mere indforstået end nogen af de tidligere dele af serien. Man skal være meget inde i Potter-universet for at følge med, når det fyger med navne, der har gjort dit eller dat eller som vores tre hovedpersoner græder snot over, når de dør i kampens hede. Det er ærgerligt, og nok den største årsag til at jeg havde svært ved at engagere mig i historien.

Efter filmens epilog - som fik en stor del af biografsalen til at grine på de forkerte tidspunkter - var min første indskydelse: “Var det virkelig det?!”.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2


Produktionsår: 2011
Alternativ titel: Harry Potter og dødsregalierne: del 2
Instruktion: David Yates
Manuskript:
Komponist: Alexandre Desplat
Fotograf: Eduardo Serra
Skuespillere: Ralph Fiennes, Michael Gambon, Alan Rickman, Daniel Radcliffe, Rupert Grint, Emma Watson, Evanna Lynch, Domhnall Gleeson, Clémence Poésy, Warwick Davis, John Hurt, Helena Bonham Carter, Graham Duff, Anthony Allgood, Rusty Goffe.
Spilletid: 130 min
Filmstudie: Heyday Films

Detaljeret info om Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2 på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Skyscraper
Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork
"Rock bottom" er det ikke ligefrem, filmen stinker ikke fuldstændigt. Den vil gerne være et mix mellem klassikere som 'The Tower ...
Læs anmeldelsen
Hereditary
Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork
Det er efterhånden kutyme, når nye gyserfilm skal lanceres, at der op til premieren meldes om skrækslagne publikummer, udvandri ...
Læs anmeldelsen
Den skyldige
Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork
Bulder og brag, effekter og overdreven action og ikke mindst enorme svulstige budgetter dominerer biograferne i disse tider, hvor ...
Læs anmeldelsen
Jurassic World: Fallen Kingdom, Jurassic World 2, J.A. Bayona, film, plakat, poster, artwork Solo: A Star Wars Story, Ron Howard, film, plakat, poster, artwork Lucky, John Carroll Lynch, film, plakat, poster, artwork Deadpool 2, David Leitch, film, plakat, poster, artwork Avengers: Infinity War, Anthony Russo, Joe Russo, film, plakat, poster, artwork A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (20 film)

2018