filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Harry Brown

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Harry Brown, Daniel Barber, film, plakat, poster, artwork

© Marv Films

Af 18. apr. 2010

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til Harry Brown

3 kommentarer | Info om filmen | Trailer Harry Brown Trailer

Michael Caine sparker røv i en til tider skræmmende fortælling om livet i en forstad.

Hvad gør man, hvis ens nabolag terroriseres af afstumpede kriminelle unge, der smadrer alt på deres vej, er ligeglade med politiet, opgivet af de sociale myndigheder og som slår din eneste ven ihjel? Du gør som pensionisten Harry Brown, der i filmen med samme navn får nok, og beslutter sig for at sætte en stopper for de unges hærgen.

Harry Brown, der i filmen spilles glimrende af altid nærværende Michael Caine, bor i en forstad til London, som er overbefolket af sociale tabere, utilpassede unge og bander, der skyder før de stikker dig med kniv. På afstand ser han dagligt, hvordan de smadrer biler, mennesker og hinanden, og hvordan de køber og sælger stoffer, våben og andre tvivlsomme handelsvarer.

Da Browns kone som har ligget på hospitalet længe ånder ud, har Brown ikke længere noget at leve for. Hans kone er død, hans eneste ven myrdet og politiet gør ingenting. De kommer ganske vist på høflighedsvisit for at fortælle Brown at vennen er død, men derefter står det klart, at politiet har større, og i deres øjne vigtigere sager at tage sig af. Det handler om prestige og procentsatser, der kan vises til offentligheden og politikerne, og som politiledelsen kan sole sig i. At en lille gruppe mennesker føler sig utrygge over at færdes i deres eget kvarter er ikke nær så vigtigt. Lyder det bekendt?

... Første halvdel af 'Harry Brown' er yderst intens, skræmmende og realistisk. Som tilskuer føler man Harry Browns tiltagende vrede og fortvivlelse over tingenes tilstand, og det er svært at lade være med at drage paralleller til vores eget lille land, hvor der også findes afstumpede, narcissistiske og uhyggelige, unge "mennesker" i snart sagt ethvert samfundslag.
Hvorfor kunne man spørge, men det kommer filmen aldrig med et bud på. I stedet ødelægges den fine start, og det meget rammende tidsbillede reduceres til en klassisk sort/hvid opstilling, hvor de unges problemer og polititets prestigesnobberi falder i baggrunden til fordel for et enmandsopgør mod en hær af usympatiske, karikerede personer. Harry Brown - der for nemheds skyld er tidligere marineinfanterist - ender således med at kæmpe mod en alt for håndgribelig størrelse bestående af onde, onde gangstertyper og ikke som man kunne forvente; de utilpassede unge. Det kunne have skabt nogle interessante konflikter og lagt op til en lidt mere nuanceret slutning, der måske oven i købet kunne have dannet grundlag for debat.

'Harry Brown' starter som et interessant indspark i samfundsdebatten, og ender som en kort uforløst bemærkning omkring den meningsløse vold, der ikke kun findes i England, men i særdeleshed også på vores egne breddegrader. Jeg tror sådan set ikke, at det er filmens mening at opfordre til selvtægt, men jeg har svært ved at konkludere andet efter at have set den.

Vælger du at se filmen som en form for hyldest til Charles Bronsons og Clint Eastwoods mange selvtægtsfilm - eller Caines egen 'Get Carter' - er 'Harry brown' en ganske fornøjelig størrelse. Jeg nægter bare at tro, at den ikke har mere på hjerte.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Harry Brown


Produktionsår: 2009
Instruktion: Daniel Barber
Manuskript:
Komponist: Ruth Barrett, Martin Phipps
Fotograf: Martin Ruhe
Skuespillere: Michael Caine, Emily Mortimer, Charlie Creed-Miles, David Bradley, Iain Glen, Sean Harris, Ben Drew, Jack O'Connell, Jamie Downey, Lee Oakes.
Spilletid: 103 min
Filmstudie: Marv Films

Detaljeret info om Harry Brown på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Harry Brown'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Lady Bird
Lady Bird, Greta Gerwig, film, plakat, poster, artwork
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode ta ...
Læs anmeldelsen
Ready Player One
Ready Player One, Steven Spielberg, film, plakat, poster, artwork
Produktioner fra Steven Spielberg har mildest talt været af svingende kvalitet siden 80’erne, hvor hans film dominerede barndom ...
Læs anmeldelsen
Pacific Rim: Uprising
Pacific Rim: Uprising, Pacific Rim 2, Steven S. DeKnight, film, plakat, poster, artwork
Jeg var vild med 1eren Pacific Rim, der bestemt ikke var et mesterværk men et overdådigt flot og forrygende spektakel instrueret ...
Læs anmeldelsen
The Shape of Water, Guillermo del Toro, film, plakat, poster, artwork Black Panther, Ryan Coogler, film, plakat, poster, artwork Molly's Game, Aaron Sorkin, film, plakat, poster, artwork Darkest Hour, Joe Wright, film, plakat, poster, artwork 12 Strong, Nicolai Fuglsig, film, plakat, poster, artwork Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, Martin McDonagh, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (11 film)

2018