filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Grabbers

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Grabbers, Jon Wright, film, plakat, poster, artwork

© Forward Films

Af 30. jul. 2013

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til Grabbers

Skriv kommentar | Info om filmen | Trailer Grabbers Trailer

Sjov ide er ikke nok til at bære en hel film.

Sommetider hænder det, at jeg ser en film, som egentlig ikke er specielt god, men hvor der er lagt så meget sjæl og kærlighed bag, at jeg ville ønske, at jeg kunne give den en bedre karakter. Som du sikkert allerede har regnet ud, er "Grabbers" en sådan film.

En klassisk monster-B-film med en klassisk åbningsscene, hvor vi naturligvis ikke får monsteret at se, men hurtigt kommer i den rette stemning, da nogle fiskere på åbent hav bliver grebet en efter en, og spist af noget man fornemmer er stort, vist nok kommer fra det ydre rum og tydeligvis er sultent efter mere.

Ny setting. En fiskerby på Irlands kyst. Den kvindelige politibetjent Ruth skal ferieafløse i 14 dage. Som makker får hun den fordrukne, men charmerende Richard. De to aner hurtigt uråd efter en række mystiske hændelser og får i samarbejde med nogle få indviede stablet en vanvittig plan på benene, som skal tage livet af det blodtørstige monster, der ikke overraskende er kravlet op på land. Og det er her, at "Grabbers" skiller sig ud i forhold til mængden af lignende film, for hvad ligger mere lige for end at armere en Irer med alkohol i kampen mod et udenjordisk monster?! Nej vel. Heldigvis for den lille fiskerby er monsteret nemlig stærkt overfølsomt overfor blod med en høj alkoholpromille, og det findes i rigt mål blandt byens indbyggere.

Mere vil jeg ikke skrive om handlingen, for der er faktisk ikke meget mere at skrive om. Historien er enkel, som den bør være.

... Hvad der gør "Grabbers" interessant er de to charmerende skuespillere i hovedrollerne.
De har ikke alene en god kemi, men gør filmen seværdig i forhold til lignende lavbudget-genrefilm, hvor man ofte må tage til takke med ligegyldige og stereotype helte. Den fordrukne Richard nærmer sig klicheen om den afdankede politibetjent, der vågner op til dåd, men er en anelse mere nuanceret end man er vant til, mens Garda Lisa Nolan imponerer som Ruth, der udover sin elskværdige person leverer en fandens god brandert.

Monsteret er flot lavet og gennemført ækelt når det angriber et ædrueligt offer. Måden at bekæmpe monsteret er uden tvivl sjovt tænkt, men fik ikke helt så mange grin ud af mig, som jeg tror, der er lagt op til - og som jeg havde forventet. Fulde irere kan altså ikke bære en film alene. Så jeg kedede mig lidt.

På trods af de gode intentioner, de sympatiske skuespillere og filmens høje produktionsværdi hæver "Grabbers" sig altså ikke over det middelmådige og forudsigelige, men hatten af for det ihærdige forsøg og den delvist originale ide, som burde have haft noget mere at støtte sig op ad.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Grabbers


Produktionsår: 2012
Instruktion: Jon Wright
Manuskript:
Komponist: Christian Henson
Fotograf: Trevor Forrest
Skuespillere: Richard Coyle, Ruth Bradley, Russell Tovey, Lalor Roddy, David Pearse, Bronagh Gallagher, Pascal Scott, Clelia Murphy, Louis Dempsey, Micheál O'Gruagain, Ned Dennehy, Stuart Graham, Killian Coyle, Michael Hough, Jonathan Ryan.
Spilletid: 94 min
Filmstudie: Forward Films

Detaljeret info om Grabbers på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Grabbers'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
A Quiet Place
A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork
​Der er langt mellem snapsene, men sommetider lykkedes det at lave en gyser, der er både original og uhyggelig.

I ...
Læs anmeldelsen
Lady Bird
Lady Bird, Greta Gerwig, film, plakat, poster, artwork
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode ta ...
Læs anmeldelsen
Ready Player One
Ready Player One, Steven Spielberg, film, plakat, poster, artwork
Produktioner fra Steven Spielberg har mildest talt været af svingende kvalitet siden 80’erne, hvor hans film dominerede barndom ...
Læs anmeldelsen
Pacific Rim: Uprising, Pacific Rim 2, Steven S. DeKnight, film, plakat, poster, artwork The Shape of Water, Guillermo del Toro, film, plakat, poster, artwork Black Panther, Ryan Coogler, film, plakat, poster, artwork Molly's Game, Aaron Sorkin, film, plakat, poster, artwork Darkest Hour, Joe Wright, film, plakat, poster, artwork 12 Strong, Nicolai Fuglsig, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (12 film)

2018